 Denne ordliste er doneret af Elizabeth B. Jenkins, og er fra hendes bog. Listen er på engelsk.
Dansk oversættelse i parentes ved Maryanna Morthensen.
GLOSSARY OF QUECHUA TERMS
Alto Misayoq (alto-meez-eye-yoke) High Priest. An Andean Priest of the third level. (Ypperstepræst. En andespræst af 3. grad.)
Apachekta (ah-pah chek-tah) An ancient prayer of thanks spoken upon arrival at the top of a mountain, meaning roughly, "lord surely you must have carried me." (En gammel taksigelse, man udtalte, når man kom til toppen af et bjerg. Det betyder omtrent: "Herre, du må helt sikkert have båret mig.")
Apachita (ah-pah chee-tah) A modern transliteration of apachekta, apachita now refers to the large stone houses often erected at the peaks of mountains to mark one's passing and honor the spirits. (Som en moderne omskrivning af apachekta, refererer apachita nu til de store stenhuse, der ofte rejser sig på bjergtoppene for at markere ens passage og respekt for ånderne.)
Apu (Ah-pooh) Lord. Mountain spirit. The tutelary nature deity of a village or region, inhabiting the peaks of the highest mountain. Classically there are twelve tutelary mountain spirits of Cuzco city: APU AUSANGATE, APU SALKANTAY, MAMA SIMONA, APU PIKOL, APU MANUEL PINTA, APU WANAKAURI, APU PACHATUSAN, APU PIJCHU, APU SAQSAYWAMAN, APU WIRAQOCHAN, APU PUKIN, APU SENQ'A. Apus are generally considered male nature energies, except for a few aberrant females like Mama Simona in Cuzco, Veronica in the Sacred Valley, and Putukusi in Machu Pijchu.
(Herre. Bjergånd. Landsbyens eller områdets beskyttende naturguddom, der bor på toppen af det højeste bjerg. Traditionelt har Cuzco 12 beskyttende bjergånder: APU AUSANGATE, APU SALKANTAY, MAMA SIMONA, APU PIKOL, APU MANUEL PINTA, APU WANAKAURI, APU PACHATUSAN, APU PIJCHU, APU SAQSAYWAMAN, APU WIRAQOCHAN, APU PUKIN, APU SENQ'A. Bjergånder opfattes generelt som mandlige naturenergier, undtagen nogle få afvigende kvindelige som Mama Simona i Cuzco, Veronica i Den Hellige Dal og Putukusi i Machu Pijchu.)
Apu Sinak'ara (Ah-pooh see-nak-ara) Tutelary Mountain Spirit of the Q'ollorit'i Festival. (Beskyttende bjergånd for Q'ollorit'i festivalen.)
Atawalpa (ah-ta-wal-pah) Twelwth ruler of the Inka Empire. Son of Wayna Qapaq and his Equadorian Queen. He waged war against his brother half brother, Waskar, and lost his empire. Because he and Waskar inherited an empire and did not return one to their children, they broke the law of ayni, therefore becoming full of heavy energy and sinking to the underworld. Myth states that he and Waskar are in the underworld now teaching ayni to the beings there until they can return to this world. (Inka-emperiets 12. regent. Søn af Wayna Qapaq og hans equadorianske dronning. Han førte krig mod sin bror og halvbror, Waskar, og mistede sit emperium. Fordi han og Waskar arvede et emperium og ikke gav et videre til deres børn, brød de ayni-loven, blev af samme grund tynget af tung energi og sank ned i underverdenen. Myten slår fast, at han og Waskar er i underverdenen nu, hvor de lærer mennesket om ayni, indtil de kan vende tilbage til denne verden.)
Ayllu (eye-lyoo) Family and/or spiritual community to which one belongs. (Familie og/eller åndeligt fællesskab som man tilhører.)
Ayllu kausay (eye-lyu cowz-eye) Collective energy. (Kollektiv energi.)
Ayllu Apu (eye-lyu ah-pooh) A local tutelary mountain spirit who oversees a small village or community, related with the first level of the Andean path. (En lokal, beskyttende bjergånd, der våger over en lille landsby eller et fællesskab, tilknyttet Andesvejens første indvielsesniveau.)
Ayni (eye-nee) Sacred reciprocity. If you give you will receive and if you receive you must give back. This is the one law of the Andean Mystical Tradition still often witnessed in small mountain villages today. A way of life founded by the Inkas upon which, in the high Andes, one's very survival depends. (Hellig gensidighed. Hvis du vil modtage og hvis du modtager noget, må du give noget tilbage. Dette er den lov i Andesbjergenes mysterietradition, der stadig ofte kan ses i små bjerglandsbyer i dag. Det er en måde at leve på, grundlagt af inkaerne, som ens hele overlevelse i de mest afsides egne af Andesbjergene afhænger af.)
Chontah (chon-tah) A dark and extremely hard wood from the jungle. (Et mørkt og ekstremt hårdt træ fra junglen.)
Chullo (choo-lyo) A traditional Andean woven wool hat with earflaps, often sporting colorful tassles and intricate bead work. (En traditionel, vævet uldhat med øreklapper, der bruges i Andesbjergene og som ofte er besat med farverige kvaster og komplicerede perlebroderier.)
Chumpi (Choom-peeh) Belt. In Andean mysticism this term also refers to the belts of living energy that surround the human body and make up the human 'bubble' or energy field. (Bælte. I andesmysticismen refererer dette udtryk også til de bælter af levende energi, der omgiver den menneskelige korp og skaber den menneskelige "boble" eller energifelt.)
Chumpi Paqo. In Andean Mysticism this refers to a special designation of mystical priest initiated in the art of the chumpi's, or, opening the energy belts. (I andesmysticismen refererer dette til en specielt udpeget præst, der er indviet i chumpikunsten, dvs. at åbne energibælterne.)
Chuno (choon-yo) A dry, hard, small black potato that has been freeze-dried Inka style. (En tør, hård, lille sort kartoffel, der er blevet frysetørret på inka-vis.)
Ch'uncho (choon-cho) A traditional hourglass design in Q'ero weaving, it is a symbol of the jungle dancer. (Et traditionelt timeglas design i Q'ero vævning. Den er et symbol på junglens danser.)
Despacho (des-pah-cho) A spanish word popularly used to refer to the traditional Andean offering of thanks or supplication sent to the Nature Spirits. Despachos can contain up to 200 different ingredients and are made in a ceremony performed by Andean Priests. This offering is traditionally burned, buried, or sunk in a lake or other body of water depending on the meaning and purpose of the offering. HAYWARISQA is the actual quecua term. (Et spansk ord, der populært bruges med reference til det traditionelle andes takkeoffer eller den ydmyge forespørgsel, der sendes til naturånderne. Despachos kan indeholde op til 200 forskellige ingredienser og laves i en ceremoni, der udføres af andespræster. Dette offer bliver traditionelt brændt, begravet eller nedsænket i en sø eller andet vandelement, afhængigt af betydningen og formålet med offeret. HAYWARISQA er det egentlige quecua udtryk.)
Haika (Hi-kah) A quechua bartering term that means "how much?" (Et quechua tuskhandels-udtryk, der betyder "hvor meget?")
Haku (Ha-koo) Means "come on" or "let's go." (Betyder "kom så" eller "lad os smutte.")
Hanpiq (hom-pek) To cure. (At helbrede.)
|
Alt det Andet 
