Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

ADD/ADHD og homøopati PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Malene Vestergaard
torsdag 16. oktober 2008

Forskning viser effekt med homøopatisk behandling ved ADD/ADHD. Ved omtale af homøopatisk behandling af børn med ADHD møder man tit påstanden om, at der ikke er videnskabelig dokumentation for en virkning af den homøopatiske behandling.

Dette er ikke korrekt. Der findes i alt fire videnskabelige undersøgelser om den homøopatiske behandling ved ADHD – alle med positive resultater. Den nyeste undersøgelse blev gennemført af speciallæger på universitetssygehuset i Bern. Metoden opfylder krav om dobbeltblind/cross over. Efter undersøgelsen blev offentliggjort i 2005 henviser børnelæger og læger i Schweiz børn med ADHD til homøopatisk behandling.

Den nyeste blev offentliggjort i European Journal of Paediatrics i juli 2005. Undersøgelsen ”Homeopathic treatment of children with attention deficit disorder” blev gennemført af den schweiziske speciallæge for børn og unge, dr. Heiner Frei og hans team på Universitätskinderklinik i Bern.

Fra 2001 til 2005 blev 62 børn med en entydig ADHD diagnose behandlet homøopatisk i en dobbeltblind cross over-undersøgelse. Dvs. hverken læge, forældre eller barnet vidste, om barnet blev behandlet med placebo eller et homøopatisk middel og efter 6 uger byttede man behandlingen ud: Børn, som havde fået placebo fik nu et individuelt passende homøopatisk middel og omvendt.
Forskerne tog ekstra hensyn til det faktum, at homøopatisk behandling må
tilpasses hver enkelt patient. Patienterne havde derfor en fem måneder run-in periode, hvor alle blev behandlet med homøopati for at forsøge at finde frem til bedst mulige homøopatiske medicin. Behandlingen varede gennemsnitligt 19 måneder.


Resultatet var, at ADHD symptomer som hyperaktivitet, impulsivitet og
angst aftog 37-63 % under den homøopatiske terapi, læreadfærden forbedredes og den positive virkning var vedvarende.

Litteratur: Frei, Heiner: Die homöopathische Behandlung von Kindern mit ADS/ADHS, Haug Verlag, ISBN: 978-3830472681

Andre undersøgelser: Treatment for hyperactive children: homeopathy and methylphenidate compared in a family setting. Frei H, Thurneysen A.  British Homeopath Journal 2001; 90:183-8.

Den stærkt stigende ordinering af methylphenidate (f.eks. Ritalin) til hyperaktive børn i de sidste år udløser tiltagende ubehag hos professionelle, forældre og politikere. Man kender næsten ikke noget til alternative behandlinger. Formålet med denne undersøgelse var at konstatere virkningen af homøopatisk behandling hos hyperaktive patienter og at sammenligne det med methylphenidate.

Undersøgelsen blev gennemført på en børneklinik med læger, der havde både konventionel og homøopatisk baggrund. Børnene, der var mellem 3 og 7 år gamle, svarede til DSM-IV kriterierne for ADHD og havde en Conners Global Index (CGI) på 14 eller højere. Alle fik homøopatisk behandling.
Da den kliniske forbedring var på 50 % blev patienterne bedt om at
reevaluere symptomerne. De børn, som ikke oplevede en tilstrækkelig forbedring fik nu methylphenidate og blev igen evalueret efter 3 måneder. 115 børn (92 drenge og 23 piger) med en gennemsnitsalder på 8,3 deltog i undersøgelsen. Før behandlingen var gennemsnitlig CGI på 20,63 (14-30), gennemsnittet i homøopatigruppen var på 20.52 og i methylphenidategruppen på 20,94.

Efter en gennemsnitlig behandlingstid på 3,5 måneder havde 86 børn (75 %) reageret positivt på homøopatisk behandling. Den kliniske forbedring lå på 73 % og CGI forbedres med 55 %. 25 børn (22 %) havde brug for methylphenidate, den gennemsnitlig behandlingsvarighed i denne gruppe var 22 måneder.

Børn i methylphenidate kontrolgruppen opnåede 65 % klinisk forbedring
og 48 % forbedring af CGI. 3 børn havde ikke reageret på hverken homøopati eller methylphenidate behandling og en forlod undersøgelsen. Konklusion var, at homøopatisk behandling kan være et værdifuldt alternativ til methylphenidate, især når der ikke er tvingende behov for denne. Resultaterne af den homøopatiske behandling ser ud til at være lignende dem af methylphenidate behandlingen. Kun de børn, der ikke opnåede et højt niveau af sensorisk integration for skole skulle skifte til methylphenidate. Hos børn før skolealderen ser homøopati ud til at være en nyttig behandling ved ADHD.

Lamont, J. (1997). Homeopathic treatment of attention deficit disorder. British homeopathic Journal, 86, 196 - 200.

I denne dobbelblinde og delvise cross over-undersøgelse, der skulle tydeliggøre effekten af homøopatisk behandling hos ADHD børn, fik 43 børn med ADHD enten placebo eller homøopatisk behandling. Medicinen blev administreret af forældrene efter anvisning af en homøopat. Forældrene sammenlignede adfærden før og efter behandlingen. Man sammenlignede scoringen for børn i den oprindelige placebo gruppe med scoringen for de samme børn efter de fik homøopatisk behandling og vice versa. Der blev konstateret en signifikant forskel for begge sammenligninger, hvilket understøtter de andre positive forskningsresultater, der påviser at homøopatisk behandling er bedre en placebo behandling ved ADHD.

Homeopathy for attention deficit/hyperactivity disorder: A pilot randomized-controlled trial.
Jennifer Jacobs, Anna-Leila Williams, Christine Girard, Valentine
Yanchou Njike, David Katz. The Journal of Alternative and Complementary Medicine. October 1, 2005, 11(5): 799-806

Målet med denne undersøgelse var at lave en forundersøgelse der skulle evaluere effektiviteten af homøopatisk behandling af ADHD. Undersøgelsen var randomiseret, dobbelblind og placebo-kontrolleret og blev udført i en privat homøopatisk klinik i Seattle området. Den omfattede 43 børn i 6-12 års alderen, der opfyldte de diagnostiske kriterier for ADHD efter DSM-IV diagnoselisten.

Alle børnene blev evalueret via en homøopatisk konsultation og efterfølgende ordineret enten et individuelt homøopatisk middel eller placebo. De mødte op hos den homøopatiske læge hver sjette uge i en periode på 18 uger. Måleparameteret var Connors Global index (CGI, måler hyperaktivitet/impulsivitet). Resultatet viste ingen signifikant forskel mellem homøopati og placebo. Men der var en statistisk signifikant klinisk forbedring af rastløshed og impulsivitet i begge grupper fra ”stærkt atypisk” til ”middel atypisk”. Konklusionen var derfor at undersøgelsen ikke viste en specifik effekt af homøopatisk behandling. Man formoder en terapeutisk effekt af samtalen med homøopaten og forslår at lave yderligere undersøgelser, som kører over en længere tidsperiode og som skulle have en kontrolgruppe, som ikke får en homøopatisk konsultation. Der blev også foreslået at overveje sammenligning med konventionel ADHD medicin.

Sidst opdateret ( torsdag 12. november 2009 )
< Forrige Næste >