Forsøgspersoner søges i Østjylland

En ung kvinde i starten af tyverne ringede og bestilte en session. Da hun kom, fortalte hun om sit liv, sin ensomhed, tristhed, samt også om, hvordan hun følte sig forpligtet til at ”passe på” en kun to år yngre bror.

At ofre sig, noget om offerroller og gamle mønstre, vi kan ændre
Under snakken kom det frem, at hun for år tilbage havde lovet sin mor at passe broderen, efter at forældrene blev skilt og moderen rejste fra hjemmet. Nu boede broderen ikke længere hjemme, men havde sit eget liv og sin egen kæreste.

Ikke desto mindre lå løftet stadig som en tung sten i den unge kvinde. Under healingen slap hun blandt andet det gamle løfte. Da jeg mødte hende et par uger senere, var hun helt forandret. Glad og godt tilpas. Hun fortalte, at hun og broderen havde fået en god snak om tingene siden sidst. Det pudsige for hende var at opdage, hvordan broderen også havde ligget under for tingenes tilstand, som den, der skulle passes på. Han havde ikke syntes om det, men kunne blot ikke få sig selv til at åbne munden. Nu fik de brudt et usundt mønster. Forholdet blev ligeværdigt, og deres samvær en total accept og kærlighed til den anden. Offerrollerne forsvandt.

Men det behøver ikke kun være løfter til andre eller overfor en selv, der kan ligge som energimæssige propper af affald i os. Mon ikke alle har prøvet at gøre en anden glad, trøste en anden, eller på anden vis prøvet at hjælpe en ud af en situation, hvor den anden var ked af det, nedtrykt, deprimeret, vred etc.?

Hvis du tænker på situationen(er), hvordan gik det så i grunden? Blev de pågældende fri for problemet, eller? Hvordan havde du det selv bagefter? Uden vi er bevidste om det, ofrer vi os for andre. Enten fordi vi syntes, det er synd, fordi vi har medlidenhed, fordi vi tror, de ikke kan gøre for det, fordi vi mener, de skal bare gøre som vi gjorde dengang … eller andet.

En kvinde ringede. Hun klagede over muskelspændinger og kraftige hovedpiner. Hun fortalte, at hun levede i et forhold med en mand, der ikke havde lyst til forandring. Hun havde så tit prøvet at snakke med ham, men der skete ingenting. Og hun fandt sig uden at kny i at blive latterliggjort af manden. Han kunne lyve hende direkte op i ansigtet, og affærdigede hendes bemærkninger med sarkasme og hån i børnenes påhør. Med andre ord: Hun lod sig groft manipulere og nedgøre. Hvorfor? Ja, hun sagde, det var for børnenes skyld, hun ville blot holde fred i familien. Så syntes hun jo også, det var synd for manden; han havde haft det så svært som barn.

Vi fik en god snak. Hvad er signalet, du sender til dine børn? Mor er ikke noget værd. Børnene lyttede ikke og ignorerede hende. Hvem har respekt for en, der ikke har respekt for sig selv? Overfor sin mand signalerede hun også, at han ikke kan gøre for det. "Nåe, det er synd for dig. Nu skal jeg, og skidt med at du sviner mig til. Jeg vil gerne være dit offer."

Kvinden forstod, da hun begyndte at sætte ord på sine problemer. Da jeg mødte hende igen, havde hun fået trukket banen op i hjemmet, og var ved at kunne indstille sig på, at skulle det ende med et brud, havde hun de indre ressourcer.

Spændingerne og hovedpinen forsvandt, da hun gav slip på nogle gamle mønstre, hun ubevidst var hoppet i ved forholdet start. Det er ofte komplet umuligt at få øje på sine egne skjulte mønstre og sin egen offermentalitet.

Elsker et menneske sig selv ubetinget, har det godt med sig selv og nyder sin krop, er der ikke brug for at deltage i andres dramaer og dagsordener, der er ikke behov for lade sig tappe for energi, lade sig manipulere af andre, blive nedgjort og latterliggjort. Det har de ikke brug for.