Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Noget om farver PDF Udskriv E-mail
Skrevet af admin   
torsdag 19. juni 2008

farveplanche1.jpgVi er omgivet af farver overalt, i naturen, i vores hjem, på vores tøj, på tv osv. Nogen gange tænker vi over dem, men for det meste er det blot noget, vi registrerer et eller andet sted, men ikke er bevidste om.

Men farver gør noget ved os! Prøv at tage et farvet stykke papir med en eller anden klar farve og lad den komme ind og påvirke dig. Farven er som et rum, vi kan gå ind i, der er dybde, der er stemninger, der er erindringer der bliver aktiveret og følelser der dukker op, og rent fysisk reagerer vores krop også på farver, ved at vores puls stiger eller falder; vi kan føle uro, stress, velbehag, varme m.m.

farveplanche15.jpg
Øvelse
Hvad gør de forskellige farver ved dig? Prøv at vælge 4 farvede flader, sæt ægge-uret på for at holde fokus og intensitet og noter dig, hvad de gør ved dig. Lav derefter et digt eller en historie ud fra hver farve, eller lad hver farve fremstå som en figur i en samtale.

Hvilke er dine yndlingsfarver og hvilke bryder du dig ikke om? Rent kunstnerisk kan man sige, at der ikke findes grimme farver, men måske blot farver, der er sat uheldigt sammen. Sådan er det også med os mennesker; nogle mennesker får det bedste frem i os, får lyset frem i os, og andre det værste. Vi er det hele, afhængigt af situationen og samværet.

Og spørg så til sidst dig selv: Hvad har det med mig at gøre?

Farven rød
Herunder et lille digt om farven rød som jeg selv har skrevet for mange år siden i forbindelse med et kunstterapeutisk forløb under min uddannelse.

Jeg tænkte på farven rød, og gav så udtryk for hvad jeg oplevede og følte ved farven. Det var både sjovt at lave digtet og efterfølgende gav det mig en dybere indsigt.

roed14.jpgRød
Rød er at udtrykke følelser ærligt
Rød er at stå frem
Rød er værdig
Rød er konkret og ret så synlig
Rød er til tider også pinlig
Rød er gavmild
Rød er grådig
Rød er så sandelig også modig
Rød er provokerende, ja nogen gange chokerende
Rød er handling, kamp og hengivelse
Rød er begejstring - stolt, befriende
Rød er at have hjertet udenpå
Rød er spontan
Rød er varm
Rød er legende
Rød er larm
Rød er barnlig, tindrende glæde
Rød er voldsom og ægte vrede
Rød er sanselig og sexet
Rød er saftig, stor og prægtig
Rød er liv og dunkende hjerte
Rød er fest, ballade og smerte
Rød er fri
Rød er moden
Rød er at finde sin plads i solen.

Anne-Grethe Kousgaard
Kunstterapeut og billedkunstner

© Anne-Grethe Kousgaard, www.ilegforalvor.dk

Sidst opdateret ( onsdag 03. marts 2010 )
 
< Forrige   Næste >