|
Hej Michelle
Jeg er en kvinde som lige er fyldt 48 år. Mit liv er et stort kaos med alt, går med en arbejdsskade på tredie år. Min far død efter trafikulykke, min kæreste går efter 11 år, ja og mange flere trælse ting. Mit eget liv er også i en stor udvikling, da jeg er født med nogle evner som jeg åbenbart skal arbejde med og hjælpe andre mennesker. Jeg kom til at læse noget med ens navn og cpr-nummeret.
Jeg hedder I. L. S. M., født (dato fjernet af diskretionshensyn) er det helt forkert?
Jeg kan se, at 22 er et mestertal. Jeg kalder og skriver mig altid som Lise M., er det forkert?
Jeg ved ikke, om du kan give mig nogle svar, jeg kan bruge. Jeg vil blive meget glad for lidt hjælp.
På forhånd tak
Lise M.
Hejsa Lise & velkommen til.
Lad mig lige slå fast, at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert i min verden, vedr. vores navne. De (vores navne) har alle noget, de kan lære os her i livet, pga. deres energier.
Når det er sagt, er jeg da ked af al den modgang, der har ramt dig, men vil også understrege vigtigheden af at tænke positivt, trods modgang. Uden regn og sorte skyer, hvordan kan vi så nyde den blå himmel og solen? Livet går op og ned, det er en cyklus. Den eneste du, jeg og alle andre ved med 100% garanti den dag vi kommer hertil, er at vi en dag skal herfra igen. Det er vigtigt at kunne overkomme livet og ikke lade de negative tanker få "magten". Vores tanker tiltrækker energier, groft sagt. Tænker du negativt, tiltrækker du negativt, ubevidst. Og jeg ved, at det er svært at ændre en vane; jeg kæmper selv med det, så du må virkelig øve dig. Når du ligger i din seng, inden du sover, så gør det til en vane at tænke på alle de ting, du elsker ved dig selv og livet og så takke for dem. Det er en start. Jeg har indtalt et lille bånd, jeg lytter til, hvor jeg siger disse ting/bekræftelser, hvilket også kan gøres under en meditation.
Og så til det numerologiske.
Du er født d. 22. og det er ikke altid nemt, at være hverken 2'er og slet ikke dobbelt 2'er, nemlig 22'er, som er et mestertal, hvilket du har forstået rigtigt. 2'eren er meget følsom, så som 22'er, får du dobbelt op af dette, hvilket gør, at når livet er svært eller hårdt eller tester dig, går det helt ind i hjertet og sjælen på dig. Pas på melankoli; det er noget, der følger med det følsomme i 2'tallet. Åndelige gaver gør, at du kan hoppe ind og ud af andres følelser, derfor er det meget vigtigt, at du lærer at lukke af og at skelne imellem, hvad der er dine behov/følelser og andres behov/følelser.
Cpr.nr. bruger man i esoterisk numerologi til at finde ud af, hvad personens samfundsopgave er.
Dit cpr. giver tallet 26 = 2+6 = 8. Så din samfundsopgave er de ting 8-tallet står for. Du kan bl.a. hjælpe andre med at genfinde sig selv/blive transformerede.
Jeg har kigget på, hvad du kan arbejde med, omkring dig selv, ud fra dine navne (dette ændrer sig ved et evt. navneskift):
- Du bør kanalisere dine energier til den materielle verden for at opnå en lederposition.
- Du skal udvikle din forretningssans.
- Din rolle bør være "den store chef".
- Lederen som organiserer og klarer store forretninger.
- Din ambition kan skabe en niche for dig i den finansielle verden, hvor velstand let kan opnås.
Dette tal giver styrke og vilje og ved at bruge disse kvaliteter, kunne du let blive en strålende atlet.
Korrekt brug af denne vibration vil bringe dig anerkendelse, enten i den finansielle verden eller i sportsverdenen, da du ved at udnytte dens gaver har styrke og beslutsomhed til at overvinde alle hindringer og opnå dine mål.
- Du har brug for at lære at indrette dig efter forandringer og at blive mere alsidig.
- Du skal udvikle din frihed, fysisk, mentalt og spirituelt, sådan at den mere eventyrlige side af din natur kan udtrykke sig selv.
- Du har behov for at rejse og at have omgang med mange forskellige typer mennesker, så dit eget perspektiv i livet kan udvikles og bredes.
- Du skal udvikle din bevidsthed og lære at kommunikere effektivt med andre.
- Din bevidsthed er din største ressource og skal udnyttes til yderste grænse.
Håber det var bare en lille bitte smule hjælp?
De varmeste hilsner & ønsker om et bedre liv fremover,
Mischelle
www.numerolog.webbyen.dk
|