Forsøgspersoner søges i Østjylland

For at forstå virkningerne af manglende søvn, er det nødvendigt at kende noget til den normale søvn og dens virkninger.

Søvn er en mærkelig, sammensat tilstand, hvor man ikke er ved fuld bevidsthed ... og ikke reagerer umiddelbart på ting, der sker i omgivelserne – men man kan alligevel vækkes. Det er en energibesparelsestilstand, men visse faser i søvnen er dog direkte handlingsrettede og dermed lige så energikrævende som den vågne tilstand. Det drejer sig fx om drømmesøvnen. Denne har bl.a. til hensigt – så vidt man har kunnet finde ud af – at rense psyken for belastende oplevelser, der kan fremkalde stress. Får man derfor gennem længere tid ikke nok drømmesøvn, bliver man først tiltagende irritabel og aggressiv, siden adfærdsforstyrret stigende til psykose (hvilket allerede kan begynde at vise sig efter 4 døgn).
 

Den normale søvn kører i ring á ca. 1½ times varighed hos voksne. Når man lægger sig med lukkede øjne, slår hjernen over i ”inaktivitetstilstand” – en rolig, afslappet tilstand, der – hvis den ikke bliver forstyrret eller man tillader sig selv at slappe yderligere af – efter nogle minutter bliver til døs. Her nedsætter hjernen energi- og bevidsthedsniveauet, men dukker med korte mellemrum op til overfladen igen for at sikre sig, at omgivelserne fortsat ikke frembyder nogen fare. Man kan derfor sige, at evnen til at falde i søvn i høj grad afhænger af hvilken grad af tryghed, man føler.
 

Efter 15 – 20 min. i denne lette tilstand indtræder egentlige søvnforandringer. Nu er det ikke kun følelsesmæssigt, at hjernen slapper af. Nu reagerer hjernecellerne ved at sende signaler, der er langsommere end signalerne i vågen tilstand. Til gengæld er de meget kraftigere – noget, der sikkert kan skyldes, at jo færre gange cellen skal skyde et signal ud, jo mindre energi skal den bruge og jo mere hvile får den. I denne tilstand bliver der også lettere og lettere adgang til underbevidstheden, så denne kan finde på at komme op med konstruktive løsninger på problemer eller afsløringer af, hvad der foregår følelsesmæssigt i dybet.

Denne langsommere hjerneaktivitet udvikles mere og mere, så den aktivitet, der i starten var meget blandet med aktivitet fra mere vågne stadier, nu dykker så meget, at en gruppe celler kun sender signaler ½ – 3 gange i sekundet; den såkaldte deltasøvn eller dybe søvn. Her er man ikke længere bevidst om omgivelserne.

Man er meget svær at vække i denne periode, da kroppen faktisk er gået i en slags dvale med sænkning af kropstemperaturen, blodtrykket, åndedræt og hjerterytme. Sultfornemmelser er også forsvundet og urinproduktionen er faldet, ligesom andre kropsfunktioner har ændret sig. Vækkes man, vil man være omtåget og uklar i nogle minutter. Man kan have mareridtslignende drømme her, men vil ikke kunne huske dem næste morgen til forskel fra de mareridt, man kan opleve i drømmesøvnen og som man vågner af og kan huske. Første gang i løbet af natten, man befinder sig i denne tilstand af dyb søvn (stadie 3 og 4), varer den op til 45 min. Senere på natten viger denne aktivitet til fordel for mere drømmesøvn, så drømmeperioderne bliver længere – og også mere abstrakte og livlige.
 

Drømmesøvnen indtræffer efter ca. 90 minutters søvn og varer første gang kun omkring 5 – 10 min. I denne kan man se hurtige øjenbevægelser bag øjenlågene, pulsen bliver hurtig og uregelmæssig, blodtrykket stiger, der dannes kamphormon (adrenalin) og iltforbruget stiger også. Blodet løber til kønsorganerne. Havde man nu været vågen, ville man have været klar til enten at flygte, kæmpe eller reproducere sig. Men kroppen forhindrer sengeflugt ved i denne specielle tilstand at være helt ekstremt afslappet. Kun musklerne omkring øjnene, kæben og i fingrene har bevaret deres spænding og derfor ses øjenbevægelserne, og man kan se tænderskæren eller spjæt i fingrene.
I første del af natten behandler drømmene oplevelser fra dagen før, men efterhånden som natten skrider frem, bliver indholdet mere interessant, bizart og abstrakt. Undersøgelser har vist, at disse drømme er underbevidsthedens kommentarer til det, man går og foretager sig. Det stopper dog ikke her, for underbevidstheden tillader sig også – i sit helt eget billedsprog – at komme med tillægsoplysninger til det, man selv forestiller sig foregår samt komme med forslag til, hvordan man kan ændre adfærd i forhold til de problemer, som underbevidstheden om natten bringer op. Derfor er drømme særdeles interessante for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter. De har en faktuel brugbarhed i terapi pga. deres ucensurerede – om end mere eller mindre slørede – kommentarer til aktuelle temaer i en drømmers liv. Brugt med respekt for deres specielle sprog, er de en hjælp til terapeuten og drømmeren. Sidstnævnte vil se, at med adfærdsændringer i vågen tilstand, vil drømmene også ændre sig. Drømme afslører endog i mange tilfælde sygdomme før de er blevet opdaget fysisk.

Da søvn efter hvad vi ved altså både er en energispareforanstaltning, et psykisk rensningsanlæg og desuden har en genopbyggende funktion for den fysiske krops celler og funktioner, er det naturligt, at manglende søvn vil medføre omfattende problemer. Ikke desto mindre er vågenhed under søvn ikke i sig selv unormalt før den overstiger ca. 5 % af natten, dvs. ca. 24 minutter ved 8 timers søvn.
 

Manglende søvn medfører udtalt træthed i dagtimerne. Dette kan give tendens til at falde i søvn, når man er inaktiv eller laver noget meget monotont. Derfor kan det være farligt at køre bil ad lange, lige veje. Det er ikke altid, at man oplever at falde i søvn, men man kan klage over nedsat koncentrationsevne, dårlig hukommelse, nedtrykthed, irritabilitet, vredesudbrud over bagateller eller aggressivitet. Også at fungere pr. automatik er et tegn på manglende vågenhed. Der kan opstå fejlfortolkede eller forvrængede sanseopfattelser, så fx lysspil på væggen opleves som flammer. Omgivelserne kan opleve, at man virker udeltagende i forhold til andre, fordi man ikke har overskuddet til at vise omsorg. Humørsvingninger og adfærdsændringer kan, så længe de er mindre udtalte, være stiltiende accepterede.
Manglende søvn kan endvidere medføre et overforbrug af sovemedicin som det kan kræve specialisthjælp at komme ud af. Men man skal være påpasselig med at bruge sovemedicin og ved visse former for søvnforstyrrelser (fx søvnapnø) kan det forværre tilstanden. Tag derfor kun sovemedicin efter ordination fra din læge og kun i den foreskrevne periode.

Der er tydelig forskel i symptomerne på utilstrækkelig dyb søvn og utilstrækkelig drømmesøvn. Manglende dyb søvn giver kropslig utilpashed med fx muskler, der er ømme og hurtigt bliver trætte, øget risiko for hjertesygdom og nedsat immunforsvar – svarende til, at kroppen ikke har gennemført nattens genopbygnings-/rensningsprogram.

Manglende drømmesøvn virker ved at personen bliver stadig mere urolig og impulsiv i de vågne timer, hvilket kan betyde, at også vrede og aggression slår igennem deres tillærte hæmninger. Det skyldes, at dagens små, ubevidst eller bevidst opfattede, fareindtryk ikke som normalt bliver klassificeret og afklaret og parkeret gennem drømmene, men hober sig op og skaber en kronisk stresstilstand.

Blot en enkelt nats god søvn kan hjælpe helt fantastisk på disse symptomer og fx betyde, at en uforklarlig depression letter.
 

Søvnforstyrrelse defineres på følgende måde: Unormal træthed i dagtimerne over en periode på mere end 3 uger.
Hvis man føler sig søvnløs 3 eller flere gange om ugen, er der som regel brug for professionel hjælp. Ved langvarige søvnproblemer er det vigtigt at bruge god tid på at finde frem til årsagen til søvnforstyrrelsen, så vidt det er muligt, så årsagen kan behandles, idet 80 % kan hjælpes, hvis man kan målrette behandlingen mod årsagen.