Sund Livsstil messe i Øksnehallen

Sund Livsstil messen flytter fra Forum til Øksnehallen 23. - 25. september 2011
Læs videre... [Sund Livsstil messe i Øksnehallen]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 17 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 17 gæster online
Patrick Swayze - RIP PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Michelle Faith   
onsdag 16. september 2009

patrickswayze1.jpgEn esoterisk tolkning herfra mig, på Patrick Swayze, der efter lang tids kamp imod sin kræft, nu er sovet stille ind og har fået fred.
Mine kærligste tanker til hans familie og venner.


Jeg vil altid huske ham for at have inspireret min veninde og mig til at starte med at gå til dans, pga. filmen Dirty Dancing og for hans rolle bl.a. i filmen "Ghost".

Patrick Wayne Swayze
Født : 18. August 1952

Hvilket gjorde ham til en 9'er, men da han var født på en dobbeltdato, blev han også påvirket af 1-tallet & 8-tallet.

Med 9-tallet var han god til at tænke abstrakt og ville meget gerne gøre verden til et bedre sted at være for os alle.
Han var en god ven og vejleder for andre. Han var også meget gavmild og meget idealistisk. Nogle ville dog se ham som en smule dominerende.
Han tal står dog for "prøvelser"; det vil sige at jo flere ting han overkommer her i livet, jo højere bliver de "prøvelser" han bliver udsat for.
Han var god til at tjene penge, men mindst lige så god til at bruge dem igen.
Han var god til at tale med med alle slags mennesker.

Var han i sin positive side af tallet, var han hjælpsom og meget gavmild. En person med stærke følelser og fornemmelser, som holdt af at være uafhængi og tænke frit.
Hans gave var, at han med sit 9 tal, kunne tage frit af alle gaverne fra alle de andre tal, når han havde behov for dette.
Han havde mange visioner, så fremad og udviklede derved også sin sjæl.

Var han i sin negative side af tallet, var han meget egoistisk og tænkte kun på sine egne behov.
Han var meget vantro og ikke en behagelig person at være uvenner med eller at omgås.
Det negative ville sætte sig som spændinger i hans krop og gøre at han fik problemer med sit nervesystem, samt sin familie og sin partner.
Han ville manipulere med andre og være lidt af en enspænder.

Med 1-tallet fik han en stor skabertrang og en lyst til at inspirere andre. Det gjorde ham også meget kreativ samt gjorde, at han gerne ville være dygtig indenfor de ting, han beskæftigede sig med.

Med 8-tallet fik han styrke og power. Hans vilje var meget stærk; det samme var hans udholdenhed.

Alder for ændringer i helbredet for 9-tallet : 9, 18, 27, 36, 45 og 63.

Sygdomme for 9-tallet: Alle slags febersygdomme og fed mad/alkohol vil ikke være godt for 9'erens system, da det hurtigt kan vende sig til en slags misbrug istedet.

Indtrykstallet fortæller om personens udseende, helbred, adfærd og påklædning mv.
Udtrykstallet står for, hvad personen kan præstere og hvordan denne påvirker andre mennesker og om hvilke mål personen har sat sig her i livet.
Motivationstallet fortæller om, hvad der driver personen, følelser, ambitioner, sande indre jeg og personens holdninger.

patrickswayze12.jpgGav ham et indtrykstal, der fik ham til at fremstå som en enegænger nogle gange. Han nød at være væk fra "spot-lightet" og mængden. Han nød naturen rigtig meget. Han havde også en stærk tro på fremtiden. Han var meget filosofisk anlagt. Han havde en udtråling af værdighed og høflighed.

Gav ham et udtrykstal, der gjorde, at han gerne ville se resultaterne af det, han havde opbygget her i livet. Han var god til at tænke velstruktureret og havde en udstråling af stabilitet.
Men han kunne også være meget utålmodig. Han var ærlig, beslutsom og en person man kunne betro sig til. Han krævede dog en del lydighed fra sin familie. Han brød sig ikke om middelmådighed. Og han vidste, at hvis ting var værd at have, var de også værd at vente på.

Gav ham et motivationstal, som gjorde, at han holdt meget af skønhed og harmoni i sit liv. Han var hengiven, sympatisk og meget loyal overfor dem han elskede. Han arbejdede gerne hårdt for at opretholde harmonien og freden i hjemmet. Han var meget udglattende i sit kærlighedsforhold, fordi hans længsel efter at have en familie var meget høj.

Livslektien er det vi skal lære, inden vi skal herfra og arbejder man med sin lektie, i stedet for imod den, vil ens liv udvikle sig mere harmonisk og derved føles lettere.

Hans lektie gjorde, at han var her for at udvikle sit sind. Han sagde faktisk mange ord, som var fulde af visdom, hvis folk blot lyttede efter.
Han havde også en meget stærk intuition, der gjorde, at hvad end han valgte at beskæftige sig med, ville han få succes. Andre mennesker syntes nogle gange, at han var lidt svær at blive klog på og andre gange var han også selv lidt forvirret. Musik og andre udtryksformer gav hans indre ro og harmoni.

Hans navne-energier:
Patrick & Wayne giver begge energien 31/4.

Nøgleord: Forhindringer, enighed, konkurrence & legale aftaler.
Tarotkort tilknyttet til denne energi er: 5 Stokke.

Du er en naturlig fighter, en der slås for det, du ønsker dig og for det du tror på.
Du er uafhængig og stolt og vil arbejde hårdt for at bevise det, du står for.
Denne konkurrenceånd smitter ofte af på andre omkring dig.
Det er vigtigt, at du har fokus, ellers brænder din energi ud og du skal være målbevidst, energisk og have tålmodighed.
Lærer du at være praktisk, vil du have succes med forretninger og finanser.
Når du lærer om virksomheder og at drive forretninger, vil du kunne opnå rigtig meget her i livet.
Du udstråler kærlighed og er meget generøs og vil igennem livet kunne overkomme meget, fordi du ser optimistisk på tingene.

Negativt vil du ikke være særlig organiseret og dit liv vil være hårdt og uden materielle goder. Du vil være meget nervøst anlagt og uharmonisk når du omgås andre.

Swayze giver energien 41/5.
Nøgleord: Kærlighed, fertilitet og forandringer.
Tarotkort tilknyttet til denne energi er: Bægrenes Es.

Du tilbydes alle verdens behageligheder og har guddommelig beskyttelse og hjælp.
Du er meget alsidig og god til at reflektere over de ting, der sker omkring dig.
Du er også god til at nyde de materielle goder, du igennem livet tilbydes.
Du udstråler kærlighed, tro og entusiasme.
Du er modig, når du møder modgang i livet og du kan tackle det mest utrolige.
Du er en pioner, der holder meget af forandringer på det praktiske plan, hvor du gerne vil se resultater.
Kærlighed, glæde og evnen til at være produktiv følger dig igennem livet.
Da du holder af den materielle side at livet også, bør du huske at bruge din fornuftige sans også.
Får du børn, vil du sikkert få mange af dem og du vil sørge meget godt for dem, de vil have et kærligt hjem.
Sørger du for at dine talenter matcher dine mål her i livet, vil du opnå stor succes og tjene gode penge.
Du er også god til at sørge for at andre får det godt og yder omsorg for dem, samt insprere dem meget.

Negativt kan du have for meget fokus på de materielle ting i livet og derved glemme alt om følelser. Du vil virke kold og begærlig.

Sidst opdateret ( fredag 25. september 2009 )
 
< Forrige   Næste >