| Mormors tegn |
| Skrevet af Kiirsten Pedersen | |
| fredag 12. marts 2010 | |
|
Jeg mistede min mormor for 15 år siden. Hun døde af kræft. Hun var en meget stærk og viljefast kvinde med ben i næsen - og tit en lidt sort/hvid holdning til tingene. Til trods for det var hun en kvinde som jeg beundrede meget, og som jeg ville ønske var hos mig nu, især fordi jeg i dag ser en masse ligheder imellem os - fx vores valg af branche og vores kreative side. Ja og vores personlighed. Der er mange ting, jeg gerne vil vise hende. Sammen købte vi også tøj-knapper, som jeg samlede på og som jeg den dag i dag selv designer i forbindelse med mit job. Inden hendes død, hvor hendes overskud ikke længere var så stort, blev vi uvenner - pga. en uoverensstemmelse omkring noget konfirmationstøj. Vi fik aldrig talt ud om det, men jeg skrev et brev, hun fik med i kisten. Jeg føler tit, at hun er hos mig - guider mig, om man vil - er det tilfældet eller er det ren fantasi? Jeg har oplevet at komme hjem til en sommerfugl, der sad på min dør, en vinter, efter jeg netop havde taget en meget stor beslutning som ændrede mit liv. Er det hendes som sender mig tegn? Jeg besøger hendes gravsted - kun en gang imellem, mest fordi jeg ikke føler at hun er der ... Mvh. et barnebarn Ps. Hun bar altid en smuk halskæde, som desværre blev væk imens/efter hun var indlagt. Kan du se hvad der er sket med den?
Kære Barnebarn.
Ja, din mormor er hele tiden omkring dig, og hun viser sig ikke kun som en sommerfugl, men også som en følelse af, at hun er til stede, at hun favner dig. Hun kommer også frem i dine tanker, forstået på den måde, at når du tænker på hende, er det fordi hun har "ringet dig op". Hun følger dit virke, giver dig ideer og gode råd. Hun omslutter dig med en uselvisk kærlighed. Der er absolut ingen negative følelser rettet mod dig fra jeres uenighed omkring konfirmationstøjet. Hendes budskab til dig gennem mig er: "Lad være med at gå i for små sko; det gjorde jeg, desværre, tag de store på". Jeg får intet ind på, hvor halskæden kan være, og din mormor giver mig heller ingen besked desangående.
Med de kærligste ønsker for fremtiden. |