Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Terapiformer arrow Olie til Immunforsvaret
Olie til Immunforsvaret PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Ulla Kvintel
torsdag 29. januar 2009

forkoelelse1.jpg Når vi bliver forkølede og syge, er vores immunforsvar som regel svækket. Derfor er det vigtigt at pleje immunforsvaret. Balance er kodeordet.

Positiv stress styrker vores kvaliteter og immunforsvar, mens negativ stress absolut er en fjende af immunforsvaret. I vores tid skabes i den grad negativ stress.
Forventningerne til, at der skal ske noget hele tiden er enorme; vi skal helst kun leve på overfladen.
Det er ikke sundt for immunforsvaret: ”lyset” brændes i begge ender, og så holder det ikke længe.
Nogle er næsten bange for stilheden, hvor de kan høre deres egen vejrtrækning og hjertets banken.

Vi lever for alvor i kommunikationstiden, hvor mange lægger hele deres liv og følelser på nettet, så andre kan deltage i dem.
Og gør de så det - i virkeligheden? Hvad får vi egentlig ud af det? Set med immunforsvarets øjne.

Jo, nogle indestængte følelser bliver da læsset af, og så sidder de ikke og gnaver. Det er positivt, hvis personen holder op med at koge suppe på dem, men skidt hvis frustrationerne bare vokser.
Der er også større chance for chikane, netop fordi alt bliver lagt ud, det giver negativt stress. Trøst, er der også at hente.

Motion er godt, men for meget er skidt. Der kæmpes for at få en smuk og veldrejet krop, men et smukt ydre kommer også fra det indre.
Den indre glæde og ro giver de naturlige skønne smil, til forskel fra de påtagne, glade smil, som kan være tomme.
Vi skal leve gennem os selv og ikke kun via andres oplevelser. Vi skal finde glæden og roen i os selv, det er godt for immunforsvaret.

Frisk luft og lange gåture er så sundt, men turen op og ned ad Nørrebrogade, bliver nu ikke ved med at være inspirerende og den friske luft, hvor er den? Computeren sender heller ikke meget frisk luft ud i æteren.
Vi skal bruge ”åndehullerne”, og der er ingen, der siger, at vi absolut skal løbe alle sammen. Vi skal dyrke den motion, der gør os glade indefra – ikke bare så vi ser godt ud i andres øjne.

Det er også oppe i tiden at pleje sig selv, og bliv endelig ved med det, trods finanskrise. Aldrig har der været så stort behov for det. Desværre har mange afskaffet badekarret, som er et fint afstressningssted, men så er der fitness-centre med spabade osv.

Gode råd til pleje af immunforsvar, forkølelser og influenza med æteriske olier.

Duftlampen
Da ravintsara ikke kan fås i en længere periode, kan vi ty til andre gode æteriske olier.
Cajeput renser luften for en del bakterier, svampetoksiner og virus.
Den styrker immunforsvaret.
Cajeput kan bruges, hvor der er mindre børn, men duften må ikke være alt for kraftig.

Andre æteriske olier til duftlampen:
Eukalyptus (E. radiata, hvor der er mindre børn), pebermynte ( citronmynte , hvor der er mindre børn), myrte .
Læg mærke til, hvordan dine dyr reagerer, for nogle dufte kan indvirke på deres psyke.

Niaouli er fin, hvor der er en tendens til skimmelsvamp (sorte belægninger) rundt om i vinduerne, den renser luften godt.
Er det meget slemt, kan der suppleres med timian .
Tør vinduesrammen af med atamonvand (ca. 5 ml flydende atamon til 1 l vand); det dræber svampene for en tid.
Æteriske olier vil også være effektive, men de kan skade malingen.

Til børneinfluenza (voksne kan også bruge den):
Virker beroligende, afspændende, hæmmer en del vira, hæmmer betændelse, løsner slim, styrker immunforsvaret, frisker op.
2 dr. cajeput, 2 dr. niaouli, 4 dr. myrte, 4 dr. linaloetræ, 5 dr. benzoe, 7 dr. mandarin rød, 5 dr. grapefrugt til 30 ml mandelolie.
Indgnid bryst og ryg flere gange dagligt, og især ved lymfeknuderne, dvs. omkring armhulerne og halsen.

Husk så, at kroppen skal have ro, for at kunne bruge al sin kraft på at blive rask.
Hvis der er stor muskelømhed, kan der suppleres med vetiver 4 dr. og mandarin rød 8 dr. til 20 ml basisolie, f.eks. mandelolie.

Ved høj feber kan eukalyptus radiata bruges til at sænke feberen lidt med.
5 dr. opløses i lidt honning, som oprørers i lunt vand til fodbad, evt. håndbad.
Obs.: Hænderne skal indgnides med creme, især hvis de dufter for stærkt af eukalyptus; det vil genere øjnene. Børns hænder kommer tit op til øjnene.
5 dr. eukalyptus kan også dryppes i 10 ml basisolie, til at smøre under fødderne ca. hver anden time, ved høj feber.

Ved synkebesvær (f.eks. hævelse ved halsbetændelse):
5 dr. citron opløst i honning til 1 l varmt vand. Et klæde dyppes godt i vandet, vrides godt og lægges om barnets hals – forfra og om til halshvirvlerne, men ikke ind på dem. Det må ikke brænde barnet. Ovenpå lægges et tørt klæde og bagefter helst et uldklæde.
Det hele skal sidde et par timer eller til fugten er trængt ud igennem. Barnet må ikke blive koldt af omslaget.

laegikurv.jpg
Sidst opdateret ( søndag 09. august 2009 )
< Forrige Næste >