Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Irriteret tyktarm PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Jette Plesner   
onsdag 07. maj 2008

colon1.gifIrriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man forsøger at undgå kaffe, tobak og fed mad, forsøger at spise flere fibre, spise flere grønsager og drikke mere vand.


Maven er stadig oppustet og gør ondt og man går til læge og får at vide, at det er en irriteret tyktarm og at man skal: Undgå kaffe, tobak og fed mad, forsøge at spise flere fibre, spise flere grønsager og drikke mere vand! Man forsøger igen på dette, ingenting bliver bedre og man går igen til lægen, der som oftest er uinteresserede i, hvordan denne tilstand er opstået, men beroliger med, at det ikke er farligt og siger: ”En irriteret tyktarm er noget, du må lære at leve med!” eller ”Det er noget, man dør med - ikke af”!

Men, der er en grund til at tarmen er irriteret, årsagen skal findes og der ér muligheder for at komme tilstanden til livs – og måske det på sigt ikke er helt så ufarligt endda!

tarmvaeggen8.jpg

Tyktarmens opgave er at fordøje det sidste af føden, producere signalstoffer, fx melatonin og serotonin, vitaminer og immunoglobuliner, trække væske tilbage til blodbanen, så vi ikke får diarré hver gang, vi går på toilettet samt skubbe det resterende affald til enden af tarmen for at det kan blive udskilt. Dette sidste gør den med koordineret sammentrækning og afslapning af musklerne i tarmen.

Mennesker med irriteret tyktarm har oftest forstyrrelse af sammentræknin­gerne i de lange glatte muskelfibre i fordøjelseskanalen. Dette er ofte forår­saget af livsstilfaktorer som stress og kost samt infektioner med virus, bakte­rier og svampe. En mangelfuld sekretion af fordøjelsesenzymer fra lever og galdeveje samt bugspytkirtlen kan være en medvirkende faktor. En kronisk forstoppelse – kendt eller skjult – kan være en anden stor og væsentlig faktor.

Ved en irriteret tyktarm er såvel den underliggende muskulatur i tarmens slimhinde som selve slimhinden påvirket. Slimhinden er rød, hævet og irriteret, de slimproducerende celler er påvirket, producerer ikke længere slimlag nok til at beskytte slimhinden, der bliver mere og mere irriteret og ikke længere kan holde ”tæt”. Den underliggende muskulatur er påvirket, sitrer og kramper med smerter og uregelmæssig tømning til følge.

Affaldsstoffer kan sive videre ud i blodbanen og være med til at der udvikles en selvforgiftning af kroppen.

Alle vore indre organer styres af det autonome nervesystem. Dette styres igen af hormoner, tanker og følelser. Det autonome nervesystem, som igen deles op i sympaticus og parasympaticus, er uden for viljens herredømme. Det ene hæmmer og det andet stimulerer organerne. Akut stress og angst stimulerer sympaticus med hurtigere tarmpassage til følge og bekymring og depression stimulerer parasympaticus med langsommere tarmpassage til følge.

Vi kender alle eksamensmaven, hvor vi ved en eksamenssituation får diarré, men bliver vi skarpt forfulgt af en løve, vil vi ikke få diarré; det vil simpelthen være for upraktisk. Al energien vil gå til hjerte, lunger og ben, så vi kan komme væk og tarmen, som der i denne situation ikke er brug for, vil låse sig. Problemet er, at kroppen ikke ved, hvad det er, der truer. Er det svigermor, eksamen, jobbet, økonomien. Der er rigeligt med faktorer, der stresser os nutidige mennesker.

Slimhinden i tyktarmen, som har til opgave at producere slim nok til at beskytte slimhinden, er under indflydelse af hormonet østrogen, der påvirkes af cortisolniveauet – vores langtids-stresshormon - der igen påvirkes af insulinniveauet, der igen påvirkes af blodsukkeret. Så en kost med mange lette raffinerede kulhydrater som fx hvedemel, sukker, sodavand, alkohol, ris og pasta påvirker ikke blot vort stressniveau, men også vores tarmslimhinde, så den ikke producerer slimlag nok til at beskytte slimhinden, der bliver blottet, rød, hævet, irriteret.

Tyktarmen styres endvidere af nervus vagus, den store hjernenerve, der løber ned langs rygraden og i lænden deler sig vifteformet og styrer tyktarmen. En strukturel skævhed i ryggen, som ofte er så lille, at man end ikke selv ved det, er ofte en anden fremkaldende faktor. Livets genvordigheder få os til at spænde vore muskler, ikke kun i nakken, men også over lænden. Nerverne, der udspringer fra lænden og styrer tarmen, bliver derved påvirket, så tarmen ikke får de signaler, der er påkrævet. Tarmen låser sig og en forstoppelse er opstået.

Desuden styres tyktarmen af volumen i tarmen, dvs. om der er uopløselige fibre nok. Uopløselige fibre får vi fra de grove kornsorter. Spiser vi blød mad, der ikke giver volumen i tarmen, gives der ingen signaler til tarmen om at arbejde!

Tyktarmens mikroflora består af:

· ”Venlige” bakterier, der skal være i tarmen

· Svampe og bakterier, der skal være i tarmen og som såfremt de holdes i en hårfin balance, ikke er skadelige.

· Skadelige svampe og bakterier, som i for stort antal og ved svækkede individer vil de være sygdomsfremkaldende.

· Fremmede, udefrakommende sygdomsfremkaldende bakterier/protozoer/parasit-ter fx salmonella, kolera mv. der vil gøre os alle syge.

Der skal skelnes mellem en oppustet mave og en irriteret tyktarm. En oppustet mave er blot eét af symptomerne på en irriteret tyktarm. Oppustet, forstoppelse, koliksmerter, ildelugtende, rådden luftafgang og aftørring betyder, at balancen mellem tarmbakterierne er forrykket.

Det kán være et symptom på irriteret tyktarm, men er det ikke nødvendigvis.

Ved oppustet mave skal der skelnes mellem en gæringstilstand forårsaget af en overproduktion af fermenterede bakterier/svampe pga. et overdrevent kulhydrat indtag eller en forrådnelsestilstand forårsaget af raffineret, udpint mad med for meget fedt, animalsk protein, kaffe og stress samt for lidt fibre, bælgfrugter, frugt og grøntsager eller om der på grund af for få opløselige fibre fra frugt, grønt, havre, hørfrø og lign eller antibiotika er opstået en mangel på gode venlige mælkesyrebakterier.

Ved irriteret tyktarm skal årsagen identificeres. Er det:

· Kosten

· Infektioner med svampe, bakterier og virus

· Nedsat funktion af en del af bugspytkirtlens funktion

· Øget følsomhed i tarmen

· Stress

· Unormal aktivitet i tarmmusklerne.

· Fødevareintolerance/fødevareallergi

Generelt kan siges, at slimhinden skal heles op, muskulaturen falde til ro og balancen i tarmfloraen genoprettes.

Der findes intet medikament, der kan klare dette. Her er det ændring i livsstil, der skal til.

En hjælp kan være tarmskylning, der stimulerer slimhinden og de processer, der foregår i denne samt stimulerer den underliggende muskulatur, endvidere ændres surhedsgraden i tarmen ved tarmskylning, hvorved de skadelige mikroorganismer får dårlige levevilkår. Det er nødvendigt med en kost, der begrænser de fremkaldende faktorer og kosttilskud, der støtter helingsprocessen i slimhinden og ”dræber” uheldige mikroorganismer.

De fleste læger er uinteresserede i, hvordan denne tilstand er opstået og siger som tidligere nævnt som regel:

”En irriteret tyktarm er noget man dør med - ikke af”!

”Det er noget, du må lære at leve med!”

Men de sidste udenlandske studier viser, at en irriteret tyktarm ikke altid i alle tilfælde er helt så ufarligt, da denne øgede gennemtrængelighed over tarmen til blodbane i nogle tilfælde kan være medvirkende til en del sygdom. Da der ikke findes noget medikament, eller noget operativt indgreb, der kan helbrede denne tilstand, er det ikke et område, der er mange, der har interesse i at forske i.

”Sårpleje” af tarmen = tarmskylning og ændring af kost og livsstil er vejen ud af en irriteret tyktarm.

En irriteret tyktarm er absolut ikke noget, man blot skal lære at leve med. Noget har irriteret tarmen og det er ikke sundt at gå rundt med et hævet, rødt og irriteret indre organ. Årsagen skal identificeres og via en ændring i kost og livsstil kan det kureres.

Sidst opdateret ( torsdag 03. september 2009 )
 
< Forrige   Næste >