|
Hej NaturNetDoktor.
Jeg har på 6. eller 7. uge røde pletter i ansigtet, kinderne, panden, til tider tørre, til tider kløende. Da jeg har kontaktet egen læge, vælger han at sende mig videre til hudlæge, og der er ventetid til 26. maj. Han mistænker mig for at have Lupus ... hvad kommer det af, hvad bør jeg gøre nu og her? Jeg synes Lupus er en træls én ... kan jeg holde den i ro ved at leve anderledes?
NB. Jeg er netop stoppet med menstruation og mener, det er en hormonting ...?
På forhånd tak ...
Hjælsen
Ebba
Kære Ebba.
Årsagen til bindevævssygdommen lupus (tidl. lupus erythematosus disseminatus, LED – den findes nu i mange specifikke varianter med hver deres forkortelse) er ukendt. Sandsynligvis skyldes lidelsen en kombination af faktorer. Fx kan et menneskes genetiske sammensætning gøre det mere udsat for at udvikle lupus, når visse, ukendte, faktorer tilvejebringer det rette miljø som sygdommen kan udvikle sig i. Det er derfor helt rigtigt at sende dig til en hudlæge. Dels fordi der er så mange varianter af, hvordan hududslættene ser ud, at det kan være vanskeligt at diagnosticere lidelsen bare ved at se på dem, og dels fordi en hudlæge ganske sikkert er mere vidende på dette område end en praktiserende læge, hvis opgave det er at vide noget om alle mulige slags sygdomme. Hudlægen vil sandsynligvis, ud over andre tests, foretage en hudbiopsi (tage et lille stykke hud), der vil kunne give det endelige svar.
Hvad du bør gøre nu og her? Du bør tage det roligt! Ventetiden på en diagnose er altid enerverende, men bekymringer hjælper ingenting og kan forværre tilstanden. Man kan ikke på nogen måde forberede sig på det endelige svar, men må tage det derfra, hvor man får vished. Dvs. gå ikke automatisk ud fra, at du fejler det værste, du kan forestille dig.
Der findes mig bekendt ingen undersøgelser, der har peget på, at netop denne eller hin alternative behandling giver sikre resultater. Lupus er ikke en ”hormonting”, men en ”immunting”. Dvs. at det er immunforsvaret, der overreagerer. Der er altså ”krig” i kroppen. En del af ens krop bekriger resten. Derfor retter den traditionelle behandling sig mod at undertrykke patientens immunforsvar. Dette kan bestemt lindre symptomerne, men fjerner ikke årsagen.
Når det så er sagt, så synes jeg, at vi bør følge tankegangen i retning af at afdække årsagen. Du har endnu ikke fået diagnosen lupus. Det er stadig kun en mistanke. Derfor bliver jeg nødt til at tage udgangspunkt i, at det måske ikke er det, og bringe dette med ind i mine overvejelser.
HVIS det er lupus, så ville jeg forsøge så vidt muligt at undgå yderligere belastning af immunforsvaret. Og da immunforsvaret er meget afhængigt af kemien i kroppen, får man formentlig den største virkning her ved at sætte ind gennem kosten, idet mange af vore danske fødevareemner får immunforsvaret op på dupperne og derfor bør undgås. Blodtypekost er specielt udviklet til at skabe mindst mulig belastning for alle kroppens systemer, så dette kunne være et brugbart forslag til dig. Det har endda den fordel, at du har 2 måneder til at se, om den har en virkning for dig (inden d. 26.5.). Du kan læse om blodtypekosten andetsteds på dette site.
Dernæst ville jeg se på følelseslivet. Dette gælder uanset, om det er lupus eller ej, idet ethvert symptom har en psykisk dimension. Huden er vores grænse mod omverdenen og afspejler dermed også vore psykiske grænser. Symptomerne knyttet til dit problem er rødme, irritation samt lejlighedsvis kløe og/eller tørhed. Rødmen viser hen til ilterheden (”krigen”) i kroppen; irritationen over ikke at kunne komme af med noget, der trænger til at komme ud, giver symptomer som irriteret hud. Kløe forsøger at påkalde sig vores opmærksomhed mod noget, der trænger til at blive bearbejdet (fysisk bearbejdning af det kløende sted giver som regel lindring eller fjerner kløen – det er i hvert fald formålet med, at vi klør os). De spørgsmål, du derfor har brug for at stille dig selv er følgende: Hvad skete der i månederne før jeg fik pletterne i ansigtet? Var der noget, der gjorde mig indestængt vred eller stærkt irriteret? Har jeg skyldfølelser? (Over hvad?) Er jeg slem til at drage forhastede slutninger? Hvad er det for følelser, der forsøger at få lov til at få luft? Skal der sættes ord på? Eller skal der gøres noget/hvad? Er der nogen, der virkelig irriterer mig? Og hvorfor? Bliver mine grænser overskredet? Hvad kan jeg gøre ved det? Hvad ville der ske, hvis jeg gav dine irritable følelser luft? Kan jeg leve med det? Må jeg ofre mine holdninger og følelser for at tilgodese en andens? Hvad gør det ved mig?
Dette er spørgsmål, der kan være svære at svare på, da de kræver stor ærlighed. De skal ikke bruges til at kritisere dig selv med, men bruges som afsæt til større accept og kærlighed af den person, du er. For at skabe fred i din krop, er du nødt til at acceptere både de ting, du holder af ved dig selv, men især de ting, du bekriger i din personlighed. De ting, som du ikke bryder dig om, at andre ved om dig og derfor skjuler. Er du kreativt anlagt, kan dine kreative frembringelser være med til at lindre den følelsesmæssige dimension af dit problem.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig al mulig lykke i fremtiden.
Med venlig hilsen
Maryanna Morthensen
Neurofysiologiassistent/dipl. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk
|
