|
For 3 måneder siden fandt jeg ud af, at min mand havde en anden og meget yngre kvinde ved siden af mig igennem 1½ år. Jeg blev chokeret og rasende og smed ham ud. Han flyttede i en lejlighed og sagde, han sluttede med hende, men efterfølgende har jeg fundet ud af, at han har talt med hende jævnligt og sidst i januar. Han vil ændre hele vores liv og siger, han er en anden end den han var i vores forhold og han vil gøre sit liv op. Han vil ikke tilbage i vores forhold, men holder mig hen ved ikke at ville skilles eller sælge huset. Nu vil han gå i parterapi for at finde ud af, om hans mening om mig er rigtig, om han har ret i sine antagelser om mig - og vel os. At vores forhold har været dårligt osv. Vi har kendt hinanden i 30 år.
Jeg er næsten overbevist om, at han har sat hende på hold, til han har afsluttet ordentligt med mig, og det vil han gøre på et andet grundlag, for så synes det pænere ude omkring. Venner har taget afstand fra ham, og dem han ser er kun andre singler.
Jeg er i tvivl om, hvad han vil; om han bare vil ud af det og ikke rigtig kan få det gjort og sagt, men at han er på vej til et nyt liv, og jeg er i tvivl om han har hende stadigvæk, eller har følelser for hende. Derudover vil jeg gerne vide, om hans følelser for mig er dårlig samvittighed.
Hej du.
Tak for mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Af etiske årsager må vi clairvoyante ikke tune ind på andre voksne som det er tilfældet her. Men oplevelsen er: Giv ham et tidsbegrænset ultimatum om han vil noget sammen med dig eller ej. Du kan ikke leve med hans holdning til tingene i længden. I øvrigt burde selv gå i egenterapi. I løbet af et par - max. 2 måneder - bør du træffe en beslutning selv. Selvom det kan betyde salg af hus med videre. Held og lykke.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
http://www.erlinngchriistensen.dk/
|