Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 18 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 18 gæster online
Kærlighed PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Erlinng Chriistensen   
lørdag 10. maj 2008

orangeclairvoyance1.jpgIgennem de år jeg har arbejdet med clairvoyance og afdødekontakt, er jeg ofte blevet spurgt, hvad årsagerne er til, at jeg laver clairvoyance og afdødekontakter.

Dette spørgsmål har gentagne gange givet anledning til en dybere refleksion hos mig … hvilket jeg netop har haft en periode af her for ganske nylig. Derfor denne lille artikel.
 

Mine motiver er at hjælpe mennesket til at forstå, hvilke muligheder netop det enkelte menneske er i besiddelse af i forskellige givne situationer! Disse situationer er vidt forskellige fra menneske til menneske. Hyppigst er det eksakte problemstillinger, der ønskes tunet ind på; kærlighedsmæssige relationer, erhvervsmæssige ting, spiritualitet, fysiske ting, kontakt til det enkelte menneskes ”hjælpere fra den anden side”!


Selve udgangspunktet i enhver form for kontakt til ”den anden side” sker ud fra et kærlighedsmotiv i min situation. Dette i en clairvoyance, afdødekontakt, healing eller uddannelsesmæssig sammenhæng.


Her er det netop, at temaet kærlighed indtager sin plads i bevidstheden! Kærlighed er jo et bredt begreb … kærlighed mellem forældre og barn/børn, mellem mand/kvinde, kvinde/kvinde, mand/mand, mellem familiemedlemmer i en større familie, det religiøse aspekt – hvilken religion, fædrelandskærlighed, kærlighed til universet og jeg kunne forsætte med at nævne disse mange former for kærlighed. Vi oplever kærligheden på vidt forskellige måder og efterlever kærligheden på mange forskellige måder. Dette ses i mange af de konflikter, vi læser og høre om dagligt i medierne!


Mine oplevelser er at mange mennesker ved at blive mere bevidste om deres identitet, rødder, værdier, holdninger, mønstre, relationer m.v. bliver i bedre stand til at kunne ændre deres liv!


Det jeg taler om her kærligheden til sig selv. Det enkelte menneske bør vise respekt/kærlighed til sig selv på en realistisk måde (læs her: have jordforbindelsen)!


Sætte sig realistiske målsætninger i sin hverdag. Her må erindres, at tålmodighed er ikke det vi er bedst til.


I denne sammenhæng har vi to meget stærke energier – den ene er hara enegien: Hvor selve lysten til livet ligger – integrationen af maskulin og feminin energi. Dette både på et indre og ydre plan. Et gammelt ordsprog lyder: ”Det er lysten, der driver værket!”
Den anden er tankens kraft. Evnen til at kunne visualisere (forstille sig ting – naturligvis på en realistisk facon)! I vores hverdag forstiller vi os mange ting; f.eks. glæden ved at have en dejlig partner eller det stik modsatte; man ønsker sig netop væk fra den smerte det enkelte menneske måtte have i hverdagen!


Disse to stærke energier er grundlæggende for, at vi kan ændre ting radikalt i  livet. Troen på forandringen. Stædigheden der gøres målrettet, således at netop fokus kan fastholdes, hvor der er plads til bearbejde spændinger, der altid vil opstå i relation til ens omgivelser. Omgivelserne reagerer ofte med en form for skepsis, når det enkelte menneske vælger at ”rykke sig”. Samtidigt må vi huske, at det tager tid før forandringer af dybere karakter finder sted, idet det enkelte menneskes bevidsthed langsomt må ændres og derved foretage justeringer i holdninger, etik, flytte fokus til en ikke egoistisk holdning – men samtidigt bevare en ændring i balancen og energiflowet.
 

Selve kærligheden er en handlen ud fra et ikke-egoistisk motiv. Hvilket er den mest optimale måde og opfattelse, hvorved der hos det enkelte menneske og menneskeheden nås en fred, ro og harmoni. Således at menneskeheden er i stand til at kommunikere uden at slå ihjel!! Dette vil være det ultimative mål …


Samtidigt har det enkelte menneske ansvaret for sit eget liv – for at leve sit liv i overensstemmelse med netop den opfattelse! Spørgsmålet er jo blot, hvorledes handler det enkelte menneske så? Svarene er mangfoldige … og alligevel ikke! Hvert menneske har sit livsforløb – hvert menneske er på sin måde unikt – hvert menneske må træffe egne afgørelser for sig selv!
På disse felter eksisterer der ikke nogen former for facitlister! Det er muligt at søge vejledning – således at det enkelte menneske får ”retningspile” eller hvad man nu ønsker at kalde det!
 

For at kærlighed kan blomstre, må mennesket have balance i kærligheden til sig selv, dernæst til sine medmennesker og universet.

Sidst opdateret ( mandag 06. april 2009 )
 
< Forrige   Næste >