|
Jeg leder efter nogle sølvkugler, der skulle være i handelen. Jeg har svamp, og har en idé om, at kolloid sølv vil kunne hjælpe mig. Jeg véd, at dette vand kan købes, men jeg kunne måske selv lave det. Måske véd I hvor disse kugler kan købes, og hvor man evt. kan få en brugsanvisning.
Venlig hilsen
Kamille Lis Katrine Böttzauw
Kære Kamille.
Undskyld det sene svar. Ingen af os herinde ved noget om kolloid sølv, men vi har dog fundet frem til, at kolloid betyder, at partiklerne er så mikroskopiske, at de let trænger igennem cellernes membran og forlader kroppen igen gennem urin eller afføring, når de er ”afbrugt”. Når partiklerne er så små, vil de ikke påvirke kroppens venlige bakterieflora. Kolloid sølv må altså ikke forveksles med sølv eller sølvnitrat, der kan ophobe sig i organismen og derved få en giftig virkning.
Dets virkning skulle være antibakteriel. Det kaldes ”naturens effektive antibiotikum”. Det virker ikke blot mod bakterier, men også mod svamp og virus samt styrkende på immunforsvaret og sårhelende. Det kan altså anvendes direkte på sår, vorter, eksem, insektbid eller andre hudproblemer samt indvortes til forebyggelse og/eller helbredelse af sygdomme. Man har ikke kunnet konstatere bivirkninger ved brugen af midlet, og det forvolder ikke skader på lever, nyrer og andre organer.
At fremstille det selv er ikke svært, hvis du kan lodde til husbehov eller kan få nogen til det. Kolloidt sølv bliver fremstillet vha. et elektrolyseapparat.
To 100% rene tråde af finsølv (kvalitet 0.999 – 1 ‰) (kan købes her: http://www.anku.dk/alle_parallelstillede_sider_1-39/07_metaller.htm) placeres i et glas vand. Trådene er forbundet til elektrolyseapparatet, som vha. elektromagnetisme trækker de mikroskopiske sølvpartikler ud i vandet, som herefter kan drikkes eller påsmøres.
Efter, hvad vi har kunnet finde ud af, kan man godt føle sig lidt træt eller underlig til mode, når man starter med at bruge kolloidt sølv. Det er en del af udrensningsprocessen og skulle være helt naturlig.
Kolloidt sølv kan også bruges til dyr og planter!
Håber, at du kan bruge svaret.
Med venlig hilsen
Maryanna Morthensen
Chefredaktør, NetNaturDoktoren
www.epilepsi-partner.dk
|