Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]

Din Alternative Portal

Nyhedsbrev

Navn:
Email:


Medlemssystem






Glemt din adgangskode?
Har du endnu ingen konto? Opret en konto

Chat på Alterne

We have 9 guests online
Join chat
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 9 gæster online
Forside Sundhed i Dagligdagen Stress Sensitiv overfor påvirkninger
Sensitiv overfor påvirkninger
Skrevet af Kiirsten Pedersen
fredag 11. december 2009

En del mennesker - ca. 10 % - er meget sensitive overfor lyde, lugte, synsindtryk stemninger m.m. De opfatter  langt mere end de andre 90 %, men vil ofte mistolke det oplevede.

De oplever ofte sig selv som pylrede og overreagerende. Omgivelserne kan opfatte dem som hysteriske.
Der er på ingen måde tale om at være hysterisk eller pylret, men der er tale om at opfatte langt tydeligere end de fleste. Jeg kender selv problemet og kender derfor også den modstand, det kan give fra omgivelserne; den manglende forståelse fra selv de nærmeste, der slet ikke har opfattet det samme.

Den sensitive kan opfatte ændringer i dagligdagen længe for alle andre. Det kan dreje sig om en lugt af fugt, som tegn på at et skjult vandrør er itu. Familiens øvrige medlemmer opdager det måske først måneder senere. Det kan dreje sig om en svag lyd, der pludseligt opstår, fordi en kompressor bliver sat til i en nærliggende virksomhed. Det kan dreje sig om stråling fra elmaster eller mobilsendemaster.

De meget sensitive mennesker vil ofte også have vanskeligt ved at opholde sig i nymalede rum, især hvis der er brugt maling med stærk lugt. Kunststofmaterialer i tøj eller indbo kan være stærkt generende, det samme kan selv  små ændringer i temperaturen være. Træk fra et vindue eller ventilationsanlæg kan være ødelæggende for en god oplevelse.

Meget sensitive mennesker vil som regel også være i stand til registrere andres følelser og stemninger langt mere end de øvrige 90 % af befolkningen. De kan populært sagt fornemme et skænderi hænge i gardinet, selvom alt tilsyneladende er fryd og gammen, når de træder ind af døren. Det er ubehageligt for den sensitive, for skal han/hun reagere på tilsyneladende stemning (smilene) eller på den følelsesmæssige oplevelse (skænderiet)? Her kan det være svært hurtigt at finde den "grimasse, der kan passe".

Meget sensitive mennesker er ikke svage mennesker; blot mere opfattende end de fleste. Men da de bombarderes af flere indtryk end de 90 % vil de selvsagt også hurtigere udtrættes. Jeg var for en del år siden inde i det nylavede Holstebro Bibliotek, men måtte efter få minutter forlade det igen. Lyset var forfærdeligt grelt.  Det lugtede stærkt af ny maling og nye materialer, for mig en meget ubehagelig oplevelse. Træthed og stærk hovedpine meldte sig øjeblikkeligt. Jeg gik udenfor og ventede på de øvrige, jeg havde fulgtes med. Der var meget lidt, nærmest ingen, forståelse for min oplevelse. Holstebroboeren, der ville vise sit nye bibliotek frem, var nærmest forarget og hånlig. Det var ikke rart oveni det fysiske ubehag. Hovedpinen fortog sig først efter en nats søvn.

Den meget sensitive løber indimellem også ind i problemer i forhold til myndigheder eller virksomheder, såsom kommunen , mobiludbydere, stærkt støjende eller lugtende virksomheder. Den ikke sensitive har som regel ikke den samme opfattelse at problemet støj/lugt  og kan derfor slet ikke sætte sig ind i generne for den sensitive. Ofte vil generne heller ikke være målbare. Kan en lugt måles til at genere mig mere end dig - nej vel? For nogle har det været muligt at få mål på en svag lyd/vibration, der var stærkt generende, og derved kunne ændringer iværksættes. Andre er ikke så heldige, men må prøve at leve med problemet, så godt det nu kan lade sig gøre.

Bor du under en højspændingsledning og generes af den, har du kun den mulighed at flytte, og helst inden du bliver syg af den daglige stærke påvirkning på dit nervesystem, men har du kræfter til at protestere overfor elværket, er det også vigtigt. Jo flere, der giver udtryk for deres gener, jo bedre. Det samme gælder mobilsendemaster. Dilemmaet er der selvfølgeligt - vi vil gerne have goderne, men ikke generne af det. Men gør ingen opmærksom på problemet, bliver der heller ikke forsket i andre muligheder.

Til dig, der er en meget sensitiv person, vil jeg gerne sige: Du er ikke skør. Du er ikke svag. Du er ikke hysterisk. Du er ikke overreagerende. Find gaven i netop din store sensitivitet, for den er der også - helt afgjort. Får du øje på gaven, vil det også være nemmere at leve med generne. Gaven er for mit vedkommende den store følsomhed overfor andre menneskers følelser og stemninger, og som jeg nu gør brug af i mit daglige arbejde. Tag højde for din sensitivitet i det daglige, undgå de stressende oplevelser  så godt som muligt. På den måde skaber du en tilfredsstillende hverdag.

Til dig, der møder eller lever sammen med et meget sensitivt menneske: Vis respekt og tro på den sensitives oplevelser, de er for hende/ham lige så rigtige som din oplevelse.

Symptomer, der kan optræde ved for stærk påvirkning af nervesystemet: Hovedpine, træthed, hjertebanken, ked-af-det-hed, følelsen af at lyd slår sammen omkring hovedet, nervøsitet, udbrændthed, følelsen af at være stresset, depression, magtesløshed, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser m.m.

Hvad du kan gøre
Skab god jordforbindelse med små meditationsøvelser (kan lånes på biblioteket ). Brug tid for dig selv til at afbalancere, undgå de provokerende oplevelser så godt som muligt. Kend dig selv og stol på dig selv. Ofte er her tale om meget kreative mennesker, så brug kreativiteten til at styrke dig. Tag altid en god vitamin/mineraltablet sammen med fiskeolie.
Hermed håber jeg at gøre tilværelsen lettere for mine sensitive medsøstre og medbrødre.

Sidst opdateret ( mandag 04. januar 2010 )
< Forrige Næste >
RedWeb.dk - Webdesign & Udvikling