|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
mandag 31. december 2007 |
|
Hejsa
Jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt. Har lige et par spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig svar på.
Jeg har været single i godt tre år og kunne godt tænke mig at vide, om jeg snart finder en ny kæreste eller om jeg skal leve for mig selv noget endnu?
Jeg har fundet mig et job som jeg er rigtig glad for, men er meget bange for, om jeg beholder det, for jeg har det ikke så godt med min chef. Men det er nu ikke kun mig som har problemer med hende; det er der flere af os som har.
Så har jeg gennem 12 år revet håret på hovedet af mig selv. Stopper jeg med det, når jeg nu skal i behandling for det? Og jeg kunne også godt tænke mig at tabe mig. Kan du se, om det vil lykkes for mig? Jeg har tabt 25 kg før, men har desværre taget dem alle sammen på igen.
Mange tak for hjælpen, glæder mig til at se jeres svar.
Knus Caan
Kære Caan
Det fulde navn er redaktionen bekendt. Du stiller en række spørgsmål, som alle har med dit selvværd og din selvtillid at gøre. Det ville være tilrådeligt, at du vælger at sætte ind her. Dit indre følelsesmæssige liv er stærkt. Og til tider kan du have svært ved at finde ud af, hvad du vil, da du ind i mellem bliver ramt af en form for handlingslammelse. Dette sker i flere situationer, både i dit arbejdsliv og i dit privatliv. Du kunne med stor fordel overveje at gå ind i at forstærke afbalanceringen af din maskuline og feminine side. Herved ville du kunne forstærke din sociale side på alle fronter. Dette vil i samværet med andre mennesker virke på en sådan måde, at du oplever at være reelt og oprigtigt til stede. Overvej gerne en healeruddannelse i denne sammenhæng. Herved vil du blive bedre til at tolke de mange oplevelser, du har. Året 2008 står på fremdrift på dette felt. Nøglen til dine mange spørgsmål lægger gemt her. Vælger du dette til, vil ændringer langsomt komme. På med vanten, kære Caan.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|