Økologiske fødevarer er ikke længere fodformede og kedelige. I dag findes der et væld af fantastisk spændende og velsmagende produkter - og et utal af produkter findes både i en økologisk udgave og en ikke-økologisk.

Mange kendte kokke sværger til økologi og ønsker at servere mad uden kemi og så ren som muligt, bl.a. Claus Meyer, Camilla Plum og kokken Rasmus Kofod. Sidstnævnte driver restauranten Geranium i Kongens Have og sværger til økologi og endda også til biodynamiske råvarer.
På nogle af de økologiske produkter står der "biodynamisk" og måske også "Demeterkvalitet", og hvad er nu det for noget?

Den konventionelle mad indeholder ofte ting, vi ikke aner. Tungmetaller i fisk, pesticider og fungicider (svampebekæmpelsesmidler) i sydfrugter og hormoner i udenlandsk kød til eksempel.

Pesticider er en af de største kilder til kemiske østrogener, og samtidigt blandt de kraftigst virkende. Den eneste virkeligt effektive måde, hvorpå du kan undgå kemiske østrogener i maden, er ved at spise økologisk.

Den økologiske landmand må ikke bruge kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler (pesticider), og det er forbudt at bruge GMO (genmodificerede organismer) i dyrefoder.
Der må kun bruges et minimum af medicin til dyrene, og vækstfremmere er helt forbudt. Dyrene skal have mulighed for "naturlig adfærd", frisk luft, motion og dagslys i staldene.

Økologiske produkter
Økologisk mad har færre skadelige kemiske stoffer og flere kræftforebyggende stoffer.
Et studie publiceret i Journal of Agriculture and Food Chemistry 2003 viser, at mængden af antioxidanter er 50 % højere i økologisk dyrkede madvarer i forhold til konventionelt dyrkede.
Forskere fra University of California har undersøgt indholdet af bestemte sekundære stoffer (plantestoffer) i både økologisk og konventionelt dyrkede planter. Økologisk dyrkede produkter indeholder op til 58 % flere polyfenoler.
En undersøgelse lavet af Fødevaredirektoratet september 2003 fastslår at økologiske madvarer indeholder flere flavonoider.

Fytostoffer, herunder fenoler og flavonoider er dele af planters forsvar bl.a. mod svampe og insektangreb. Da økologisk frugt og grønt ikke sprøjtes, må disse selv danne flere forsvarsstoffer, modsat de konventionelt dyrkede afgrøder, der sprøjtes og derfor ikke i samme grad udsættes for insektangreb.

Fisk bør være dybhavsfisk fra rene have. Ferskvandsfisk er værst pga. udsivning af pesticider i åer og søer. Fisk og skaldyr, der lever på lavt vand, nær kysten, kan også være forurenede.

Undgå fisk (laks og ørred) der er opdrættet i dambrug. De bliver fodret med kommercielt fremstillet foder, som slet ikke ligner de friske, levende skaldyr eller det plankton og de alger, som fisk lever af ude i naturen. Da deres fedtsammensætning afhænger af, hvad de spiser, er den forskellig fra fedtsammensætningen i de fisk, der frit svømmer omkring i havet.

Økologi tilgodeser miljøet og dyrenes behov. Der er en særlig fordel i at købe animalske og fedtholdige produkter økologisk, da giftstoffer sætter sig i fedtvævet, hele vejen op gennem fødekæden.
Økologi er grundlæggende en anderledes måde at tænke på. Den økologiske produktion, fødevarekvalitet og sundhed skal ses og vurderes i en helhed, hvor også forurening af vand, jord og luft samt energiressourcer og velfærd for både dyr og mennesker indgår. Det afgørende er at se helheden, for det er sådan, vi og resten af verden er skruet sammen.

Biodynamiske fødevarer
Biodynamik er en overbygning på økologien, men hvor økologien er en rent naturvidenskabeligt funderet dyrkningsform, har biodynamikken også en åndelig dimension, der bygger på Rudolf Steiners antroposofiske livsanskuelse. Disse spirituelle regler bygger på at skabe størst mulig helhed og harmoni mellem naturen og gårdens dyr og planter.

Biodynamikere følger ofte en såkalender, der bygger på månens og stjernernes positioner, der anviser de bedste dage for såning og høst. Det er dog ikke sådan, at kun såkalenderen bestemmer - vind, vejr og godt gammelt landmandskab afgør, hvornår der skal sås, og hvis det så passer med såkalenderen er det ekstra fint.

Claus Meyer udtaler, at de biodynamiske produkter er "udtryk for en stræben efter den højest tænkelige fuldkommenhed indenfor landbrugsproduktion og fødevarefremstilling".

Hvis produktet er Demetermærket , så er både landmanden og produkterne desuden kontrolleret efter de internationale biodynamiske demeterregler. Reglerne er på flere områder strengere end de økologiske. Blandt andet skal en bedrift både have planteavl og dyrehold, og kvæg må ikke afhornes. Gylle og ajle fra konventionelle landbrug må ikke anvendes, og der er loft over, hvor meget der må gødes. Hvis du har fået interesse i at vide mere, kan du få flere oplysninger på www.biodynamisk.dk eller www.okologi.dk .