|
Hva skal jeg gjøre i forhold til en jeg har en konflikt kjørende med? Jeg kan beskrive den i korte trekk hva den handler om: (Fjernet af diskretionshensyn/red.) Hva kan jeg gjøre for å komme over det som har skjedd? Hun har startet flere konflikter, mens vi har vært sammen i gruppen. Er hun ærlig over for meg? Eller skjuler hun noe for meg? Jeg føler at hun ikke er helt ærlig overfor meg. Eller at hun ikke forteller meg alt. Skal jeg slutte i gruppen, vi går i sammen? Jeg føler, at jeg ikke passer inn i gruppen som vi går i, og at jeg ikke kan hente noe der.
Det var litt vanskelig å skrive om dette og jeg håper at det er forståelig.
Mvh.,
Cecilia
Kære Cecilia.
Du har fortalt det på en udmærket måde; jeg tror, jeg har forstået det. Jeg har dog valgt at fjerne beskrivelsen af konflikten, da jeg tror det handler om et gennemgående adfærdsmønster hos dig (og et andet hos hende - men det kan jeg ikke påvirke), som jeg prøve at beskrive for dig.
Der er meget at hente i grupper, der trigger konflikter imellem medlemmerne af gruppen. Forudsat, at lederen af gruppen er i stand til at bevidstgøre medlemmerne om, at de konflikter, der udspiller sig blandt personer i gruppen faktisk er indre ufred. En ufred som den enkelte ikke kan rumme i sig selv og derfor føler sig tvunget til at udspille på en større scene i håb om at få løst den indre konflikt. Konflikterne vil blive ved med at udspille sig i forhold til dig så længe du bliver ved med at skyde din del af ansvaret for konflikten fra dig. At tage ansvar for din del betyder, at du finder ud af, hvorfor du lader dig tirre ind i en konflikt (du nævner selv, at det er et stykke fortid, der trigger). Fra din synsvinkel i verden er det derfor dette stykke fortid, du skal slutte fred med. Hvad verden omkring dig angår, er den det spejl, du kan se i, hvor langt du er kommet med denne fredsproces. Jo længere du kommer, jo fredeligere vil dine omgivelser være overfor dig.
Derfor er de spørgsmål, du stiller, mere relevante at stille dig selv: Er du ærlig overfor dig selv? Skjuler du noget for dig selv? Hvor meget har du glemt af det, der skete dengang? Hvorfor er det nødvendigt for dig at huske på det, der skete dengang? Hvordan skal jeg (dvs. du) ændre mig for at komme over det skete?
Og derfor kan du godt forlade gruppen, men det vil ikke hjælpe dig til at løse din indre konflikt. Da den bor i dig, vil den blot flytte med hen til det andet sted, hvor du slår dig ned. Så kan du starte forfra.
Hold ud. Erkend, at du er DEN VIGTIGSTE PERSON I HELE VERDEN I DIT LIV. Du bestemmer, om du vil lade dig aflede fra din indre fredsproces af ydre krige. Du bestemmer, hvilken holdning og adfærd, du bruger overfor verden omkring dig. Du har faktisk rigtig megen magt. Men magt er også noget, man skal turde. I dag er der forfærdelig mange mennesker, der har dårlige forbilleder mht. hvordan magt udøves. Derfor har de ingen referencer til, hvordan positiv magtudøvelse kan se ud. Så giver de magten fra sig. De er bange for den og den skade, den kan påføre andre. Det vil sige, at disse mennesker giver andre magt til at gøre sig ulykkelige. I grunden siger disse mennesker: "Hvis du har lyst til at træde på mig, så gør det bare. Jeg vil finde mig i det." Det menneske, der gør sådan her, bygger over tid en masse vrede op i sig selv, og må en dag selv eksplodere eller skade sig selv på anden vis. At afgive sin magt til andre gør en forfærdeligt ulykkelig, for man føler sig ikke noget værd og føler ikke, at der er noget, man kan gøre. For i bund og grund er man slet ikke klar over, at man har mulighed for at handle på nogen anden måde. Det føles som om det er imod ens natur. At man ikke kan gøre for det, og derfor er "offeret".
En positiv udgave kunne være, når nogen søger konflikt: "Du kan rase og søge konflikt alt det, du vil. Jeg lytter gerne til dig. Jeg forholder mig roligt og ligevægtigt." Det menneske, der indtager denne holdning, kan godt blive berørt af de bølger af vrede og frustration et andet menneske sender imod det. Forskellen er, at du VÆLGER at vente med at reagere, indtil du kan gøre det et sted, hvor det er "straffrit" at gøre det. Du véd nemlig, at når et andet menneskes lidelser berører dig på godt og ondt, så er det fordi du selv har et ufærdigt stykke arbejde at gøre. Der er noget i dig, der trænger til bearbejdning, og det er der ingen grund til at kaste ind i feltet og udsætte den anden vrede person for. Det optrapper bare konflikten.
Et straffrit sted at arbejde med så tunge ting som vrede, sorg og konflikt er gennem din kreativitet. I billeder eller skulpturer fx, får du muligheden for at sige de ting, du inderst inde mener uden, at det går ud over andre eller de føler sig gået for nær og kaster sig ud i en konflikt med dig. Så er du i stand til efterfølgende at bevare dit gode humør og din ligevægt. Det vigtige er her, at når du har malet eller formet, så giver du dig til at undre dig (skriv gerne ned): Hvilke tanker sætter billedet/skulpturen i gang? Hvordan har jeg det med dette billede/denne skulptur? Hvad giver det mig lyst til? Osv. Stil masser af hv-spørgsmål. Bliv ved indtil du føler, at dit billede eller din skulptur har fortalt dig alt, hvad det kan. Gentag det hver gang, du føler dig ude af ligevægt (eller bare har lyst til at have det sjovt).
Husk, at det kun er til din egen hjælp; du behøver ikke at have nogen som helst evner indenfor maleri eller skulptur. Der er også mange andre måder at være kreativ på. Det handler om at komme af med noget, der ellers ville være problematisk at komme af med andre steder.
Jeg håber, at du kan bruge dette svar til noget. Og jeg ønsker dig et godt og lykkebringende nytår.
Kærlige hilsner
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk
|
