|
Jeg vil gerne høre, om du kan hjælpe mig med en løsning eller forklaring på mit problem?! Jeg har taget Melbrosia i ca. et år med et rigtig godt resultat! Så blev jeg plaget af gentagne angreb af blister og forkølelsessår og fandt frem til at skifte min tandpasta til Zendium og at tage 3 Longovital Classic om dagen og det har jeg gjort i ca. 3 uger nu. Mit problem er så bare, at det er som om at Melbrosiaen ikke virker mere. Jeg er igen plaget af hedeture jævnt hele dagen. Til gengæld har jeg ikke haft blister eller forkølelsessår siden. Og så er mit spørgsmål: Kan de to midler måske modvirke hinanden eller hvad kan det være?
Jeg vil nødig undvære nogen af dem. Jeg har taget begge dele om morgnen efter morgenmad og har også prøvet at tage dem hver for sig i løbet af dagen. Og er nu i gang med at tage "kuren" med 3 Melbrosia i 10 dage og bagefter 2 i 10 dage og til sidst 1 om dagen samtidig med, at jeg fortsætter med Longovital 3 om dagen og jeg tager Melbrosiaen om morgenen og Longovital om aftenen ved spisetid. For mig virker det som om at de to produkter ikke kan forenes eller, at jeg gør det "forkert"? Hjælp?
Med venlig hilsen
M. Olsen
Kære M. Olsen
Jeg vil gerne bruge tal, jeg tester mig frem til med kinesiologi, for at besvare dit spørgsmål. Alle tal er med maximum 10 som det bedste. Melbrosia er god til dig til 8,4 og Longovital er god til dig til 6,8. Hvis du kombinerer Longovital med Berthelsens mineraler, er de to sammen gode for dig til 8,9. Alle tre produkter sammen er gode til 6,9, mens Melbrosia sammen med Longovital er til 2,3. Så din oplevelse af, at Melbrosiaen taber sammen med longovital er helt rigtig. Men ved at tage mineraler sammen med Longovitalen, vinder du en del. Longovital er et rigtigt godt produkt til at give os vitaminerne, men indeholder efter min erfaring ikke nok mineraler. Dine doser bliver: Melbrosia 2 stk. morgen og 2 stk. aften. Longovital 3 stk. morgen og 1 aften. Berthelsens mineraler, 4 stk. morgen og 5 aften. Som yderligere hjælp til hedeturene, vil jeg foreslå dig at skifte mælken ud med sojamælk (8,5) i det daglige. Sojaen kan også fås som kapsler. Jeg håber dette løser dit problem.
De kærligste hilsner Kiirsten
Kinesiolog, akupunktør og clairvoyant
www.kiirsten.dk
|