|
Jeg har siddet og kigget lidt med esoterisk numerologi på Marilyn Monroe. Her kan man se hvilken forskel der er på hendes fødenavn og kunstnernavn.
Grunden til, at jeg etisk ikke har et problem med at gøre dette og udlægge det offentligt, er at hun er afdød.
Jeg laver ikke den slags personlige udregninger (indtryk/udtryk og motivationstal) på nulevende personer, uden deres accept. Jeg vil dog gerne fremlægge noget omkring deres fødslestal, livslektie og personlige år.
Marilyn Monroe født Norma Jean Mortenson d. 1/6-1926.
Indtrykstallet fortæller om personens udseende, helbred, adfærd og påklædning mv.
Udtrykstallet står for, hvad personen kan præstere og hvordan denne påvirker andre mennesker og om hvilke mål personen har sat sig her i livet.
Motivationstallet fortæller om, hvad der driver personen, følelser, ambitioner, sande indre jeg og personens holdninger.
Norma Jean Mortenson.
Giver hende faktisk 3 esoteriske mestertal, helt utroligt syntes jeg, ikke så underligt hun levede et - for hendes sind og sjæl - svært og udfordrende liv.
Gav hende et indtrykstal, der gjorde at hun inspirerede andre omkring sig. Hun havde mulighederne for at få anerkendelse eller berømmelse. Hendes idealisme kunne dog vendes til egoisme og dette ville gøre, at hendes talenter ville gå til spilde. Hendes øjne udstrålede et spirituelt lys, som ville inspirere andre på hendes vej. Hun havde sin egen stil, pga. sin sans for kunst og opfindsomhed. Hun foretrak at være anderledes og skille sig ud.
Tallet giver sammenlagt 2, der ikke bryder sig om at være alene og har brug for fredsfyldte omgivelser.
Gav hende et udtrykstal (hvordan man påvirker andre og hvilke mål man har sat sig), der gav hende en drift for selskabeligt samvær. Også et tal, der kunne give magt og som burde bruges på samfundsmæssigt projekter. Dette gjorde hende også til en stor materialist. Hun havde en stor inflydelse på andres liv, og denne burde være brugt på at skabe ting som kunne påvirke andres liv. Hun havde så stor indflydelse, at hun skulle vogte sig imod uetiske motiver. Tallet fortæller, at tjener man ret, vil dette blive gengældt.
Tallet sammenlagt giver 4, der stræber efter tryghed og faste rammer.
Gav hende et motivationstal, der rent åndeligt havde lært hende om livet og døden fra en tidl. inkarnation. Det gav hende et stort mod og gjorde hendes faktisk klog, intuitiv og forstående. Det gav hende følsomhed og en sjælestyrke til at kæmpe imod forhindringer og uventede hændelser.
Tallet sammenlagt giver 2, som giver et ønske om fred og harmoni. Det gør også, at hun tilpassede sig og at hun ikke ville såre andre og indordenede sig under deres vilje og ville ikke sige fra.
Marilyn Monroe.
Gav hende et indtrykstal, som gjorde at hun nød at være væk fra mængden i små øjeblikke.
Det gav hende evnen til at tænke filosofisk og poetisk over livet.
Det gjorde også, at hun udstrålede værdighed og høflighed overfor andre.
Det gav hende håb for fremtiden. Men det gjorde også at hun ind imellem blev meget tungsindig og tilbagetrukket, gav hende forvirring, frygt og pessimisme i sindet.
Når hun var glad, bar hun smukt tøj og udviste god smag, men når hun var trist, ville hun være ligeglad med sig selv og sin påklædning.
Gav hende et udtrykstal (hvordan man påvirker andre og hvilke mål man har sat sig), hvor hun gerne ville skabe noget og se resultatet af det hun havde bygget op.
Hun virkede, med dette tal, stabil, beslutsom men var også utålmodig.
Hun krævede lydighed og brød sig ikke om middelmådighed, men sigtede efter det værdifulde og vidste at var det værd at have, var det også værd at vente på, eller kæmpe for.
Gav hende et nyt motivationstal, som gjorde at hun udstrålede skønhed, harmoni, blidhed og fred. Hun var hengiven, sympatisk og loyal i kærlighedsforhold og overfor dem hun elskede.
Hun arbejde hårdt for at opretholde harmoni i sit privatliv og var udglattende i sit kærlighedsliv. Dette motivationstal gav hende en stor længsel efter at få/stifte en familie.
Hun var 1'er.
Dette tal har solen som planet.
Denne planet står bl.a for en positiv energi med en maskulin kraft i sig. Den giver et forældreinstinkt og værdighed.
Nøgleord for dette tal er uafhængighed, viljestyrke og et behov for at blive til noget og være god til det man laver.
Tallet gjorde, at hun til tider var lidt af en enspænder, men gjorde hende også kreativ og optimistisk igennem livet.
Hun kunne godt lide luksus og eksklusive ting.
Tallet gør, at man vil møde mange mennesker igennem sit liv, men at man også må give afkald på disse igennem livet, folk vil komme og gå.
Det gav hende også en nysgerrighed på livet.
Omkring kærlighed ville det have været godt for hende, hvis hun havde lært at stå på egne ben.
Det var også vigtigt, at hun lærte at tage imod kritik, på en god måde, for en 1'er bryder sig ikke om at få såret sit ego.
Inderst inde stræber de efter at være de bedste og blive beundret og gemmer nogle gange deres hjerte og følelser væk.
Når hun var i sin positive cyklus, var hun positiv og meget optimistisk, hun inspirerede andre på sin vej.
Når hun var i sin negative cyklus, var hun stædig, umedgørelig og spændte ben for sig selv. Hun kunne virke kold og arrogant og hendes ego fyldte meget.
Helbredsmæssigt, skulle hun være opmærksom på sit blodtryk, synsproblemer, sin ryg, specielt den nederste del og kunne få problemer med frigiditet.
|