Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 20 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 20 gæster online
Forside
Migræne ifb. med menstruation PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Birgitte Harms   
tirsdag 28. april 2009

Jeg har på 6. år migræne, og det er ødelæggende for min livskvalitet, og synd for mine 3 børn, der ikke har deres mor 3 dage om måneden min. Jeg lever forholdsvis sundt, drikker og ryger ikke, er meget aktiv, er ikke stresset, elsker mit arbejde. Jeg har prøvet mere motion, akupunktur, kranio-sakral, zoneterapi, fået fjernet amalgam (hos spec.tandlæge), undladt kaffe, kiropraktor, prometheus rygbehandling. Hidtil uden resultat.

Migrænen kommer i forbindelse med menstration og ægløsning.

Har I noget bud på noget, der kunne hjælpe mig? Vil meget gerne være anonym.

Med venlig hilsen
NN

Kære anonyme,

Du er i båd med mange andre omkring migræne i forbindelse med din menstruation. Der kan være så mange årsager til en hormonel ubalance. Hvis du har taget p-piller, kan de have rykket ved din balance og du kan ligefrem være forgiftet af dem. I så fald kan det renses ud med homøopati; det skal bare være den rette. Din lever er sikkert også meget involveret. Alt, hvad vi indtager, går igennem leveren og det gælder i høj grad også alle former for medicin, alkohol, farvestoffer, tungmetaller osv. Listen er lang. Når leveren er belastet, har den mere svært ved at udfører sine opgaver før og under din menstruation, hvilket kan være medvirkende til din situation.

Din migræne kan også skyldes et sammenfald af flere forskellige faktorer. Jeg ser mange migræner, der skyldes mælkeindtag. Start med at udelukke alle former for mælkeprodukter, så kan du måske være et skridt nærmere at være migrænefri.

Der findes et rigtig dejlig urt som har hjulpet rigtig mange til få afbalanceret en hormonel ubalance. Det er Vitex castus agnus. Den  kan
ofte regulere din hormonbalance uanset hvilken retning ubalancen går i. På hylden i diverse helsekostforretninger kan du finde Naturenergi´s produkt , Qvinde Vitex, fra Solaray. Hver kapsel indeholder 400 mg Vitex og jeg vil anbefale dig at prøve med 3 kapsler lige når du står op om morgenen (før morgenmaden). Tag dem i tre måneder, men du skulle meget gerne få en hurtig respons. For at styrke din lever samtidigt kan du tage Hepar Form fra Solaray eller Phytomin nr. 6 fra Biosym.

Under alle omstændigheder er det et komplekst problem at stå med selv, da der som nævnt før kan være rigtig mange faktorer medvirkende til din migræne. Jeg råder dig derfor til at opsøge en biopat og få hjælp til at klarlægge årsagerne til dit problem.

Rigtig mange hilsner og god bedring

Birgitte Harms
Biopat, phytoterapeut, kinesiolog
www.byensbiopat.dk

 
< Forrige   Næste >