|
For snart 2½ år siden flyttede jeg fra min mand, og vi blev separeret ca 1 år efter. Vi har kendt hinanden i 14 år. Det var hans ønske, at jeg flyttede, da jeg var meget jaloux og negativ. Vi ser stadig hinanden, da vi ikke kan slippe hinanden; jeg har endelig fået så meget styr på jalousien, at jeg kan styre den.
Men han vil ikke snakke fremtid; når jeg spørger bliver han sur, han siger, han gerne vil bo sammen med os igen (vi har 3 børn), men han ved ikke, hvornår han tør, da han er bange for, jeg falder tilbage i jalousien.
Jeg føler han kører rundt med mig; vil han overhovedet have mig tilbage? Elsker han mig? Vil han bo sammen med mig igen?
Jeg har sagt, vi bare kan blive skilt, men det vil han ikke. Jeg er godt og grundig forvirret, og mit liv står nærmest på stand by pga. at han ikke kan give mig nogle svar.
Kære Kvinde
Din rigtige identitet er redaktionen bekendt.
Jeg vil egentlig gerne begynde med det sidste du skriver; "Jeg er godt og grundig forvirret og mit liv står nærmest på stand by pga. han ikke kan give mig nogle svar”.
Er det din mands skyld, at du ikke kommer videre i din egen udvikling?
Er det virkelig sandheden eller er det en del af ”spillet” du og din mand ”underholder” hinanden med? Du skriver, at I ikke kan slippe hinanden, men er det monstro spillet mellem jer, I ikke kan slippe?
Når vi føler os magtesløse, hjælpeløse og mangler indsigten til at gøre os frie, undgår at tage ansvar for egne projektioner, løse egne problemer, fanger vi os selv og hinanden i et destruktivt spil. Dette spil kaldes for dramatrekanten1. Vi skiftes til at spille krænker, redder og offer.
Det lyder til, at I skaber en gensidig usund afhængighed af dramatrekantens tre roller, som gang på gang gentages, fordi "the show must go on" og fordi ”teateret” ikke har øvet og lært andre opsætninger af ”Far, Mor og Barn”, eller ”Mand og Kvinde”.
Nu er det sjældent, at den ene spiller den samme rolle hele tiden i dramatrekanten, men langt oftere spilles alle 3 roller på skift alt efter situations udgangspunkt og den pågældendes ”dagsform”.
Hvis jeg lader mine projektioner slippe ud i dagslyset, på baggrund af de sparsomme oplysninger, du giver i dit brev, forestiller jeg mig, at der er/har været en magtkamp igang i jeres forhold og den har været igang længe!
I har dannet jer et mønster at være sammen i, og I reagerer på det uden at een af jer stopper op og spørger den anden: ”Du hva´ er det egentlig der sker mellem os?”
Det tyder ikke på et jævnbyrdigt, ligeværdigt forhold, hvor der hersker åbenhed, ærlighed og kærlighed. Så hvad er det du mærker og hvordan reagerer du på det du mærker, udover at spille jaloux og negativ? Skiller du følelser og tanker ad? Finder du ud af, hvad der tilhører dig og hvad der tilhører din mand?
Der tales ganske ofte om en favoritposition i dramatrekanten. Den har vi med os fra vore barndomsfamilier, fra den gang vi først skulle lære at klare os i en gruppe.
Vi har enten lært favoritpositionen i dramatrekanten af mor eller far, brødre eller søstre.
Tænk lidt over forholdet mellem din mor og far.
Hvordan behandlede de hinanden?
Hvordan var forholdet til dine søskende og mellem dem?
Hvad tilhører din oprindelige familie - den du voksede op i?
De familiesystemer vi har lært på barndommens boldgade minder ind imellem om de familesystemer vi senere ubevidst bygger op, men vi kan jo også havne i familiesystemer, hvor vi har en chance for at reparere på de sår, vi har fra vores barndomsfamilie.
Hvordan har du det med at være med dig selv? Hvor afhængig er du egentlig af din mand?
I kan ikke slippe hinanden, skriver du, men mener du hermed, at du fx har svært ved at slippe din mand, fordi du elsker ham som han er med alt han indeholder, eller er du blevet afhængig af de roller, du normalt ubevidst vælger at spille, når du er sammen med din mand?
Det gælder jo om at kunne føle sig tryg i et forhold, ellers kommer de bedste sider jo ikke frem. I et sundt forhold leger vi ikke kun far mor og børn i selve den fysiske familie, men også mellem os, partneren og os selv, så vi derved skiftes til at være far, mor og barn for hinanden, uden det koster blod sved og tårer. Vi har brug for at være alle dele i et sundt parforhold.
I et forhold hvor usikkerhed hersker, ligger man på lur efter hinanden og ved første fejltrin ”tømmer man seksløberen” uden at spørge om årsagen. Den anden får travlt med at forsvare sig. Det tricker negativitet, angreb og forsvarsmekanismer. Hundespillet er skabt. Hvem er overhund og hvem er underhund? Magt og kontrol er spillets fællesnævnere, dramatrekanten er blevet en realitet!
Hvad tager du ansvar for og hvad tager din mand ansvar for i jeres uenighed. Kunsten i diskussioner er at blive på egen banehalvdel, så man ikke skyder skylden for egne fejl eller misforståelser over på sin partner.
Jeg vil som alltid, inden to mennesker beslutter sig for at forlade hinanden, foreslå et besøg hos parterapeuten. Der har I mulighed for at få fokus på en god proces omkring jeres forhold. En rigtig god idé er at have 2 parterapeuter med i processen. Der kan de have fokus på hver enkelt af jer. Parterapirejser er også et udmærket foreslag, idet I får mulighed for at se dybt i jeres forhold og samtidig er I væk fra dagligdagens stress.
Individuel terapi er en rigtig god idé, når man er i parterapi for derigennem at få fokus på det, man undlader at sige i parterapien, mens ens partner er der, men I skal ikke bruge samme individualterapeut fordi det skaber interessekonflikter. Er du i tvivl om, hvor du skal lede efter kvalificerede terapeuter, kan du alltid besøge www.psykoterapeutforeningen.dk. Der kan du være sikker på at finde eksaminerede terapeuter med mange års træning.
Fastholdelsen af de tre roller i dramatrekanten må og skal I to afvikle, hvis I vil ud af den forvirring og afmagtsfølelse som I højst sandsynligt møder hinanden med, men ikke tør tale med hinanden om. Det kræver en indsats fra begge sider, hvor I tager jeres projektioner hjem og dermed indrømmer overfor hinanden, at I er sårbare og ønsker at hjælpe hinanden gennem udfordringerne, ved at være et par, som deler livets udfordringer gennem kærlighed på ”godt og ondt”.
Det er som om der ligger en mørk sky over kommunikationen i jeres forhold. Der hersker tvivl om så vigtige spørgsmål som: …vil han overhovedet have dig tilbage? Elsker han dig? Vil han bo sammen med dig igen? Det tyder på en manglende kommunikationstrang i jeres forhold. Hvad bunder den manglende interesse mon i?
Sjælen er på jorden for at samle erfaringer og derved fødes interessen for polariteter, ubevidst eller bevidst, alltså modsætninger for at vi kan lære forskellen, lære balancen at kende.
Nu ved du fx hvor negativ og kontrollerende, du kan være, og så kunne medicinen passende være det modsatte. Husk, at du er så meget meget mere end negativ og kontrollerende!
Giv slip, giv fri, lad ske.
Du kan læse mere om dramatrekanten her. Mekanismerne i dramatrekanten er fremragende beskrevet af min kollega Claus Bülow i hans artikel, ”Love for dit liv”. Du kan også købe eller låne bøger om dramatrekanten.
1) Dramatrekanten er et begreb skabt af Stephen Karpman, elev af Eric Berne.
Bøger til inspiration:
”Tårnet og bulldozeren”, af Hanne Hostrup.
”Hvad er det vi leger?”, af Eric Berne.
Kærlig hilsen
Michael Zinius
Exam. gestaltterapeut
Diplomeret i Transpersonlig Psykologi/Psykosyntese
www.zinius.dk
|
