| Bekæmpelse af allergi |
| Skrevet af Agathe Dorado | |
| lørdag 06. juni 2009 | |
|
Hvad kan jeg gøre for at slippe for al min allergi: Birk, græs, bynke, som kom rigtig i udbrud fra sidste forår. Jeg har kontakt med en homøopat, vil det lykkes; jeg bryder mig ikke om alle de piller, øjendråber, indsprøjtninger.
Tak.
Kære T. Det er sådan med allergier, at man kan gribe dem an på flere måder og den mest effektive, jeg kender, er at rense ud og opbygge slimhinderne. Den anden er at gå efter symptomerne. Den sidste metode alene er ikke så hensigtsmæssig, fordi du så bliver nødt til at gøre det hele tiden. Hvis du gør oprydningen rigtigt, vil du meget let kunne stoppe et lettere tilfælde af nysen, eller kløen i øne/næse eller lignende symptomer. Udrensning er typisk en dybdeudrensning af tarmen, evt. med bentonit-ler og så en eller flere leverrensninger. I tilfælde af, at du vil den grundige model, vil jeg anbefale dig at finde en dygtig biopat, som kan hjælpe dig med det eller søge information på nettet om det. Som akut medicin mod allergier findes Perillablad. Kapsler som er ret effektive for mange mennesker og eller Høron fra Allergica som tages i et glas vand, 50 dråber, og drikkes slurkvis over nogen timer og gentages efter behov. Til at styrke slimhinder kan du tage en A-vitaminkur, f.eks. 5 (1500 ie) dagligt til aftensmaden i en periode på 1-2 måneder. Sammen med en dosis af flerumættet fedt, f.eks. Oil of Life eller Udo's Choice, og her tages en spiseske pr. 25 kg kropsvægt. Så kan du selv regne ud, hvor meget du skal tage ... som også gerne tages til aftensmaden. Det ville også være en god ide at slippe stimulanser i en periode ... sukker, sødemidler (kunstige) og kaffe, alkohol. Evt. også gluten som findes i hvede/spelt og rug og havre og byg ... evt. også natskygge-grønsager ... kartofler, tomater, chilli, peberfrugter, auberginer, kaffe, tobak og også blomkål og svampe. Til sidst også peanutbutter og evt. mælkeprodukter ... eller i det mindste skære kraftigt ned i ovennævnte fødegrupper. Jeg håber du kan få glæde af svaret og jeg ønsker dig alt det bedste med det hele.
Kærlig hilsen |