Forsøgspersoner søges i Østjylland

Det er en mild solskinsdag, togets rolige bevægelser fører mig frem til Anton og Anette, som venter mig ved stationen.

Anette har ringet og bedt mig om min hjælp, da hun mener at der er et spøgelse, som standser dem i at komme videre med deres liv.
Hun fortæller, at alt går i stykker og lige meget hvad de prøver på, så på en eller anden måde, bliver de standset. Hun er sygemeldt og meget tæt på at bryde sammen.

Ved station hilser jeg bredt på Anton & Anette og vi kører ud til deres smukke gule gård, midt ude på markerne.

Lige så snart jeg kommer ind på deres gårdsplads kan jeg mærke, at der er en der holder øje med mig. Jeg fortæller dem, at der er et spøgelse på gården og de sukker dybt og smiler. Det er som om at de tænker: ”Hurra vi er normale.”

Jeg scanner deres hjem via mine psykiske evner og finder ud af, at der er en mand, som går rundt og holder øje med dem og samtidig prøver på at ødelægge deres lykke.

Jeg sætter mig et af de steder, hvor hans energi er stærkest, lukker mine øjne og skaber kontakt til ham. Jeg oplever ham som mørk og meget vred og han siger, at gården er hans og de skal bare ud af hans hjem. Inde bag hans vrede mærker jeg hans smerte, en smerte så stor, at han bliver nødt til at holde sin vrede i gang, for ikke at mærke den.
Hans ”fangarme” ligger ud over hele gården og påvirker næsten alle bygningerne. Det er lang tid siden, han er død (gået over til den anden side). Anette fortæller, at der har boet en masse forskellige mennesker her på gården, men de har kun boet her i 4-5 år og så er de meget hurtigt flyttet. Spøgelsets magt er stor. Spøgelset fortæller mig, at han har mistet alt og hans smerte bliver tydeligere; han viser mig billeder fra sin barndom, hvor hans far slår ham og hvilke følelser han igennem hele sit liv har haft. Han er en vred mand, som ikke kunne/kan unde andre at have det godt. Det er også årsagen til, at han har væltet Anette ved at påvirke hende med negative følelser, fordi Anettes og Antons kærlighed skulle ødelægges.

Anton fortæller, at for ca. 40 år siden døde ejeren af gården ved en trafikulykke og konen solgte alle jorderne fra. Jo, spøgelset havde miste alt.

Gaven fra spøgelset:
I enhver kontakt med et spøgelse, uanset hvor ”mørke” de er og hvor meget ”ballade” de har lavet, så er der altid en gave, et godt råd til dem, der har haft disse oplevelser.
Rådet til Anette er, at hun skal arbejde med sin selvværdsfølelse, og turde tro på, hvad hun føler og øve sig i at give udtryk for sig selv. Derudover tage ansvar for, hvad hun har oplevet. Anette græder lidt og fortæller, at det lige præcis er det, der er årsagen til alle hendes problemer og at hun føler stor skyld for fortiden. Gaven til Anton er, at han skal huske sin åndelighed og huske, at han har brug for meget ro omkring sig, da åndelighed ikke handler om ”åndede” ting, men om at være til stede i livet, inden i sig selv. Anton nikker og bekræfter, at hans behov for at være helt stille er meget stort, så stort at han til tider tager væk i flere dage af gangen.

Jeg vender tilbage til spøgelset, den tidligere ejer af gården, og fortæller ham, at jeg er kommet for at hjælpe ham og i samme øjeblik viser hans kone sig for mig, ”oppe i lyset”. Hun kalder på ham og langsomt giver han slip og rejser hjem.
Jeg går en runde på gården og vejen går forbi hesten, som kommer ind og hilser pænt på os. Som Anette siger, så plejer hesten at lægge sine ører bagud, men nu er de fremadrettede. Vi klapper hesten, uden at den bider efter os.
Jeg fjerner de sidste rester af spøgelsets nærvær, så familien igen kan blive sig selv.
Gårdspladsen virker rolig og solen kigger frem igen.

Jeg sidder i toget på vej hjem og kigger på landskaberne, der glider forbi. En ældre dame kigger nysgerrigt på mig og siger:” Er livet ikke dejligt?” "Jo", siger jeg og smiler.