Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Kort om LBL-terapi PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen
onsdag 30. juli 2008

At der højst sandsynligt er et liv efter dette, ja, og før og imellem hvert fysisk liv, blev opdaget ved et tilfælde.


Dr. Michael Newton forsøgte i sit daglige liv at hjælpe andre med at overkomme livet, da en kvinde under hypnosen pludselig befandt sig i en verden befolket udelukkende af ikke-fysiske bevidstheder. Gennem hendes øjne fik Michael Newton sit første indblik i den åndelige verden, mens kvinden rapporterede tilbage til ham, hvad hun oplevede. Efter at have udforsket denne usædvanlige indgang til sjælens erindring, stod det fast, at mange af forsøgspersonerne følte sig bedre hjulpet, når de på denne måde fandt deres plads i helheden. Meningen med deres lidelser kom til at stå klart for dem, og denne forståelse var i mange tilfælde vejen til helbredelse eller accept. Michael Newton viede sit professionelle liv til at afdække denne spændende verden.

Som den skeptiske og videnskabeligt uddannede person, han er, begyndte han systematisk at indsamle beretninger fra sine hypnosesessioner. Efterhånden som informationerne fandt vej til ham, udviklede han en spørgeteknik, der specifikt var målrettet mod at "låse dørene op" til den åndelige verden. Han fandt ret hurtigt ud af, at det ikke er ligemeget i hvilken rækkefølge spørgsmålene stilles.
Nogle af de ovennævnte beretninger findes nu i 2 bøger af Michael Newton: 'Sjælerejser' og 'Sjæleskæbner' og yderligere er hypnoterapihåndbogen 'Livet mellem Livene' udkommet.

Den første bog er en lang række beretninger, som starter med forklare, hvordan sjælene fremkommer og hvordan de fungerer. Herefter er bogen bygget op, så den viser vejen fra uerfarne sjæle til meget erfarne sjæle. 2. bog uddyber mange af de spørgsmål, der rejser sig ved læsningen af første bog.

Sjæleberetningerne fremkommer når en person bringes i en meget afslappet hypnotisk tilstand og herfra langsomt føres bagud i sit nuværende liv, igennem livmoderens liv og tilbage til et foregående liv. Igennem dette livs dødsoplevelse bringes personen derefter ind i efterlivet. I denne dybt afslappede tilstand er det ikke muligt for personen at lyve, selvom det stadig kan lade sig gøre at fejlfortolke oplevelser. Mennesker under hypnose beskriver de billeder, de ser; dialoger, de hører og følelser, de har, som konkrete iagttagelser. Det er meget svært for dem at forholde sig til noget, de ikke tror er sandt. Der er ikke tale om fantasier, frie associationer eller lignende. Fejlfortolkninger fra hypnotisørens side bliver prompte korrigeret af klienten under hypnosen, og resultatet er en lang, lang række beretninger fra hele verden, der stemmer overens med hinanden.

I dag kan man uddanne sig til LBL-terapeut, som det kaldes, gennem en grundig uddannelse. I skrivende stund er der i Danmark 7 certificerede LBL-terapeuter.

Sidst opdateret ( onsdag 30. juli 2008 )
Næste >