Kalibrering betyder: At genkende andre personers forskellige sindsstemninger gennem observationer af deres nonverbale (ikke-sproglige) adfærd.
Det er et respektfuldt værktøj, til at fremme positiv og respektfuld kommunikation.
Kalibrering bruger vi alle (når vi aflæser en person, der siger ja og vi ser personens kropssignaler udstråler nej og i mange andre situationer), uden at være opmærksomme på, hvad det er vi gør, får vi en fornemmelse af, at her er der noget der ikke stemmer over ens, altså der en inkongruens mellem ord og det vi kalibrerer.
Ved at blive opmærksomme på, hvordan og hvad det er, vi kalibrerer og derefter bruge det bevidst som værktøj, til at spørge ind til det vi opfanger, bliver vi endnu bedre til at kommunikere med alle i vores omgivelser!
Case: Inde på min arbejdsplads havde jeg problemer med en af pc’erne, og da vores elektronikmand havde fri, spørger jeg en anden kollega, om han kan hjælpe mig, han står lige i nærheden og ordner nogle vandbassiner, han siger ”JA” og kommer over, men han virker irritabel, han hjælper lidt med at holde noget, resten af dagen virker han sur, jeg konfronterer ham med, at han virker misfornøjet, hans svar kom prompte: ”Jeg havde rigtig travlt med bassinerne i morges og alligevel spørger du, om jeg vil hjælpe med noget, jeg slet ikke har forstand på!”
Hvis jeg den morgen havde været mere opmærksom på at kalibrere, hvad han viste mig nonverbalt, havde jeg kunne se hans inkongruens, da han svarede ”JA” og så spurgt ind til det, jeg havde kalibreret og jeg kunne have gået til en anden og spurgt om hjælp.
Han ville ha’ haft en bedre dag og det ville jeg også, for så havde jeg ikke skullet spekulere over, hvad der var galt med ham!
Mange af os har vænnet os til af overse og overhøre vores kollegaers og medmenneskers nonverbale signaler og i stedet stole på ordene!
Kommunikation mellem mennesker er fordelt på følgende måde:
1 = Ord
2 = Tonefald (toneleje, rytme, styrke, hastighed, klang, osv.)
3 = Kropssprog (øjenbevægelser, hoved hældning, åndedræt, hænder, skuldre, osv.)
Med denne viden og respekt for alle, der omgiver os, kan vi begynde at opfange nogle af alle de nonverbale (2 og 3) oplysninger, der kommer os i møde, når vi kommunikerer med andre.
Når vi næste gang står foran en kollega og bruger vores sanser og specifikt iagttager, lytter og er bevidste om, hvad vi ser og hører helt ned til den fineste detalje, hvad kan vi så lægge mærke til? (Hvad ser og hører vi evt.?)
Ansigtsmusklerne: spændte, afslappede
Åndedræt: langsomt, hurtigt, overfladiskt, dybt
Skuldrene: optrukne, nedfaldne
Stemmens toneleje: højt, lavt, monotont, varieret
Talehastighed: hurtig, langsom
Stemmens klang: fylde, lydstyrke
Hovedbevægelser: hældning, drejning
Øjenbevægelser: fokus og pupilstørrelse
Hudfarve: rødmende, bleg, lys, mørk, skinnende, mat
Kropsvægtens fordeling på ben og fødder
Hænderne: åbne, knyttede
Så husk, i al kommunikation, kalibrer, kalibrer og kalibrer.
Fortolkninger: Som I senere vil vide, findes der 9 menneske typer (læs: Enneagrammet, skrives senere i 2007) og at hvert eneste menneske har sin egen model af verden (læs: Modellen af verden), kan vi med respekt for dette kombinere det, vi kalibrerer, med spørgsmål og derved sikre os, at det er den anden persons model af verden, vi med respekt forsøger at forstå og ikke et resultat af vores egne fortolkninger.
Case: I dag er jeg blevet klogere og bruger kalibrering hver dag; på arbejde, med familien, til fester, på kurser, når jeg holder foredrag og underviser, stort set hver gang jeg kommunikerer og stadig: ”jeg er kun et menneske”, som til tider glemmer og det er det, der gør os til de spændende, levende organismer vi er; det er en af udfordringerne ved at være i live.
|