Forsøgspersoner søges i Østjylland

Vi bliver mere hele, når vi lærer os selv at lytte indad, og følge vort indre navigationsudstyr, vor intuition. For mon ikke vi alle har lyttet til og handlet efter råd fra andre og så brændt os på dem?

Det kan blive en dyr affære at følge andres gode råd, ikke bare investeringsråd, smarte staldfiduser, men i mange områder af vore liv. 

Som lille skal vi have tilladelse fra nogle, der ved bedre, og barnet spørger: ”Kan jeg det?" ”Må jeg det? "Er det rigtigt?". Senere ændres spørgsmålene til omverden: ”Hvad synes du?” ”Hvad tror du?” ”Er det bedre?” Etc. ...

Vi spørger videre, dels af vane, dels har vi måske ikke lært, at vi selv har alle svar i os, dels er der ubevidst frygt for at gøre noget forkert, dels kan jeg stole på mig selv?

Men kan andre reelt vide, hvad der er rigtigt og sandt for dig? Når alt kommer til alt, hvem er så eksperten i dit liv? 

Her kan jeg kun tale for mig selv. Jeg er den, der føler, mærker, tænker, erfarer, oplever og lever mit liv, så hvorvidt noget er sandt for mig, er der kun mig til at vide. Og det, der opleves sandt for mig, behøver nødvendigvis ikke være sandt og rigtigt for andre. Andre har deres oplevelser, deres tanker, deres følelser, deres opfattelser.

Fedt, så er vi samtidig fri for at bruge tid på at overbevise andre om, at min/din sandhed er mere rigtig end din/min, at jeg har ret, og du uret ... kender du det fra diskussionerne? Et gabende kedsommeligt behov for at have og få ret.

Sandhed er ikke statisk. Det, vi kan opleve som sandhed om noget i dag, er antagelig ikke det samme, som noget, vi opfattede som sandhed for år tilbage. 

Vi ignorerer vort eget navigationsudstyr, når vi lytter til og følger eksterne rådgivere, og når vi så tager beslutninger selv (ja, jeg provokerer ), bliver det måske med logikken, som manden, der sagde ja til et nyt job.

Der var en fin titel, høj løn, anseelse. Nogle måneder senere erkender han, at det var overhovedet ikke ham. Og faktisk var hans egen fornemmelse i beslutningsprocessen – hold dig fra det - signaler, som han valgte at overhøre.

Der var også kvinden, som vidste, at hun ikke skulle fortælle noget til en kollega, men alligevel gjorde det, og fik knubs på den konto.

Eller kvinden, som fandt ny lejlighed. Hendes logik og fornuft siger super, større, billigere, men efter nogle måneder må hun erkende – jeg føler mig ikke hjemme. Og reelt havde hun dårlig fornemmelse af kvarteret, allerede da hun skulle se boligen første gang.

Det er surt, men lærerigt, når vi hører os selv erklære: ”Jeg vidste, jeg ikke skulle gøre det, jeg vidste det, allerede da jeg” … etc.

Vort indre navigeringsudstyr er bedre end selv den bedste GPS. Den er opdateret hele tiden, online 24 timer i døgnet, og sender hele tiden for at hjælpe os til næste fordelagtige øjeblik i vort liv.

Vor intuition er ikke en stemme, som den vi hører, når vi tænker tanker. Det er mere kropslige, sensoriske fornemmelser. Indfald af intuition kan foranledige spontane reaktioner fra os. For mange år siden under en ferie sydpå, på en gade med den yngste i klapvogn, oplever jeg et splitsekund en fornemmelse, som får mig til uden tanke, spontant at dreje 180 grader med klapvogn og det hele. Årsagen ser jeg, da jeg fik øjenkontakt med en mand tæt på, men som nu hastigt skynder sig væk. Jeg havde min taske på ryggen. Tak for advarslen .

Intuition kan også blot være noget, vi bare ved, vi ved, uden at kunne bevise det. Der er masser af mennesker, der kan sige ”det ved jeg bare”, uden at kunne dokumentere det der. Hvad med de mange gravide, som instinktivt kender kønnet af deres ufødte barn?

Vi kan opleve den fornemmelse af vished i mange situationer. Eksempler fra hverdagen kan være at køre fra motorvejen, for senere at erfare, at der var et uheld på strækningen, det kan være den fornemmelse, vi kan opleve, når nogen er uærlige overfor os, eller at et tilsyneladende godt råd, vist alligevel ikke er så godt alligevel.

Det kan også være, når vi handler. Intuitivt vælger vi at handle, der hvor vi kan mærke atmosfære, hygge, venlighed, ærlighed etc.

Min mekaniker har en virkelig passion for sit job, er utrolig engageret, glad, fagligt dygtig også, så jeg kører gerne de 15 km til hans værksted. Det føles bare rart og godt. Min bil er i trygge hænder.

Intuition er en indre sikker vejviser. Men den er ikke logisk. Måske kommer svaret først bagefter. For år tilbage foreslog en daværende bekendt under en ferie under sydens palmer, at vi slog os ned på en bestemt cafe i en gade krydret med diverse cafeer. Jeg mærkede en fornemmelse af nej, føltes ikke rigtig, men ville ikke være på tværs af de andre i gruppen, så sagde ok. Drinks blev drukket og regning kom med forkerte priser og sammenlægning, ejeren var ubehøvlet og grov, og oplevelsen var at blive snydt.

Information fra vor intuition leveres neutral uden emotion, føles rigtig, som korte, klare erklæringer, som drej til højre her, ring til din mor, flyt dig, stop, vent, flyt dig, drej nu, gør det ikke, sig det ikke, som nej, som ja ...

Hører vi derimod længere sætninger i hovedet, er det ikke vor intuition, så er det tanker fra vor logiske hjernehalvdel, der snakker.

Hvor i dit liv lytter du allerede til din intuition? Og er der områder, hvor du kunne bruge den endnu mere?