Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Forside arrow Sofahjørnet arrow Boganmeldelser arrow Sig mig, hvad du spiser/Jonna Deibjerg
Sig mig, hvad du spiser/Jonna Deibjerg PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Camilla Demant
torsdag 22. marts 2001

Forlaget Høst & Søn 2000

Jonna Deibjerg er uddannet apotekerassistent. Har i 25 år virket som diætrådgiver, heraf 12 år i Astma-/Allergi-forbundet som formand i et diætudvalg.
Er du en af dem der går rundt og har mistanke om, at du har for lavt blodsukker, eller at der er visse fødevarer du reagerer negativt på, er denne bog absolut værd at læse.
Jonna Deibjerg giver i bogen ”Sig mig, hvad du spiser” en klar beskrivelse af madens betydning for menneskets ve og vel og hermed bestemt ikke kun ment det fysiske velbefindende, men i høj grad også det psykiske.
Bogen lægger især vægt på for lavt blodsukker og symptomerne herved. Dette er ikke altid er det nemmeste at få konstateret hos lægen, da blodsukkerbalancen hos de fleste svinger meget. Derfor kan det forekomme, at man hos lægen får konstateret et normalt blodsukkerniveau, selvom det dagen efter kan være faldet drastisk. Det afhænger altså af dine madvaner og sukkerindtagning.
Nogle mennesker mærker højst sandsynligt aldrig, at de har for lavt blodsukker, mens andre kan føle humørsvingninger, rysten, angst, svimmelhed, irritation, fysisk træthed og energimangel.
Udover for lavt blodsukker giver bogen en god beskrivelse af bl.a. allergi og intolerance samt tarmsygdommen cøliaki – overfølsomhed over for gluten. Både allergi og cøliaki er relative nemme at få konstateret hos lægen eller på hospital, da disse er mere konstante sygdomme.
For at stadfæste at disse påstande om madens indvirkning på psyken, ikke er helt hen i vejret fortælles om forskellige cases på børn og voksne. Nogle af dem er ret grelle, da de beskriver børn, der har fået diagnosen DAMP, eller voksne der har været indlagt på psykiatrisk afdeling i flere år, hvorefter det pludselig viser sig, at det i virkeligheden ”bare” var for lavt blodsukker eller fødevareallergi, der gjorde sig gældende i symptomer som aggressivitet og depressioner. Tillige gives en række eksempler på lægevidenskabelige forskningsresultater omkring de enkelte sygdomme og madens indvirkning.
Det bedste ved bogen er dog, at den er skrevet i et dejligt og nemt sprog uden for mange ”opslagsord”. Jonna Deibjerg tyr på ingen måde til fanatisme omkring emnet og påpeger i særdeleshed vigtigheden i at konsultere den praktiserende læge for at udelukke andre sygdomme, før man begynder en diæt.
Til slut gives en kort kostvejledning til diæter, enkelte opskrifter og tips om madlavning.
De fleste af os har ingen problemer i at forstå sammenhængen mellem kosten og fysiske sygdomme, men tror vi på påstanden om sammenhængen mellem kosten og psyken? For mig er dette meget logisk, da faktum er, at vores krop ikke kan fungere uden hjernens aktivitet og hjernen ikke uden blodtilførsel. Næsten hvert eneste organ i vores krop er dybt afhængig af funktionaliteten i andre organer for selv at kunne fungere – vores krop er én stor samarbejdende maskine. Så hvorfor skulle hjernens aktivitet være anderledes end andre af vores organer, når det gælder påvirkninger fra bl.a. kosten? Jonna Deibjerg gør tydelig opmærksom på, at der er en vis skepsis omkring kostens påvirkning på psyken og sindet – både hos lægen og den almindelige borger. Er denne skepsis et udtryk for vores syn på os selv, med et legeme delt op som to selvstændige individer – en krop og en hjerne? I så fald burde vi begynde med at ændre vores syn på os selv, for først i det øjeblik vores hjerne føler dyb sammenhørighed med resten af kroppen, evner vi at hjælpe os selv gennem sygdomme, og hermed også at ændre vores kostvaner til det bedre.
Personligt har jeg haft stor glæde af denne bog. Mine børn og jeg selv har gennem længere tid øget vores slikforbrug en del. Ofte har jeg sagt til mig selv, at vi burde ”slikke” noget mindre, men som regel holder det kun nogen tid, og når jeg ikke selv er standhaftig, så er mine børn heller ikke. Efter at have læst denne bog har jeg dog sat kraftigt ind, og denne gang er det holdt ved længe. Til og med har jeg fyldt af engagement over madens indvirkning på vores krop og psyke, talt en del om dette med mine børn, hvilket har gjort at de bedre forstår, hvorfor det er, jeg siger nej, når de spørger om et stykke chokolade eller cola. Nu husker de også mig på det, hvis jeg er ved at falde i vandet, i stedet for at se det som en chance til selv at få noget slik eller cola. Vi holder os til fredags- og fødselsdags/fest slikket, men er ellers ”slik-frie” på hverdage.

Sidst opdateret ( søndag 13. juli 2008 )
< Forrige Næste >