Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Principperne for drømmetydning
Principperne for drømmetydning PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen
lørdag 10. maj 2008

kommunikationnlp1.jpg Lad mig slå fast med det samme, at der ikke en entydig måde at tyde drømme på. Så længe man ikke bruger drømmen til at forstærke sit eventuelle mindreværd med, ved at tage drømmen til indtægt for, at man igen har gjort noget dumt, føler sig som en fiasko eller i det hele taget ikke skulle eksistere.

Eller andre ting, der skal understøtte en ubalanceret personlighed i hvad retning, den nu går. Drømme dømmer ikke, de kommer ikke med løftede pegefingre, de truer ikke. De konstaterer fakta, råder og vejleder samt advarer i ny og næ en person om, at fortsat handling ad den påbegyndte vej kan føre til en eller anden form for katastrofe eller ubehagelighed, fx depression eller fysisk sygdom.
Drømmene er på helhedens side; de søger at afbalancere. Man skal huske, at det er jeg'et - drømmerens aldrig helt ufejlbarlige personlighed - der tyder det drømte. Er man derfor slem til at nedgøre sig selv (og andre), er det en helt reel trussel, at det vågne jeg bruger drømmene til at forstærke det negative selvbillede. Eks.: Jeg'et til sig selv: "Der kan du se! Det er ikke kun noget, du bilder dig ind - dine drømme fortæller det også." Derfor kan drømme i selvudviklingsøjemed i det nævnte eksempel faktisk bruges som en øvelse i at lære at finde de positive ting hos drømmeren selv og i at betragte manglende perfektion som noget, der er tilgiveligt og faktisk - til en vis grad - ønskværdigt, da ingen er ufejlbarlige.
Drømmene relaterer sig nemlig til drømmerens virkelighed og kan bruges som realitetskontrol og guide til, hvad der trænger til at blive ændret. Men det kan i starten godt være nødvendigt at få hjælp af en mere erfaren person eller en god ven/veninde pga. tendensen til at lade drømmen understøtte et eksisterende selvbillede. At gøre dem til en ny autoritet. Det er min oplevelse, at det gør drømme sjældent - understøtter noget eksisterende. Dertil er de for dynamiske. Jeg oplever, at de i høj grad koncentrerer sig om at "kommentere, komplettere og korrigere", som en af mine lærere engang sagde. Komplettere handler om at fylde huller ud med viden fra underbevidstheden. Korrektion om at ændre en bestående, men uhensigtsmæssig, adfærd. Korrektion forekommer stort set altid som forslag, som det vågne jeg kan vælge at efterleve. Drømmen i sig selv ændrer ikke på noget.

”Jeg starter altid en drømmeanalyse med at huske mig selv på, at jeg ingenting ved.”
Carl Gustav Jung

Dette princip er det første og vigtigste overhovedet i en drømmetydning: Tag som udgangspunkt, at du intet ved om den drømmer, hvis drøm, du skal se på. Også hvis drømmeren er dig selv. Det er din underbevidsthed, der taler til dig – derfor ved du i sagens natur ikke, hvem den er; så ville den ikke være underbevidstheden.


Det næste er – hvis du tyder andres drømme – at tage som udgangspunkt, at drømmeren altid er den, der ved, hvad der er rigtigt. Intet er lettere end at vride en drøm ud af form og pådutte en drømmer sin egen version af drømmen. Betragt din tydning og tolkning som et forslag. Jeg har dog i drømmegrupper set eksempler på, at drømmematerialet har været så provokerende for det bestående jeg, at det prøvede at undgå at konfrontere det ved at springe vigtige elementer i drømmen over og ikke tillægge dem nogen betydning. Her er det vigtigt at de andre i gruppen støtter op på en kærlig og accepterende måde, men samtidig prøver at opmuntre drømmeren til også at se ærligt på de elementer, vedkommende har dømt ude. De er der af en årsag. Intet nok så lille element i en drøm er uden betydning. Men lad drømmeren bestemme, hvor langt vedkommende er villig til at gå. Drømmene vil altid sørge for, at der kommer nye chancer for at konfrontere det provokerende materiale.

ALT i drømmen er et aspekt eller en spejling af noget, der foregår i drømmeren selv – selv når det er såkaldt prækognitive drømme: Noget der endnu ikke er sket og som måske ikke engang sker for drømmeren selv – på ét plan. Det er drømmerens ubevidste, der opfanger alle de signaler, den drømmende bombarderes med i sit vågne og sovende liv. Det er underbevidstheden som sorterer og kategoriserer signalerne og bruger dem i sin vejledning af jeg’et. Man kan derfor gå ud fra, at alt, hvad der ses i drømmene er billeder fra en energi, der allerede er til stede – ellers ville den drømmende ikke kunne skabe billedet i sig. ”I drømmen diffuserer jeg’et og spreder sig ud i underbevidstheden som lys. Lyset tiltrækkes af komplekserne (knuderne, blokeringerne, red.) i psyken som jern til en magnet. Når lyset fra jeg’et rammer et af disse komplekser, bliver denne et øjeblik oplyst og sender et billede tilbage – drømmebilledet.” (Citat af en af mine lærere, Lau Laursen.) Drømmene sætter altså spot på blokeringerne og den uhensigtsmæssige adfærd i et menneske.

Når jeg siger ALT, så mener jeg alt: Landskaber, mennesker, ting, farver, lyde, figurer, dyr, vækster m.m.m. kan alt sammen give værdifulde oplysninger om situationen eller drømmerens tilstand. Fx et rodet og beskidt hus: Drømmeren har sandsynligvis brug for at sætte en masse ting på plads psykisk og få renset ud.

Det kan være fristende, hvis man drømmer om familiemedlemmer eller mennesker, man enten holder af eller afskyr – at holde egenskaberne ude hos disse mennesker. Og det kan meget vel være, at de er sådan, men det er ikke det, der er pointen, når de optræder i drømme. Her er pointen, at disse menneskers optræden har et budskab til drømmeren, som det vil være klogt at lytte til. I mange tilfælde kan det enkleste budskab være, at drømmeren selv har disse egenskaber og vil få meget ud af at acceptere dem som en del af sit selvbillede. Det kan være både ”positive” og ”negative” egenskaber. Jeg sætter ordene i anførselstegn, fordi vægtningen af ordene som ”god” eller ”dårlig” er en sondring som det vågne jeg har foretaget, og den er derfor stærkt under indflydelse af de autoriteters holdninger, som drømmeren har været underlagt i sit liv, og som vedkommende har brugt som afgrænsninger, da han/hun har skullet danne billedet af sin personlige opfattelse af sig selv – selvbilledet. Følelser og egenskaber er i underbevidsthedens opfattelse ingen af delene. De ER bare. Helt neutrale. Og derfor altid acceptable og potentielt berigende. Det afhænger af, hvordan de bruges. Alting har sin modsætning. Så selvom et jeg opfatter vrede som noget forfærdeligt og destruktivt, fordi det altid selv har oplevet det sådan, og derfor gør alt for at beherske sin egen vrede, så vil underbevidstheden i høj grad forsøge at udspille vreden og destruktiviteten i drømme, dels for at genoprette balancen, dels for at gøre drømmeren opmærksom på, at vedkommende bør finde en afbalanceret holdning til vrede i vågen tilstand og også erkende vredens konstruktive sider som fx igangsætter af forandringer.

Jungiansk drømmetydning tager udgangspunkt i ovennævnte samt C. G. Jungs model af psyken: Øverst har vi:
- Personaen – den facade, vi viser verden, masken, rollerne
- Jeg’et – det, vi indeholder på ”godt” og ”ondt”
Tilsammen udgør disse to bevidstheden .

Så følger:
- Skyggen – sider af jeg’et, som det forviser, fordi de ikke er forenelige med jeg’ets opfattelse af sig selv
- Anima/animus – de modsatkønnede sider af jeg’et, hvor kvinden forviser sine maskuline sider (animus) og manden forviser sine feminine sider (anima) for at kunne identificere sig med sit køn i omgivelsernes definition af det.
Tilsammen udgør disse to det personligt ubevidste ; det personlige, der ikke ses af jeg’et.

Til sidst er der visdomslaget, der består af:
-  Selvet – der er uden kønsidentitet, kønsløst. Det er et vidne, der er i nuet, levende, nærværende, medvidende, fuldstændig klar bevidsthedsmæssigt
Denne del betegnes det kollektivt ubevidste pga. dets kontakt med den fælles bevidsthed, som altså er ubevidst for den enkelte.


Disse tre lag af bevidstheden viser sig alle på karakteristiske måder i drømme. Klik på den fede skrift for at få området uddybet.


Ved tydningen og tolkningen af drømmen se da først på drømmen som en helhed, fortalt i nutid – giver den mening i forhold til drømmerens liv? Hvad foretager jeg’et sig? Hvilke følelser er der til stede? Hvilken overskrift kan sættes på drømmen? Hvor i drømmerens liv findes den samme overskrift? Træd ind i drømmen og fornem, hvordan det er at leve her. Eller, hvis det er din egen drøm: Træd ud af den og prøv at se den med en fremmeds øjne.


Er det ikke muligt at se et tema ved at se på helheden, så kan du splitte drømmen op i mindre billeder og bruge din fantasi og kreativitet til at associere frit til billederne og symbolerne. Udsagnsordene, drømmeren har valgt til at beskrive handlingerne i drømmen med kan evt. også give tips til, hvad drømmen kan betyde. Brug din intuition, når du skal afgøre, hvilken version af de associationer og resultater, du kommer frem til, der er den rigtige. Jo mere du bruger intuitionen, jo bedre bliver den. Afvis ikke en tolkning, der ikke passer dig, som noget den anden har fra sit eget indre ”rod” og som ikke vedkommer dig. Vær åben for, at det kan være en måde at smutte udenom noget ubekvemt. Det er højst muligt, at den anden har bragt nogen af sine egne holdninger ind i sin udlægning, men det betyder ikke, at du ikke kan bruge dem, eller at det faktisk ikke er det, der foregår. Jo kraftigere, du føler, du stejler over det, jo mere sandsynligt er det, at der er noget at arbejde med på det område. En udlægning, der falder ved siden af, efterlader en helt intetsigende følelse. Der er ikke noget følelsesstof i den. Lyt til din krops reaktioner. I drømmeudlægninger er man på kroppens område – ikke intellektets. Det kan kræve nogen øvelse og man kan næsten gøre drømmetydning og –tolkning så omfattende, som man har lyst til. Der er mange lag i en drøm, og man kan finde dybere og dybere budskaber i dem, afhængigt af hvordan man arbejder med dem. God fornøjelse.

Sidst opdateret ( torsdag 23. april 2009 )
< Forrige Næste >