Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Stress arrow Stresshormonet kortisol
Stresshormonet kortisol PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen   
sndag 25. maj 2008

Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der produceres i binyrernes bark.

Kortisol produceres i øget mængde ved vrede, frygt, kuldepåvirkninger og i situationer med iltmangel, store sportspræstationer, mindre end 8 timers søvn.

Kortisol har stor indflydelse på protein-, fedt- og kulhydratstofskiftet. Det øger proteinnedbrydningen og herved frigøres aminosyrer (proteinernes byggestene) som omdannes til glukose (sukker). Samtidig nedsættes forbrændingen af glukose i vævene, og blodsukkeret stiger. Denne proces medfører tyndere hud, dårligere sårheling og tiltagende muskelsvind. Der kommer nedsat kalkoptagelse fra tarmen og øget udskillelse af kalk med urinen, der tilsammen giver afkalkning af knoglerne (osteoporose). Denne afkalkning forstærkes af kaloriefattig kost.

Øget kortisoludskillelse medfører altså øget blodsukker, og dette større blodsukker medfører, at alle celler i kroppen ældes med stor hastighed, med de deraf typiske aldersforandringer som karforkalkning, nedsat iltforsyning i forskellige organer og dermed dårligere funktion af disse organer: demenstilstande, skinnebenssår, nedsat nyrefunktion, nedsat hørelse og syn, for blot at nævne nogle. Der kan ligeledes komme forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Kortisol føres rundt med blodet og påvirker overalt.

Kortisol – kæmp eller flygt hormonet – trækker blod til muskler og væk fra fx fordøjelsen og hjernen. Der er helt fint akut ved en eller anden fare, men som en permanent tilstand er det en belastning. Stress er en kronisk tilstand, vi ikke kan tilpasse os, og den dræber os til sidst. Da benene ikke kommer ud at løbe, vil de i stedet blive rastløse og måske få nattekramper. Hjertet har gjort sig klar til en ekstra indsats, derfor hjertebankning og kortere og mere overfladisk vejrtrækning. Der kommer øget sult, især over for kulhydrater, sødt, så kroppen har nok energi til sin kamp eller flugt. Den øgede kulhydratmængde får insulinmængden til at stige og insulinen lægger fedt i depot, fordi kalorierne ikke brændes af ved kamp eller flugt. Altså vægten stiger ved permanent øget kortisoludskillelse i kroppen. Da udskillelsen af vores thyreoidea-hormon (stofskiftehormon) samtidig falder, giver dette anledning til yderligere vægtøgning. Denne vægtøgning vil ses som ”æblefacon”, idet der sker fedtdeponering imellem tarmene. Slankekure og bare tanken om mad, man ikke må få, øger kortisolindholdet i blodet. Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og type-II diabetes følger ofte også med her. Dette kaldes metabolisk syndrom.

Øget kortisolniveau i barndommen pga. sexuelle overgreb, vold, skilsmisse, ulykker, indlæggelse m.m., kan medføre stress resten af livet, indtil det bagvedliggende traume bearbejdes, og kroppen finder ro igen.

Et forhøjet kortisolniveau vil ofte give en formindsket søvnmængde, der kan medføre type-II diabetes-lignende tilstande i kroppen.

Men manglende søvn (mindre end 8 timer) pga. af øget arbejdsbyrde og spekulation, øger også kortisoludskillelsen. Mindst 30 minutters dagslys dagligt vil ofte bedre nattesøvnen. Gåture mindsker som regel også søvnproblemer.

Mange mennesker lever stressfyldt med store krav og manglende tid. Stress starter i hjernen, besked går til forskellige kirtler og kortisol produceres. Ved fortsat stress sættes tilbagemeldingen til hjernen om forhøjet kortisolniveau ud af kraft og overproduktionen fortsætter. Meget nås ikke og det stresser. Angst for ikke at slå til, angst for afsked, angst for forandringer, sygdom og meget mere stresser i vores dagligdag og hæver kortisolmængden i blodet og vores stressniveau øges. En selvforstærkende proces. Halvdelen af alle dødsfald mellem 1 og 65 år har årsag i stress. Det øger hjertedødsfaldene med 4,5 gange. Se evt http://agency.osha.eu.int

Øget kortisolniveau nedsætter immunforsvaret og risikoen for infektionssygdomme øges, men det gør også risikoen for kræft, da dræbercellerne og hvide blodlegemer reduceres. Samtidig øges dødeligheden af kræft af et forhøjet kortisolniveau.

Øget kortisolmængde påvirker æggestokkenes hormonproduktion i negativ retning, måske en af grundene til, at så mange par har problemer med fertiliteten (frugtbarheden). Desuden kan det give PMS problemer, og øgede gener i overgangsalderen. Hertil øget tendens til akne. En fransk undersøgelse viser, at halvdelen af akneproblemer hos kvinder skyldes stress.

Halvdelen af depressioner hos kvinder har årsag i forhøjet kortisolniveau. Mænd og kvinder har efter arbejdstids ophør samme kortisolniveau i blodet, men pga. kvinders fortsatte ansvar i forbindelse med hjem, børn osv., fortsætter det høje niveau, mens det falder hos mænd. Dette er en undersøgelse ved Volvo i Sverige. I Europa har 50-60% stress og det medfører sygedage hos hver 3. i arbejde.

Ved stress svækkes kroppens nerveceller, de bliver tyndere og med færre forgreninger, der kan medføre depression, nedsat koncentration, demens. Dette kan med tiden give permanente skader i hjernen.

Fagforeningerne, fx HK, melder om for mange medlemmer med stress og sygemeldinger som følge deraf. Man vil sætte ind overfor problemet fra fagforeningssiden. For få år siden tog politiforbundet fat på problemet. Antallet af betjente, der skyder er øget de seneste år, skyldes det stress hos vores politi?

Det gamle Viborg amt havde sidste år foredrag for erhvervsledere om stress. Hvordan det opstår, og hvad der kan gøres.

Stress er et stigende samfundsproblem. Det er et menneskeligt problem af store dimensioner. Det er samfundsøkonomisk et stort problem også. Og der skal gøres noget nu.

Hvad du kan gøre

Start med at analysere dit problem, hvis du føler dig stresset: Hvad skyldes det? Sæt ind overfor det med de ændringer, der er mulige og nødvendige. Har du brug for hjælp til rengøring for at blive aflastet i hjemmet? Brug for mindre arbejdstid, brug for en at snakke med?

Gør det til en vane altid at skrive ned, hvad du skal huske i morgen, senere på ugen, i næste uge. Når det er skrevet ned, behøver du ikke gå og huske på tingene, du kan blot se på din seddel. Hav sedlen på dig, foran dig når du ser fjernsyn osv.

Put afstressende tid ind i kalenderen og overhold det, vær loyal overfor dig selv. Det kan være til gåture, cafebesøg med veninden, i svømmehallen, gospelsang m.m.

Kosttilskud

Tag en god vitaminpille med alle vitaminer og mineraler daglig, gerne en med flere tabletter til en dagsdosis, så du kan tage både morgen og aften. Gode vitamin/mineraltabletter koster, så vælg de billigste produkter fra, der kan være problemer med opløsningen og dermed optagelsen fra tarmen. For mange vil ekstra mineraler være gavnligt ved siden af den blandede vitamin/mineraltablet, og derudover kan zink eller krom også virke godt. Start altid med en blandet vitamin-/mineraltablet, suppler så med alle mineraler eller alle vitaminer og først derefter kan du supplere med enkelte vitaminer eller enkelte mineraler. På den måde forskubber du ikke vitaminerne og mineralernes indbyrdes balance. Fiskeolie vil gavne de fleste. Til nattesøvnen kan baldrian/humle prøves. Hvidløg nedsætter produktionen af kortisol.

Thianin fra grøn the gør det samme, og øger også immunforsvaret. Noni-juice, aloe-vera eller glycoernæring vil ofte dæmpe stress og give øget velvære. 

Vores naturlige kortisolproduktion har en naturlig døgnvariation: Der er stigende produktion kl. 4-8 om morgenen, hvorefter det falder dagen igennem for at nå et minimum ved midnat. Ved stress fortsætter stigningen efter kl. 8 om morgenen; der kommer intet naturligt fald. Denne øgede produktion kan så holde ved i dage, uger, måneder eller år. For at gavne den naturlige døgnvariation, er der en stor fordel i at tage kosttilskuddene ved aftenstide i stedet for om morgenen.

Dagslyspærer har hjulpet mange igennem vinterens mørke uden tristhed. De kan skrues ind i almindelige lamper, der hvor du bruger mange timer dagligt, fx ved computeren.

Sidst opdateret ( torsdag 12. november 2009 )
 
< Forrige   Næste >