|
Hej.
Jeg skriver til jer, fordi jeg oplever nogle symtomer fra min krop, som gør mig bange. Jeg fik i juni fjernet min galdeblære pga. betændelse. Jeg tabte ca . 6 kg i den forbindelse. Det skal siges, at jeg lagde min kost om, så jeg ikke spiste fedt. Jeg blev konfronteret med mit vægttab af alle der så mig. Nogle syntes det var rigtig meget, andre sagde det var pænt osv., men uanset, hvad folk sagde, så var jeg bange for, at der var noget galt. Jeg fokuserede på min vægt hele tiden. Jeg var hos lægen flere gange. Han fik taget en masse blodprøver og alt var fint. Jeg har en tendens til at blive angst og har brug for at have kontrol over alt. Jeg har fire børn, bla. tre stk. på 8 år.
Min søn mister en kammerat på efterskolen pga. smitsom meningitis. Jeg våger dag og nat i 14 dage. Jeg begynder at få nogle trækninger i nogle af mine muskler, hvilket jeg undrer mig over. Jeg går på nettet og bliver bange, fordi der stod alt muligt om scelerose og ALS. Jeg går helt i panik. Jeg bliver sygemeldt pga. stress og er det stadig. Jeg vågner tidligt om morgenen og kan ikke sove. Jeg bliver let ked af det osv. Jeg kommer til en neorulog, som siger at de hop jeg mærker ikke følger nervebanerne, så jeg skal ikke være bange. Jeg går hos en psykolog. Jeg er blevet undersøgt hos en fysioterapeut, som siger, at der ikke er noget unormalt. Kan det være noget med min vejrtrækning. Jeg opdager hele tiden, at jeg stopper vejrtrækninger eller rettere sagt, at jeg ikke får den ned i maven. Jeg har det rigtig dårligt, fordi jeg bliver bange, når jeg mærker et hop. Det hopper ikke mange gange, men bare en enkelt gang i min balle, så går det måske i min overarm eller i min side. Jeg kan have dem overalt. Er det noget, I har hørt om før, og tror I angst kan udløse det?
Hilsen Vivi
Kære Vivi.
Ja, vi har hørt om det før. Og ja - angst kan ad omveje udløse det.
Muskelsammentrækningerne er noget alle mennesker har fra tid til anden. Som regel lægger vi ikke mærke til dem eller registrerer dem kun overfladisk. Men er man i en sårbar situation - som dig - så kan det være, at man lægger mere mærke til dem. For dig kan jeg tænke mig følgende forløb: Først registrerer du det overfladisk, derefter at det gentager sig, så kommer der bekymring, du begynder at blive mere opmærksom på hyppigheden af episoderne. Du bliver mere bekymret. Med bekymring kommer anspændelse (selvom den måske er ubemærket, men din mere overfladiske vejrtrækning afslører den) og med anspændelse kommer muskeltræthed og med muskeltræthed kommer flere af "hoppene", som du kalder dem - hvorefter din angst virkelig tager fart. Nu har du skabt en ond cirkel, hvor du bruger meget energi på at ængstes og prøve at kontrollere situationen og ikke engang dine læger kan berolige dig. Du går på nettet; mener at få dine værste anelser bekræftet og går i panik.
Hele dit forløb ser faktisk meget fornuftigt ud, som du beskriver det i dit brev, set fra et årsag-og-virkning synspunkt. Der er (mindst) 2 lag i det, som jeg vil prøve at forklare så godt som muligt. Det kan være, at det kan have den beroligende virkning, som autoriteterne ikke har kunnet formidle til dig.
Du har fået din galdeblære fjernet. Galdeblæren forsynes med energi af det meridianpar, der kaldes leverkredsen i kinesisk medicin. Leverkredsen kontrollerer/styrer miltkredsen (der styrer bl.a. muskler og galdeblærebetændelse) med energi, der igen styrer nyrekredsen (der bl.a. styrer angst og kontrol). Er der ubalance et sted i denne cyklus, lider de involverede meridianer af under- eller overforsyning med energi (begge dele er lige slemme) og leverer symptomer, der svarer til de lidende meridianer.
Galdeblæren er væk, og derfor er der ubalance i leverkredsen og derfor vil du opleve symptomer som let kan være en øget sitren i musklerne pga. øget trætbarhed. Desuden kan der også ses ru, overfladisk vejrtrækning og søvnforstyrrelser, svedtendens osv. ud over de ting, jeg allerede har nævnt for de forskellige kredse. Kort sagt: Alt det, du beskriver.
Hver meridian har tilknyttet både fysiske, psykiske og følelsesmæssige områder og derfor hænger fx en betændt galdeblære sammen med vrede, det at tage ansvar (overdrevent) for andre, følelser af hjælpeløshed m.m. Men - forstår du - når man fjerner galdeblæren, så fjerner man ikke de tilknyttede følelser. De bliver blot forskubbet til andre steder i kroppen. Nemlig de steder, der kontrolleres af leverkredsen, som galdeblæremeridianen hører under. Denne kreds kan også give en snert af depression, hvilket kan være årsagen til, at du vågner så tidligt om morgenen (morgenvånde). Det er derfor fint, at der er en psykolog med inde over.
Muskler fungerer på den måde, at de trækker sig sammen efter besked fra hjernen. Meget, meget kortvarigt - og så slapper den enkelte celle af igen og en anden muskelcelle tager over for at opretholde spændingen i musklen. Hvis dit aktivitetsniveau byder muskelcellerne at arbejde for længe eller for hyppigt, så bliver de trætte, og så er de tilbøjelige til at "hakke i det" - dvs. man mærker skiftene imellem cellernes overtagelse af stafetten som trækninger i musklen, fordi de meget populært sagt er lidt længere om at gribe stafetten.
Du beskriver flere måneder med bekymring og anspændelse og nævner, at du har "våget dag og nat i 14 dage", hvorefter du begynder at opleve trækningerne. Jeg tror, at du finder svaret på dine bekymringer her: Du har budt dig selv for meget; psykologisk er du på hælene efter en operation, og du er endnu ikke fysisk kommet dig over din operation, før du bliver bombarderet med hændelser, der er udenfor din kontrol, tilføjer dig nye chok (og derfor belaster din i forvejen belastede nyremeridian, der blandt de andre ting også skal sørge for livskraft til dig). Med en krop, der mangler energi, bliver dine muskler endnu hurtigere trætte, end de ellers ville blive, og begynder at give signaler om, at de mangler støtte: Du begynder at opleve trækningerne, og da følelserne frygt og kontroltabsangst i forvejen er aktiverede, vil disse blot øges, og den onde cirkel er etableret. Du har brug for hvile, men det er ligesom om du tiltrækker alarmerende situationer. Dette kunne være en øvelse for dig om ikke at tage alle verdens ansvar på dine skuldre, og holde dig til det, du har magt over. Du skal IKKE kontrollere alting, men lære at have tillid.
Du er gennemundersøgt af læge og speciallæge samt andre sundhedspersoner, der hver især intet unormalt har fundet. Specielt er der intet neurologisk, hvilket jeg synes, du skal tage til dig, da de sygdomme, du nævner i dit brev (sklerose og ALS) har en række andre - mere fremtrædende - symptomer end muskeltrækningerne (fascikulationerne som de også kaldes). Når neurologen siger til dig, at dine muskelsymptomer ikke følger nervebanerne betyder det ydermere, at han/hun også i tankerne har gennemgået andre lidelser, som de evt. kunne dække over, og frifundet dig.
Skal jeg foreslå dig en behandling - ud over din psykolog (som du måske skulle tage at tale med omkring vrede og magtesløshed og det at miste kontrollen) - ville jeg råde dig til at opsøge en traditionel, kinesisk akupunktør. Denne vil være i stand til at hjælpe din krop i balance igen. Du skal kigge efter betegnelsen TKM eller TCM (traditional chinese acupunkture), der henviser til den helhedsvurdering af din helbredssituation enhver kinesisk læge vil foretage, før en eneste nål sættes i dit skind. Du kan læse mere om deres form for diagnostik på akupunktursiderne her på Alterne.
Et sidste ord: Når du fjerner fedt fra kosten, vil den naturlige følge heraf være, at du taber dig. Fedt er noget af det mest energitætte, vi har i vores kost, og derfor tager det et stykke tid, før kroppen har vænnet sig til ændringen og begynder at finde det leje, hvor den fremover skal fungere. Tænk på, når børn bliver født og skal til at arbejde for at få føden gennem modermælken samt alle de andre ting et lille, nyt menneske bruger sin energi til. Ofte taber de sig i denne periode, hvorefter de igen begynder at tage på og bliver struttende, runde babyer. Det er lidt det samme, der sker for dig: Du er blevet fjernet fra din galdeblære som barnet fjerner sig fra sin mor og skal nu lære at overleve uden. Det er ikke noget problem, men det afstedkommer en overgangsperiode med omstilling til en anden kostform. Og igen ... det er udenfor din kontrol 
Jeg håber, at dette har kunnet hjælpe dig.
De bedste hilsner,
Maryanna Morthensen
Neurofysiologiassistent
www.epilepsi-partner.dk
|
