Et horoskop er – ud over at være en symbolsk fremstilling af stjernehimlen i fødselsøjeblikket – avanceret talmagi. Før computerens indtog i vores hverdag, krævede beregningen af et horoskop, at man havde visse matematiske færdigheder.

I dag tager computerne sig af disse langsommelige trin, hvilket sætter mere fokus på astrologens evne til at vurdere horoskopet som helhed. Dette er bl.a. nødvendigt, når en persons fødselstidspunkt skal korrigeres – hvilket så at sige altid er nødvendigt pga. de unøjagtigheder, der kan have indsneget sig omkring fødslen.

Vi får, når vi taster fødselsdata (dato, tid og sted) ind i computeren, et billede som nedenstående. Planeterne er placeret i deres respektive tegn. Tidspunktet tildeler dem et/flere livsområde(r) at herske over, og mellem planeterne er trukket snore af forskellig farve og tykkelse. Disse kaldes aspekterne. Aspekterne er telefonforbindelserne i horoskopet, og man kan se på dem, om samtalen er civiliseret og fredelig eller der er tale om et højrøstet skænderi.

Ordet aspekt kommer af det latinske ord aspicere, der betyder "at kigge på". Hvorend der i horoskopet er en matematisk overesstemmelse, får planeterne evne til at "se på" hinanden og derved påvirke hinanden. Dette skyldes formentlig, at matematikken gennemsyrer naturens måde at være opbygget på og som sådan stammer fra en iagttagelse af naturen og ikke er "menneskeopfundet".

Disse vinkler mellem planeterne opstår ved opdelinger af horoskopcirklens 360. Tager man en blyant og trækker en delestreg igennem horoskopet, så der fås to halvdele af hver 180, har man en opposition. Den hedder sådan, fordi planeter, der er placeret i hver ende af denne delestreg med stor sandsynlighed kommer til at stå i tegn, der er hinandens modsætninger. Hvis du forstiller dig, at du som horoskopindehaver står inde i midten af horoskopet, på jordkloden, så vil oplevelsen være, at den ene planet råber til dig: ”Se mig, se mig!” samtidig med, at den anden planet råber: ”Nej – se MIG!”  På tegningen ses denne type aspekt mellem måneknuden og Venus. Personen er sat udenfor fællesskabet (blev arbejdsløs) og føler sig kasseret og uretfærdigt behandlet.

Du kan føle dig trukket fra den ene side til den anden, uden selv at have nogen indflydelse. Men det har du, og med en indsats fra din side kan det lykkes. Oppositionens energier er ofte så kraftige, at du ikke vil kunne rumme dem i dig selv, og derfor er nødt til at kaste (projicere) dem ud i dine omgivelser, der til gengæld kaster dem tilbage til dig. Det kan medføre kriser og regulære knubs, men modning gennem disse oplevelser kan forvandle oppositionens energi til et vældigt potentiale, der kan bruges til en mere selvstyret og kreativ livsudfoldelse. Din opgave vil i dit liv være at forstå disse to forskellige sider af dig selv og hvordan de giver sig udtryk i dit liv samt lade dem begge ”forstå”, at de er uundværlige, men at du ikke kan tilgodese dem begge på samme tid, og at de må skiftes til at have indflydelse. At den ene er god til nogle ting, mens den anden til nogle andre. Det, du skal lære er, at det er dig, der bestemmer, hvornår det er den ene eller den anden, der er på banen og hvordan du bærer dig ad med det. Du skal så at sige befinde dig som en telefonist på en gammeldags telefoncentral og dirigere opkaldene fra de modsatrettede planeter derhen, hvor du vil have det.

Deler du 360 med 3 får du 120. Dette aspekt kaldes en trigon. Trigoner samler indflydelser fra planeter i samme element, dvs. ild/ild, jord/jord, luft/luft eller vand/vand. Derved lægges der yderligere talenter til de allerede bestående. Og da energien på grund af den fælles natur er let tilgængelig, kan aspektet let blive en sovepude, fordi man ikke gør sig anstrengelser for at udvikle den side af sig selv. Men her er evner og forståelse til stede, så man har mulighed for at udvide sin bevidsthed og dermed nuancere sit liv. Hvis man altså vil.

Trigonen på tegningen er et eksempel på, at det kommer meget an på de involverede planeter, om den lettilgængelige indflydelse gør gavn eller skaber problemer. Her opstår den mellem Mars og Saturn og fortæller, at al viljestyret aktivitet (Mars) møder modstand hos dem, der betaler gildet (Saturn) og derved klemmer pengepungen (Tyren, 2. hus).

Deler man cirklen med endnu en streg, så får man en lagkage til 4 personer. I midten – på jorden – mødes de i 4 rette vinkler (90). Derfor har dette aspekt fået navnet en kvadratur eller oftest kaldet kvadrataspektet. Også denne forbindelse er mellem umage par og derfor ikke så let at få til at arbejde for sig. Det kræver dog ofte ikke så store anstrengelser som oppositionsaspektet. Dette skyldes, at det er muligt at rumme kræfterne indeni, og at kræfterne er kampbetonede, nærværende og konkrete. Det er derfor muligt at få dæmpet konflikten og skabe en dynamisk fremdrift ved hjælp af kreativ udnyttelse af kræfterne.

Tegningen viser en kvadratur mellem Sol/Jupiter konjunktionen og Mars, der holdes stærkt tilbage af Saturn. Dette indikerer, at personen har meget svært ved at få sine overordnede til at se sine i bund og grund fine kvaliteter. De oplever, at han (Solen) fylder for meget (Jupiter). Måske endda at han er doven (Jupiter), selvom han faktisk er hårdtarbejdende (Mars i Stenbuk).

Ved at dele antallet af grader med 5, får du en kvintil, et aspekt på 72. Dette aspekt regnes ikke blandt de traditionelle, måske fordi de fleste mennesker dårligt nok vil føle indflydelsen fra det, med mindre de arbejder spirituelt. Kvintilen bruges, når man arbejder kreativt med at udtrykke sig selv som individ. På tegningen er der en kvintil mellem Neptun og Venus (ikke tegnet ind) som en indikation af, at dette menneske kunne få lindring for den forvirring, han følte ved at kanalisere den ud gennem kreativitet. I hans tilfælde lagde han energi i ridekunsten og gjorde denne til en bi-indtægtskilde i årene, der kom.

Skal 6 personer dele lagkagen, får de hver et stykke på 60. Principielt betyder det, at der er 2 hele tegn involveret i lagkagestykket, men i praksis betyder det, at lagkageudsnittet skræver helt over 1 tegn, og forbinder en/flere planeter i de to tegn, der støder op til det tegn, der skræves over. Dette kaldes en sekstil og betyder, at de i aspektet involverede tegn har forståelse for hinanden, selvom de ikke er ens. De styrker hinanden pga. deres forskellighed, ikke på trods af. Pga. orbis (se nedenfor), kan sekstilen hænde at falde i to tegn, der ikke er forenelige. Derved går noget af det harmoniske af aspektet.

Sekstiler siges at fortælle om medfødte evner eller karaktertræk, der gør det muligt at forene forståelse med erfaring. En indre udvikling af det som de involverede planeter står for.

I eksemplet er der 3 sekstiler, alle udgående fra Neptun (til Måne, Pluto og Merkur). Neptun er behersket af kriseplaneten Pluto, hvilket forårsager følelsesmæssigt chok og omvæltninger (Måne/Pluto). Reaktionen er forbigående depression (Neptun), men heldigvis er der en god del sund fornuft til stede (Merkur er hersker over Jomfruen), så efter det første chok har lagt sig, gennemtænkes situationen og der opstår en forståelse, der siden bliver en erfaring.

Orbis – hvor intensivt er mødet?
Nu tænker du muligvis: ”Jamen, hun har ikke nævnt konjunktionen!” Det er med vilje. Jeg synes, at den naturligt kan bruges til at omtale begrebet orbis.

Det er sjældent, at planeternes vinkler i forhold til hinanden er helt præcise. Men derfor kan de godt have indflydelse på hinanden alligevel. Hvor meget, afhænger af, hvor kraftig en indflydelse de øver på horoskopindehaveren. Generelt tildeles aspekter mellem de personlige planeter, Solen, Månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn større orbis end de ydre planeter, Uranus, Neptun og Pluto.

Og hvad er orbis så? Jo, det er den afvigelse, man tillader en planet at have i forhold til en anden før transmissionen af energi mellem dem bliver så ringe, at man ikke længere kan sige, at de har kontakt. Omvendt giver dette altså, at jo nærmere to planeter er hinanden, jo mere energi og intensitet giver de hinanden.

Orbis er det gradtal, du kan tælle både før mødet (aspektet bliver applikerende, dvs. tiltagende) og efter det præcise møde (aspektet bliver separerende, dvs. aftagende). Et tiltagende aspekt betyder, at den planet, der er på vej ind i mødet, vil møde den anden, langsommere, planet et sted ude i horoskopindehaverens fremtid. Her vil vedkommende derfor opleve den fulde indflydelse af aspektet. Er aspektet aftagende, vil indflydelsen blive svagere og svagere, med mindre planeten, der er på vej væk, er langsommere end den planet, der er på vej imod den, eller bliver retrograd i løbet af personens liv og derved begynder at nærme sig den anden planet igen.

Konjunktion kalder man det aspekt, hvor 2 planeter ligger 0 fra hinanden. På tegningen ses en konjunktion mellem Solen og Jupiter. Her accepteres en orbis på 1-2 grader til hver side. Nogle astrologer foreslår orbis helt op til 8 (+/-), men hvorvidt det kan accepteres må bero på en omhyggelig vurdering af, hvilke planeter, tegn og huse, der er tale om.

Da konjunktioner næsten udelukkende kan finde sted i samme tegn (det sker også her, at de kan ses hen over et tegnskifte), vil planeterne have den samme grundenergi i ryggen som de så tilføjer deres individuelle indflydelse. Om dette makkerskab mellem to planeter overordnet bliver en positiv eller vanskelig indflydelse, afhænger af planeternes natur og deres velbefindende dér, hvor de står.

Solen befinder sig meget dårligt i Vægten – det er tegnet for dens fald. Da Solen repræsenterer individet, og Jupiter i dette tilfælde repræsenterer arbejdsgiveren (10. hus’ hersker), som endog er meget stærk (kasimi i forhold til Solen), er der ingen tvivl om, at denne person er udset til at falde for arbejdsgiverens hånd. Det, der udløser dette er, at personens fødsels-Venus falder midt mellem øjeblikkets Pluto/Måne konjunktion og derved aktiverer omvæltningen (ikke vist her). Men Jupiter/Sol konjunktionen er et meget godt eksempel på, hvordan planeterne kan støtte hinanden. Som nævnt under kvintilen skiftede denne mand fokus til ridesporten (Jupiter = heste), da hans Sol = ego fik et knæk. Det kunne han gøre, fordi Jupiter hersker over 10. og 11. hus, samt er hersker i urhoroskopet over 9. hus, hvor Neptun kvintil Venus står med deres forslag til en kreativ løsning på krisen.

Men man kan heller ikke sige, at bare fordi to planeter står godt, vil deres indflydelse være ”god”. Man kan tænke sig tilfælde, hvor to planeter begge hersker i det samme tegn og står i konjunktion i dette. Den herved opståede energi kan blive så kraftfuld, at den fuldstændig kan løbe af med horoskopindehaveren, indtil denne har lært at bruge den, ofte først i en mere moden alder. Fx kan en Jupiter-Neptun konjunktion i Fiskene øge risikoen for virkelighedsflugt gennem misbrug, hvis der ikke er andre aspekter, der disciplinerer og dirigerer indflydelsen i kreativ eller filosofisk retning.

En særlig form for konjunktion er et stellium, der består af 4 eller flere planeter i konjunktion med hinanden. Hvis Sol, Merkur eller Venus er med i det, skal det indeholde mindst 5 planeter - siger nogle astrologer. Dette er kun et spørgsmål om definition, for tolkningen er ens om der er 4, 5 eller 6 planeter i stelliet - også selvom planeterne er personlige. Dette stormøde mellem planeter trækker selvsagt en masse fokus hen på det/de huse – livsområde(r) – som planeterne holder mødet i. Hvilke kvaliteter mødet rummer, afhænger igen af planeterne samt tegn og hus(e) samt aspekter. På tegningen ses et stellium i Jomfruen, 7. hus, bestående af Venus, Måne, Pluto og Merkur. Ingen længere end 10 grader fra den første planet i stelliet.

Man kan selvfølgelig blive ved med at opdele horoskopcirklen og få nye aspekter. De vil alle fortælle om en forbindelse mellem planeterne og dermed om en form for adgang – let eller vanskelig – til disse planeters karaktertræk. Men da det kræver et meget stort overblik at overskue alle disse mange aspekter, arbejder man traditionelt ”kun” med de 5 (6) af de her nævnte. Bi-aspekterne kan så inddrages efter behov, hvis man vil have et område belyst endnu mere.