Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Øreakupunktur ved bækkenløsning PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Fra læser til læser
søndag 25. maj 2008

Jeg vil gerne bidrage med mine positive erfaringer omkring øreakupunktur. Jeg vil først fortælle, at jeg hører til gruppen af skeptikere, der ikke uden videre lader sig overbevise.

Da jeg ventede mit første barn, var jeg sygemeldt pga. bækkenløsning næsten hele graviditeten. Jeg gik til fysioterapeut, med lidt lindring, men ingen bedring til følge. Symptomerne holdt sig i 10 måneder efter fødslen og var meget belastende.

Skrevet af: Rikke.

Da jeg 2 år senere blev gravid igen, kom disse symptomer igen tidligt i graviditeten, men denne gang havde en veninde, der var under uddannelse til zoneterapeut, taget et kursus i øreakupunktur. Jeg var ked af at skulle have for megen smertestillende medicin og prøvede derfor dette. Jeg fik gennem hele graviditeten hyppige behandlinger, det gjorde ondt, lige når nålen kom i, men smerten afløstes hurtigt at varme, indtil nålen faldt ud efter nogen timer, og derefter fulgte en fantastisk lindring i bækkensmerterne. Det var så tydelig en bedring, at jeg denne gang passede mit fysisk krævende arbejde uden sygemelding eller smertestillende medicin. Symptomerne forsvandt aldrig, men med langt færre smerter og større bevægelighed blev hverdagens opgaver nemmere. Efter fødslen fik jeg et par gange en såkaldt ”perma-nål” (en nål med en modhage, der typisk sidder i øret 2-3 uger, red.) i øret og det virkede så fint, at jeg hurtigt var mobil og derfor kunne styrke kroppen og undgå yderligere gener.

Da jeg kort tid efter ventede mit tredje barn, gentog forløbet sig, men pga. flytning havde jeg færre muligheder for behandling og resultatet var knap så godt, dog tydelig bedring, når jeg havde fået en nål i. Det gjorde på dette stadium desværre for ondt med en ”perma-nål”.

Jeg vil klart anbefale denne form for behandling mod bækkenløsning, personligt har jeg ikke hørt om noget andet, der virker særligt godt og det er en hård belastning for kroppen både før og efter en fødsel, når bækkenet giver problemer.

Sidst opdateret ( lørdag 21. juni 2008 )
< Forrige Næste >