|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
onsdag 12. august 2009 |
|
Kære brevkasse, clairvoyant.
Min samlever og jeg er gået fra hinanden på grund af hans plejebarn, som er misbrugsbarn og blev født med abstinenser. Efterfølgende har barnet været i kriminalitet og taget lightergas. Nu er han anbragt. Det har påvirket min tidligere samlever og mig rigtig meget. Vi har prøvet igen at genoptage forbindelsen ca. 4-5 måneder, men han har haft forbindelse med en anden kvinde, da vi ikke sås, og hun har igen henvendt sig til ham og mødt ham. Da jeg opdagede det, oplyste jeg, at det kunne jeg ikke arbejde med, hvorefter han krummede sig sammen som i stor smerte og løb ud af mit hus. Jeg har ikke talt med ham siden. Han er i øvrigt i medicinsk behandling for depression. Han kommer nu sammen med den anden kvinde. Jeg er helt ødelagt over det hele, for jeg er faktisk glad for ham. Hvad vil der ske for mig i fremtiden med hensyn til kærlighed og arbejde og familieforhold?
Det lyder måske trivielt, men er ganske alvorligt for mig.
Mange hilsner fra
Jytte
Kære Jytte
Tak for mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Som du skriver, har der jo igennem en del år været en række større problemstillinger i det tidligere forhold. Forholdet er slut. Det vil sige, at tiden er kommet til at komme videre. Undgå at se pågældende - undgå kontakt, da du alt for let risikerer at falde ind i det gamle mønster igen. Foran er der nu en længere periode til at få en række sår helet igen. Giv dig derfor tid til at komme videre. Udbyg gerne dit sociale netværk igennem ting, der interesser dig. Op på hesten igen.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|