Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 21 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 21 gæster online
Forside arrow Det Alternative arrow Healing arrow Krystal- og indigobørn
Krystal- og indigobørn PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Anne Søvang   
mandag 07. september 2009

ungeileg1.jpgMange af de nye børn, men også en del voksne, har typiske karakteristika for indigo- og krystalbørn. Fremtidens børn vil, ifølge nogle, alle være krystalbørn. Hvordan genkendes de og hvordan kan de hjælpes?


En læser på sitet spurgte forleden om ADHD. Det gjorde mig nysgerrig, og jeg gik på nettet og læste. Der findes meget læsestof; jeg har valgt at koncentrere mig om det spirituelle samt giver et par af mine forslag til, hvad man rent praktisk kunne gøre for at hjælpe enten sig selv eller sit barn. 

De nye børn kommer til os med erindringen om hvem de er, og de er her for at lære os noget.

De kan virke enormt provokerende på deres omgivelser og har indbygget en indre løgnedetektor, der fanger løgn, allerede før den er ude. De kan ikke manipuleres, ligesom de ej heller falder for skjulte dagsordener.  De har ingen respekt for mennesker, som ikke har respekt for sig selv, og skaber kaos i de miljøer, hvor de ikke mødes med ærlighed og accept. 

De er her for at vise os, at det er tid til at give slip på de gamle mønstre med manipulation, løgn og skjulte dagsordener. De tvinger os til forandring. Se på skolesystemet: Efterhånden er det blevet stjerneklart, at børn ikke skal sidde mange timer og indlære, men lærer bedre, blandt andet ved at bevæge sig.

Vi når dem kun via en kontakt fra hjertet. For en del år siden var jeg lærervikar og havde en klasse med børn, som man betegner specialbørn. Hvad der især rørte mig, var deres ligefremhed. En af dem fortalte om en af deres andre lærere:
- Anette skælder os ud, men hun mener det ikke.
Børnene gennemskuer os energetisk.

De reagerer som ligeværdige, når de behandles respektfuldt. Opfører vi os i vort samvær med dem barnligt, ydmyger dem, gør grin med dem, nedgør dem, siger et, men mener noget andet, har skjulte dagsordener, manipulerer dem etc., får vi kun vor egen uærlighed og barnlighed reflekteret tilbage. Det skaber kun mere frustration hos os. De går efter devisen: Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet. De er ikke generte og fortæller os meget direkte, hvad de ønsker.
 
ritalin11.jpgSelvom indigo- og krystalbørn skaber kaos, er målet en fredfyldt og kærlig verden. Mange har af samfundet fået diagnoser som DAMP/ADD/ADHD, fordi de ikke kan sidde stille, ikke kan fokusere, keder sig hurtigt, er impulsive og gør tingene superhurtigt.
Efter min mening er medicin er ikke en løsning. Det er kun en kontrol af dem! For ikke at tale om at putte kemiske ting i kroppen. Og ja, jeg ved godt, at forældre gør det i den bedste mening.

Indigo- og krystalbørn er meget intelligente og har brug for at blive stimuleret med noget, de kan lide. De har en fantastisk hukommelse og er sjæle med høj bevidsthed. De har brug for at lære på andre måder end dem, skolen almindeligvis kan tilbyde, gennem emner som stimulerer dem.

Indikationer på indigo- og krystalbørn kan være:
- Søgen efter svar på et højere formål med livet
- En følelse af at være ældre end sine år 
- Problemer med at tilpasse sig i skolen og verden
- Følelse af at være udenfor
- Oplever verden anderledes end de end fleste omkring sig
- Har stærk intuition omkring ting, som andre ikke synes at have
- Føler sig misforstået i snak med mennesker omkring sig om, hvad der er virkeligt 
- Følelse af at være her for at udrette noget
- Følelse af at være isoleret og alene med sine opfattelser
- Misforstået af familien. Måske familiens sorte får
- Føler sig asocial undtagen i selskab med andre som sig selv
- Følelsesmæssigt sensitive, mærker alt

Der er sikkert andre ting, der kendertegner disse børn og voksne. Det skulle ikke undre mig om også mennesker med aspergers eller autisme falder ind under gruppen indigo- og krystalbørn.

svoemme12.jpgHvad kan vi gøre?
Brug kroppen.
  Lad dem bruge kroppen fysisk, gøre noget der er sjovt for dem; det kan være alt fra yoga, gymnastik, dans, tai-chi, karate, boldspil og andet. Blot de har det sjovt. 

 

Det bevidste åndedrag. Vejrtrækning bevæger energien og giver jordforbindelse. Lær dem at bruge det bevidste åndedrag. Når de er frustrerede, bange, hyperaktive m.m., så foreslå dem at stoppe op og trække vejret dybt. Træk vejret ind gennem næsen og ånd dybt og roligt ud gennem næsen. Lad dem virkelig bruge udåndingen til at give slip og få jordforbindelse igen.

Fantasien. Da indigo- og krystalbørn, og også voksne, er meget sensitive og derfor normalt tuner ind på alt muligt fra deres omgivelser, akkurat som en svamp, er de udsat for kraftige humørsvingninger. For de samler energi op fra deres omverden, som var den deres.
Lær dem evt. med fantasien at skabe og omgive sig med en boble af hvidt lys som beskyttelse hver morgen. Boblen omkring dem får udefra kommende energi til at prelle af.  Boblen kan se ud som en sæbeboble med dem selv indeni. Fantasi har ingen grænser.

Vi kan også lære dem at skelne, om det, de mærker og fornemmer, er deres eget, eller ikke. Lad dem trække vejret og mærke: Er det mit? Og hvis ikke, lær dem bevidst at vælge at give slip. Det kan vejrtrækningen også hjælpe til med.

Fiskeolien  Eye-Q. Jeg har en god bekendt, som har brugt fiskeolien Eye-Q til sit barn, som havde indlæringsvanskeligheder og svært ved at sidde stille i skolen. Startdosis er 6 kapsler om dagen i en periode på mellem 5-12 uger, herefter vil to normalt være nok. Min bekendte anbefaler det til alle, hun kender. Hendes dreng er også efter lærens udsagn meget mere rolig og harmonisk. Olien skulle være udviklet med henblik på at rette op på hjernens fedtsyrebalance. Alle vore milliarder af celler er omgivet af membraner, der indeholder fedtsyrer.
Fiskeolie virker blodfortyndende, så får barnet medicin, så tal med lægen, før man begynder at give diverse kosttilskud. For at opnå det bedste resultat anbefales det at starte med 6 kapsler dagligt i 12 uger. Derefter kan dosis reduceres til 2 kapsler dagligt. Eye Q er dyr, men hvad er dyrt i denne sammenhæng?
 
Harmoniske omgivelser: En rolig, harmonisk energi i vore omgivelser er vigtig. Fred, ro, accept, kærlighed og orden i hjemmet. Børn vil kunne være aggressive, slås, græde, være rastløse, have flere humørsvingninger uden harmonien. Når energien er rolig, er de meget mere afslappede, rolige, blide og fredfyldte - som andre børn.

kat2.jpgNår børnene bevæger sig uden for hjemmets ro og fred, kan deres temperament med et bevæge sig på samme måde som en afslappet kat kan forvandle sig til en vildkat. En bekendt, kan jeg huske, fortalte mig, at hun opdrog sin nu voksne søn med kaffe, da koffein giver disse børn jordforbindelse. Jordforbindelsen er utrolig vigtig. Men det er måske også en stor mundfuld.

Healing. Healing kan hjælpe. Jeg er overbevist om, at mange af de nye børn allerede har evnen selv. Måske skal de blot mindes om det. Keep it simple og lad barnet vælge selv.

Musik. Spil musik med lyde fra delfiner eller meget beroligende musik. Skrigende kaotisk musik vil kun forstyrre deres energi. Lad dem spille selv, synge, gerne overtonesang, hvis de har lyst.

Naturen. Alle ved, hvor helende naturen er, så brug naturen og bring den inden døre med planter, sten, akvarier. Gåture, løbeture og snus til den med sanserne.

Salt eller æbleeddikebade. Har man et badekar, er et bad med salt, evt. epsonsalt eller æbleeddike fantastisk til at hjælpe kroppen med at give slip på giftstoffer, det være sig både fysiske og energetisk. Et 20 minutters fodbad på samme måde er også virkningsfuldt.

Soverum. Hold alle elektriske ting fra det sted, børnene sover. Væk med mobiler og tv. De har elektromagnetiske påvirkninger. Ro giver dem dyb og fredelig søvn.

Vitaminer/mineraler. Derudover kan et ordentligt vitamin/mineraltilskud også bidrage. For eksempel spiller magnesium, ligesom andre mineraler samt vitaminer, en vigtig rolle i kroppen. Som eksempel kan mangel på magnesium ytre sig som irritation, uro, hovedpine, migræne, vejrfølsomhed, søvnforstyrrelse, ørhed, depressioner, pirrelighed, lysfølsomhed, hjertebanken, angstfornemmelser og koncentrationssvækkelse etc. Kontakt en dygtig biopat eller spørg i en helsekostforretning.

Ærlighed. Vær ærlig overfor dem altid. Tal til dem og vær overfor dem, som du selv ønsker at blive talt med og behandlet.

Mit indlæg skal betragtes som forslag og måske kan det udvides og ændres, hvis andre har gode erfaringer, vi kan videregive. Send mig evt. en e-mail her på sitet.

Sidst opdateret ( søndag 06. februar 2011 )
 
< Forrige   Næste >