|
Hej. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor jeg har så mange 8-taller. Der er også 8 i mit cpr.-nummer. Plus jeg har også 4 a'er i mit navn. Er det godt eller skidt?
Kære du.
Tak for dit spørgsmål.
I min verden er intet tal udelukkende KUN godt eller KUN dårligt, alle tal har en energi, vi kan bruge samt lære af. Det samme gælder det tal, der er knyttet til hvert enkelt bogstav.
Du har meget med 8-tallet, oplyser du mig, derfor vil jeg fortælle dig lidt om dette tal.
Når 8-tallet gentager sig:
- Er det på tide, at du giver plads til andre og ikke altid gør alting selv, men lader dem hjælpe dig.
Eller:
- At du holder op med at se livet som succes eller fiasko, men erkender at der er en mellemvej her i livet og at en god balance kan findes.
Vedr. de 4 stk. a'er, giver det dig tallet 0 (nul).
Har man mere end tre af et bestemt bogstav eller mangler man et tal i sit navn, er der ting som man kan arbejde med, ud fra dette.
I dit tilfælde er det følgende udfra dine a'er:
- Du får masser af hjælp og beskyttelse fra Universet, men brug ikke dette held negativt.
- Og du skal passe på ikke at presse din viden og indsigt ned over andre, som ikke er åbne eller parate.
- Du er meget bevidst om den guddommelige kraft og i god kontakt med din intuition.
- Du tiltrækker ofte mennesker, som har brug for hjælp eller vejledning på livets vej.
- Det giver dig muligheden for at kunne hvile i dig selv, brug denne styrke fornuftigt.
Håber, at du kunne bruge min besvarelse.
Kærlige tanker,
Michelle
Esoterisk numerolog
|