|
Hej.
Jeg har fundet jeres side på nettet, da jeg søgte efter zoneterapeuter. Jeg har problemer med lav forbrænding; jeg syntes ikke at motion hjælper, selvom jeg har hørt det skulle være godt. Så nu vil jeg høre om det er noget en zoneterapeut kan hjælpe med, samt om behandlinger kan afhjælpe fx affaldsstoffer siddende fx på lår og baller.
Ja, måske nogle sjove spørgsmål, men - ja - de er vigtige for mig.
På forhånd tak.
Helle Svane
Hej Helle.
Jeg har godt nyt til dig.
Zoneterapi sammen med motion og en fedtfattig kost kan godt få sat gang i din fedtforbrænding; du kan også være heldig at få fjernet buler på lår og baller.
Der sker det, når du får zoneterapi, at blodcirkulationen bliver bedre, men det er vigtigt, at du dyrker motion sammen med behandlingerne, det bedste resultat får du, hvis du dyrker motion, der får pulsen op, hver dag i 30 minutter, dette kan være at cykle, gå, løbe i rask tempo.
Det er også vigtigt, at du spiser mager kost. Hvis du holder dig fra hvedebrød, pasta og hurtige kulhydrater (alt med sukker), så vil du meget hurtigt se, at du taber dig.
Held og lykke.
Luna Lahrmann
Zoneterapeut
Kære Helle.
At du ikke synes motion hjælper skyldes muligvis, at du har en blodtype, der gør at kroppen reagerer med stress på kraftig motion. Blodtype A (42 % af befolkningen) bliver fysiologisk stresset af kraftig motion som high impact aerobic, løb og kontaktsport. Selv de A-typer, der klarer sig godt, skal passe på ikke at overtræne. Modsat blodtype 0 (43 %), der virkelig hæver deres velbefindende ved hård motion. Blodtyperne B og AB lægger sig op af disse 2 i deres reaktionsmåde.
For blodtype A kan der næsten sættes lighedstegn mellem stress og overvægt. Derfor er det også meget vigtigt at vælge sin afstressningsmetode med omhu. Cykling, gåture, dans, tai chi, svømning m.m. Mulighederne er mange.
Når du lider under lav forbrænding – jeg går ud fra, at det er diagnosticeret? – kan kostelementer hjælpe dig til at sætte den i vejret, fx krydderier. De såkaldt ”varme” krydderier som fx chili, peber, ingefær, hvidløg, karry m.fl. er gode til at sætte forbrændingen op. Men også her er det vigtigt at vælge dem, der passer til din blodtype for at få den største gavn af virkningen. Læs bogen "Spis efter din Blodtype" eller kontakt en blodtypekostvejleder.
Held og lykke også herfra.
Maryanna
Blodtypekostvejleder
www.denklogekone.com
|