Advarsel mod "party"-kosttilskud

Bare spis sundt og varieret, har vi i mange år fået at vide. Ja, men det er da helt okay, men hvad er det så for en kost?

Kød, kartofler, pasta og grønsager og fisk en gang om ugen. Kostpyramiden vi husker fra skolen, helt tilbage til 60'erne. Er vi sunde, når vi gør det? Ikke rigtigt, har det vist sig. Jamen, hvad er det så med den sunde kost?!
Hvorfor skal vi overhovedet leve sundt? Hvad godt kan det bringe ind i vores liv? Hvorfor kan vi ikke bare spise og drikke som vi hele tiden har gjort?
Hvorfor bruge energi på det, når vi altid bare har spist for at blive mætte og glade?

Når vi betragter de fleste mennesker, som er over 18 år, ser vi ofte nogen som er halvraske eller vi kan også sige halvsyge. Der er ikke nogen forskel på det. Vi skal selvfølgelig leve sundt, for at være helt raske og ikke syge. Det vil sige, at vi skal vide, hvad 'sundt' er.

Det undrer mig, at det ikke er noget samfundet som helhed skal informere om. Og målestokken for, om man lever SUNDT, er om man er rask. Og fuld af energi. Vi har nok en tilbøjelighed til at sidde fast i vanens stramme bånd og leve som vi altid har gjort. Og leve med at vi tror vi ved, hvad sundt er. Det er svært at ændre sine madvaner og finde på nyt, men med en indsats kan det selvfølgelig lade sig gøre. Og med mærkbare resultater til følge.
 
Er grunden til, at vi har så svært ved at lave om på madvaner, at vi har fået dem ind med modermælken, og at det er indbegrebet af vores forældres kærlighed til os? Det er meget følelsesmæssigt at pille ved dette emne. Mange ser det nærmest som helligt og ikke noget som står til at ændre.

Interessant når vi så kikker nærmere på, hvordan noget mad virker. Er det videnskabeligt bevist? Vær dit eget videnskabelige bevis og giv det en chance i mindst 3 måneder. Prøv det og læg ikke din bevisbyrde i hænderne på videnskaben. Giv det en chance; du har intet at miste.

Du skal alligevel spise dagligt, ja muligvis flere gange dagligt. Så hvorfor ikke? Er der problemer med inspirationen, kan du finde fremragende kogebøger med gode billeder eller tage på et madlavningskursus. Det er muligheder, og som altid gælder det om at gribe dem.

Sund mad er ikke bare det samme for alle. Det ene som er godt for dig, er ikke nødvendigvis godt for mig. Alle har vi individuel biokemi og derfor helt forskellige kriterier for, hvad der er sundt og opbyggende for os.

Mange mennesker har spist det samme i mange, mange år og aldrig varieret. Kroppen kan på mange måder minde om en bil, men den helt store forskel er, at bilen kører på samme oktantal hele livet; det gør kroppen ikke - hvis den skal køre fremragende. Men den er vores køretøj igennem livet og hvis den ikke kører godt, er det ikke særligt sjovt.

Noget mad nærer de gode mikroorganismer i tarmen og andet mad nærer de dårlige. Vi har i tarmen ca. 2-3 kg tarmbakterier og hvis ubalancen bliver for stor, får vi problemer af forskellig art. Blandt andet ses det, man kalder irritabel tyktarm. Her danner de ”dårlige” bakterier metangas (prutter, som er deres stofskifte produkter) Og det giver ondt i maven og oppustet mave. Så er der en sådan ubalance, er det hensigtsmæssigt at skylle hele floraen ud, og bygge den op igen. Det kan gøres med den såkaldte bentonit-ler kur. Nogen gange kan tarmskylning hjælpe.

Den mad som nærer de dårlige tarmbakterier er kartofler, tomater, chili, aubergine, peberfrugt, kaffe, tobak, blomkål, svampe, sukker, hvedemel, gær.

Men giv det en chance; vind en bamse!