|
Jeg mangler noget dufteolie til en røgsluger, som jeg har arvet. Kan du sige mig, hvor jeg kan købe det; jeg bor i nærheden af Kolding.
Mvh.
V. Langhoff
Kære V.
Du skriver, at du har arvet en røgsluger. Så er det spørgsmålet om, hvilken slags.
Er det den slags, der i "gamle" dage kaldtes en ozonlampe, som ofte var af porcelæn og havde form som et dyr eller et andet dekorativt motiv? Jeg er ikke helt klar over, hvordan de lavede duftene til dem, dengang de var på mode.
Til ozonlampen kan du muligvis anvende æteriske olier, det kommer an på hullet i lampen. Er det tilgængeligt for rensning? Æteriske olier efterlader en smule følgestof, som sætter sig i hullet.
Jeg vil gætte på, at du skal anvende få dr. ufortyndet olie i hullet. De æteriske olier kan du købe i Netbutikken under NetNaturDoktoren. Der er en blanding der kaldes Anti-smoke, hvis det er det, du er ude efter. Ellers kan du se, hvad de har af muligheder.
Røgslugeren kan jo også være en med filter, og så er det en anden sag. Afhængig af filtertypen kan du dryppe æteriske olie på filteret, men det kan formentlig kun bruges til den duft (æterisk olie eller blanding), som fås samme sted.
Afhængig af typen sælges der også filtre gennem netbutikken. Kun til Aromastreameren, som har 6 rum til at dryppe, så den har en lille variationsmulighed.
Det nyeste, som egentlig ikke er så nyt mere, er duftlampen, med et fyrfadslys under skålen, hvori der kommes vand før æteriske olier. Til den kan du anvende hvilken som helst æterisk olie, som du kan finde i Netbutikken m.m.
Jeg kan ikke henvise til en lokal forhandler; jeg kender ingen.
Venlig hilsen
Ulla Kvintel
Aromaterapeut
www.aroma-alfen.dk
|