Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 1 gæst online
Forside
Om at se og møde børn. PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Anne-Grethe Kousgaard   
torsdag 19. juni 2008

cases1.jpgMange børn går rundt i og har ondt i livet og føler sig dybt ensomme. De har ikke altid ord for det, de føler.

Gennem billedskabende arbejde, som de fleste børn har så nem adgang til, får de mulighed for at hele sig selv, specielt hvis der er en voksen der samtidigt ”ser” dem og møder dem der, hvor de er.

Følgende lille historie illustrer dette: Jeg har et hold 14-årige unge nogle timer. Vi skal lave altertavlemaleri som en del af deres konfirmationsforberedelse. Præsten har givet de unge hvert sit bibelcitat som de skal forsøge at beskrive symbolsk i maleri på små altertavler, de har fået hver især. En af drengene kan overhovedet ikke engagere sig i emnet, han sidder uroligt og er meget ukoncentreret. Han tjatter formålsløst med penselen på papiret, og har slet ingen ideer og virker totalt ligeglad. Uroen spreder sig. Jeg har ikke mødt drengen før, men kan se et ulykkeligt udtryk i hans ansigt. Jeg sætter mig hen ved siden af ham og jeg forsøger at inspirere ham ved at snakke lidt om hans tekst, men lige meget hjælper det. Jeg ser på hans farvede streger og fortæller ham om det positive, jeg ser i hans billede og hvad det gør ved mig. På et tidspunkt kigger jeg ham i øjnene og spørger om han kender til smerte og han svarer ”ja” uden at tøve et sekund. Så fortæller jeg ham om de mange kunstnere, der har brugt en indre smerte som drivkraft for deres kunst. Jeg fortæller ham om, hvor befriende og helende det kan være, at andre udtrykker det man selv føler i et billede, i en form og hvordan man ved at dele dette smertens billede med andre finder ud af, at man ikke er alene om at have det sådan. Drengen lytter pludseligt, det er som om han vågner. Resten af tiden sidder han dybt koncentreret og tegner og maler. Da jeg på et tidspunkt kigger på hans billede, kan jeg se, at han har lavet et stort sort kors, hvor der regner sorte tårer over og en lille mand midt på en stor tom flade, der skriger af ensomhed. Ud af den lille mands mund er der en taleboble, hvor der står: ”Jeg har ondt i min sjæl”. Det er et gribende billede, drengen har lavet, og jeg fortæller ham, hvad det gør ved mig. På en gang har han illustreret bibelteksten og samtidigt lavet et billede af sin egen smerte. Det, der gjorde at historien fik et positivt udfald, var at drengen blev mødt der hvor han var, at han blev spejlet positivt og at han fik anvist et medie, hvor det var acceptabelt at udtrykke det, han følte.

© Anne-Grethe Kousgaard, www.ilegforalvor.dk

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >

Stjernetegnene