|
Filosofien er baseret på, at vi samarbejder med naturen og anvender den til vor fordel, når vi skal placere os i omgivelserne, ude som inde.
Det drejer sig om at finde ro, tryghed og balance, hvor man end befinder sig. Alt det, der får os til at fungere bedre, og få overskud til de udfordringer vi selv og livet giver os.
De findes mange forskellige skoler, som alle er udsprunget af den traditionelle form for feng shui, som er Formskolen og Kompasskolen.
De 3 mest anvendte skoler i dag er
1) Formskolen
2) Kompasskolen
3) 3-dørsporten
I Formskolen benytter vi jordens energier og topografi (overflade) til at udfinde os den bedst mulige beliggenhed for vores bolig eller virksomhed. En beliggenhed, der udnytter jordbundens muligheder og terrænets beskaffenhed. Er der fx jordstråler, vandbærende lag eller radon? Byder terrænet fx på læ og beskyttelse for vind og vejr?
I kompasskolen benytter vi os af det, der kommer “oppefra”. Det vil sige den energi, der filtreres ned gennem planeterne omkring os i de forskellige verdenshjørner. Energien, der kommer til os fra nord, vil være anderledes end energien, der kommer til os fra syd. Disse forskellige energiers egenskaber kan vi anvende til at forme og skabe vore egne liv. Energierne påvirkes desuden af vind, vejr og solen.
I 3-dørsporten benytter vi os af vor egen energi, og det vi skaber. Det vil sige, at vi med vor energi skaber et “rum” for os selv og andre uafhængig af verdenshjørnerne. Ved at skabe sunde og gode omgivelser for os selv, vil vi have en positiv indflydelse på omgivelserne.
Skolerne kan bruges sammen og hver for sig, og i dag er de alle tilpasset vestens kultur og levevis. Det betyder, at du kan indføre Feng, Shui i dit hjem, med det, du har. Det kræver ikke nogle bestemte ting.
Hvordan udøves Feng Shui
For at kunne skabe balance i omgivelserne i harmoni med naturen, benytter feng shui sig bl.a. af de 5 elementer, yin/yang og symbolik.
|