Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 20 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 20 gæster online
Forside
Kronprinseparrets forlovelse PDF Udskriv E-mail
lørdag 10. maj 2008

forlovelse1.jpgHvordan vil det gå kronprins FREDERIK & kronprinsesse MARY?

Lad os begynde med en almindelig sammenligning mellem de to parters respektive horoskoper.

fred_mary_synastri.jpg
Først en dobbelttegning, der uden aspekter viser Kronprins Frederiks planetpositioner inderst i cirklen, mens Kronprinsesse Marys planeter er vist i en cirkel udenom.

Det skal lige pointeres, at jeg har valgt at udelade HUSENE, fordi Marys fødselstidspunkt stadig ikke kendes, hvorfor jeg har brugt kl. 12 middag, men fravalgt husene, der netop afhænger af tidspunktet.

Det er påfaldende, så mange sammenfald og positive aspekter vi finder mellem disse tos
1
.  horoskoper. Kigger vi kun på tegnpositionen, står Frederiks og Marys SOLE i harmonisk forhold indbyrdes. Begge står i lufttegn, dvs. mentale tegn, så et virkeligt velfungerende område er deres evne til at sætte ord på tingene og tillige at kunne drøfte alting, uanset om det er glædelige eller traumatiske oplevelser, i en rimeligt nøgtern og saglig tone. Da de også begge – med MERKUR i hhv. Tvillingerne og Vandbæreren - er velbegavede og hurtigt tænkende, vil de altid have mulighed for fortsat at udvikle sig tankemæssigt. Der er ingen risiko for, at nogen af dem går i stå med alderen. Tværtimod vil de sikkert begge blive ved med at finde nye måder at se og vurdere livet, samfundet og deres egen stilling deri.

2.     For at beskrive deres mentale egenskaber yderligere, kan vi se på deres MERKUR og JUPITER. Her optræder den pudsighed, at Marys Jupiter står lige over for Frederiks Merkur, mens hans Jupiter tegnmæssigt også står modsat hendes Merkur, dog ikke i et eksakt aspekt. Dette indikerer, at de hver for sig med held kan bruge partneren som sparringspartner, når noget skal analyseres, gennemtænkes eller besluttes. Partneren evner nemlig at sætte den enes tanker og holdninger ind i et større perspektiv, så der uafladeligt vil foregå en mental og muligvis tillige en moralsk/etisk vækst. Ofte behøver de slet ikke tale sammen, for de véd instinktivt, hvad den anden tænker.

3.     Et tydeligt tegn på, at begge de unge er fødte kosmopolitter er, at de har JUPITER stående i ildtegn, hhv. Løven og Skytten. Især Marys Skytte-Jupiter antyder hendes fleksibilitet og tilpasningsevne til de nye, fremmede forhold, som hun møder i sit nye land, Danmark. Begge, dog især hun, har også en kraftig moralsk-etisk følelse, der ikke tillader at handle i modstrid med den indre følelse af ret/uret. Den rummer desuden en stærk alment humanistisk holdning og kærlighed til dyr, der sikkert vil finde afløb i arbejde for f.eks. Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Børnefonden, dyrebeskyttelsesorganisationer eller WHO. Begge, især dog prinsessen, har ægte flair for fremmedsprog, hvilket jo hidindtil mest er opdyrket af prinsen, både i kraft af hans franske fader og hans uddannelse til den kommende kongeværdighed.

4.     En tredje slående faktor er, at begges SATURN aspekterer den andens enten MÅNE eller SOL, altså himmellysene. Frederiks Saturn står præcis over for Marys Måne-Uranus sammenstilling, og desuden meget tæt på hendes Mars i Vædderen. Dette er en forbindelse, der vanskeligt kan anvendes positivt i de ganske unge år. Men Frederik har jo for længst passeret sin Saturn 1 ¼ gang, så han har efter al sandsynlighed bl.a. af sin fader lært at styre denne Vædder-Saturn. Han har meget tidligt valgt at anvende den til ekstreme fysiske strabadser, som han har kunnet dyrke i diverse værns barskeste uddannelser, en glimrende måde at tackle den specielle Saturn på, der bl.a. giver én stor selvtillid. Hans fremtidige rolle som Danmarks konge lægger naturnødvendigt en dæmper på spontane temperamentsudbrud fra hendes side. Omvendt belærer Marys Saturn, der står lige midt for Frederiks stellium (4 planeter stående sammen): VENUS, MÅNE, SOL og MARS hen over tegngrænsen mellem Tyr og Tvilling, Frederik om, at det er fint at være alsidigt begavet, men at han tillige er forpligtet til at udnytte denne begavelse i praksis til gavn for andre. Marys Saturn står tegnmæssigt langt bedre end Frederiks, så det bliver tilsyneladende i overvejende grad hende, der vil holde ham fast – mere end det modsatte. Eftersom Frederiks SOL faktisk står UDEN klassiske ASPEKTER til nogen af de andre planeter, kan præcis denne Saturn, som Mary præsenterer ham for, bibringe ham en klar følelse af egen identitet, den som han især som ganske ung fandt i flere ekstreme sportsgrenes fysiske udfordringer.

5.     Hér kommer så et modstridende udsagn ind i billedet, nemlig at Marys NEPTUN med stor overbevisning forfægter hendes intuitive opfattelse af mange ting. Så hun kan altså vælge, om hun vil være struktureret og velopdragen (Saturn i Tyr) eller noget uforudsigelig, spontan og intuitivt ledet (Neptun i Skytten) – en ikke altid helt let valgmulighed. Mit bud er, at dette ofte vil komme til udtryk i Marys holdning til børneopdragelse, hvor Frederik ofte vil finde det væsentligt, at børnene bliver bredt og grundigt orienterede om mange emner, samtidigt med at han meget vil være barn med sine børn, altså lege med dem på mange måder. Marys netop omtalte NEPTUN står præcis over for Frederiks SOL, hvilket kan betyde meget, men bl.a. en dyb fascination af og forelskelse i ham som individ, en vis idealisering af ham og tillige en intuitiv viden om ham, der slet ikke har noget med venstre hjernehalvdel at gøre. Hun aflæser ham instinktivt. Tilsvarende danner Frederiks NEPTUN i Skorpionen et gunstigt aspekt til Marys VENUS, hvilket virker på stort set samme måde: han opfanger hendes stemninger med sine fornemmelser og er mindst lige så forelsket som hun.

6.     Nu kommer vi til en forbindelse de to horoskoper imellem, der ikke er ganske nem at handskes med, nemlig Frederiks URANUS-PLUTO i Jomfruen stående lige over for Marys VENUS i Fiskene. Hér kan Jomfruens sippede og (selv)kritiske tendens få afløb over for Fiskenes blide og sårbare drømmeri. Betragter vi Frederiks og Marys horoskoper som helhed, tror jeg på, at denne komplicerede planetforbindelse snarere vil volde kronprinsen en del irritation, mens Mary hviler så godt i sig selv – når hun har integreret de første to prøvelsens år erfaringer – at hun blot trækker følehornene til sig og giver tid.

7.     Også Marys PLUTO danner et afspændt aspekt til Frederiks SOL, MÅNE og VENUS, hvilket nok kan tolkes som en meget dyb og lidenskabelig samhørighedsfølelse for hendes del, der KAN få den uheldige virkning, at udpræget jalousi vil kunne beherske Mary, hvis hun får anledning dertil. Mange har vel læst det ugeblads interview, hvori hun udtaler, at de ikke vil blive skilt, og at hun ikke tolerer utroskab. Disse kategoriske ord tolker på fremragende vis denne Pluto-forbindelse.

BRYLLUPSHOROSKOPET: vil vise, hvilke tendenser, der for tiden er aktuelle for kronprinseparret.

frede_mary_bryllup.jpg

Jeg har valgt det tidspunkt, hvor ringene blev udvekslet som symbol på, at pagten nu var sluttet. Det falder straks i øjnene, at hovedakserne står i såkaldt kardinale eller ledende tegn, som en markering af begivenhedens store betydning for monarkiet. Sært nok står SOLEN – ligesom i kronprinsens eget horoskop – uden klassiske aspekter til de øvrige planeter. Dette kunne pege på en enevældig kongemagt, hvilket jo ikke just er tilfældet længere. En helt anden mulighed er, at dette særlige ægteskabs normer vil blive omdefineret helt på de to unges præmisser, så det passer til en ny tids værdier, dog med rod i en praktisk og hensyntagende holdning. Vælger vi nu forældre-karriereaksen som udgangspunkt, altså IC-MC, får vi som signifikatorer for ægteskabets to parter SATURN & SOL, med MÅNEN som medsignifikator. Tegnmæssigt er Sol og Saturn i smuk harmoni og accepterer med ynde deres roller i det samfundsmæssige rollespil, de er bestemt til. Saturn er den planet, der står højest på himlen, hvilket jo nok kan paralleliseres med Kronprinsens fremtidige stilling i det danske samfund. Bemærk, at MARS står sammen med Saturn, så der bliver nok at arbejde med. Skulle energien dale lidt, vil MÅNEN i Vædderen nok sætte skub i foretagendet, mens JUPITER i Jomfruen vil påpege de etiske aspekter af diverse tiltag.

RETTELSE:

En af vore læsere, Lillian, har sendt os en mail, der viser, hvor godt det er ikke altid blindt at stole på andres udsagn. Hun meddeler ganske enkelt, at kronprins Frederik ikke – som angivet i min tidligere artikel – er født den 25. maj, men den 26. maj 1968. Prinsens fødselsdata havde jeg fra en ældre artikel i Galaxen, redigeret af Karl Aage Jensen, en af koryfæerne indenfor dansk astrologi, og i øvrigt min forhenværende chef. Derfor telefonerede jeg til ham for at få af- eller bekræftet datoen. Og vor læser har ganske ret, som enhver, der ser ordentlig efter i sin kalender vil vide.

Af samme grund har jeg nu revideret de artikler, der omhandler både kronprinsen alene og ham og kronprinsessen i samspil. Og jeg beklager meget fejlen – og benytter lejligheden til at sende en varm tak til den opmærksomme Lillian, der oven i købet sendte mig en kopi af Irene Christensens udgave af Frederiks horoskop.

Sidst opdateret ( torsdag 13. oktober 2011 )
 
< Forrige   Næste >