Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 20 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 20 gæster online
Forside
Slappe af trods larm PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
mandag 29. januar 2007

Hejsa brevkasse,

nu håber jeg, at jeg har sendt mailen til det rigtige sted. Jeg faldt over jeres side da jeg søgte efter "meditation" på Google. Jeg læste nogle af jeres meditationshistorier og fandt dem utroligt smukke og fascinerende.
Jeg har en alder af 19 år og vil gerne kunne finde den indre ro.
Jeg bor med min familie bestående af 6 personer - mor, far, 2 søskende og en lillebror inkl. mig selv.
Så der er nok larm!
Jeg leder efter en vej at kunne slappe af på selvom der er larm omkring en. Det behøver nødvendigvis ikke være meditation, men en eller anden form for afslapning. Kan i hjælpe mig med det? Jeg har altid været fascineret af folk, der kan slappe helt af.

Mvh.
Matthias Ibfelt
Struer Stats Gymnasium

Kære Matthias.

Det er et supergodt emne, du bringer op her. At finde den indre ro er eftertragtet af rigtig mange mennesker. Og det er i bund og grund et træningsspørgsmål. Indre ro er ofte et spørgsmål om regelmæssig træning igennem lang tid. Det er det, fordi det, der trækker opmærksomheden fra centreringen om den indre stilhed (som bringer roen), er irritationen over de udefrakommende forstyrrelser og utålmodigheden over ikke at opnå roen, ikke forstyrrelserne i sig selv. Har du endelig fundet et uforstyrret sted, så vil du opdage, at du kan blive lige så forstyrret/irriteret over indre ting: Kløe, træthed i ryggen, en summen i ørerne – alt muligt indre.
Hvad du har brug for, er at tage ansvar for din irritation over larmen omkring dig. Registrér larmen. Hvis der ikke er noget alarmerende i støjen – altså noget det er livsnødvendigt, at du tager stilling til – så lad støjen passere og koncentrer dig om din reaktion på den. Gå ind i irritationen, forsøg ikke at afvise den eller afreagere den på de larmende omgivelser. Forsøg at finde kilden til irritationen i dig selv ved at forstille dig, at den følelse, du får fat i er det ydre udtryk for noget dybere, og at det er enden af en tråd, du har fået fat i ved at opdage følelsen. Forestil dig så, at du følger denne tråd dybere og dybere ned i din bevidsthed, indtil du når kernen. Afvis intet af det, du møder på vejen – hverken tanker eller følelser – de er alle en del af ”problemet”. Det kan godt være, at det kræver nogle forsøg at finde ind til kernen. Men giv ikke op. Dette er dine første skridt mod ro. En god ide er at lave en beskyttelse af dig selv, da du ellers er meget sårbar i en meditationstilstand. Det kan du fx gøre ved at sende en tanke ud til din skytsengel (den ved godt, hvem du er, og vil være der som et søm, hvis du beder om det – tænk blot på den) og bed om at blive passet på, evt. hjulpet i dine anstrengelser. Du mærker ikke nødvendigvis beskyttelsen/skytsenglen – gå blot ud fra som givet, at når du har bedt om det, så er den der.
Det, du skal gøre, når du har fundet kilden til din følelse, er at acceptere den – helt og fuldt. Det kan godt være svært at byde det velkomment, man nogen gange finder i sig selv. Det er dog nødvendigt, hvis man vil finde den indre ro. Selve begrebet betyder jo, at man ikke reagerer overdrevent på nogen påvirkning. At man kan betragte alt neutralt og tage sine beslutninger derudfra (de fleste når aldrig hertil, men mindre kan gøre det). Når du har accepteret din følelse, taget den til dig som din egen, vil du opdage, at det som du troede var årsagen (larmen omkring dig) faktisk var en larmende og opmærksomhedskrævende følelse i dig selv. Med den erkendelse og din accept af det, har du taget ansvar for dig selv.
Du vil opdage, at når du mediterer eller prøver at finde ro, så vil følelser og fornemmelser stå i kø for at få opmærksomhed – på mange forskellige måder. Ovennævnte metode kan du bruge på dem alle.
En anden metode, der bare er nydelse – ikke en form for bevidsthedsarbejde som ovenstående – er at lytte til beroligende musik/lyde. Gerne via høretelefoner og gerne samtidig med, at du går en tur eller dyrker anden form for stille motion. Herved tilfredsstiller du nemlig både kroppens og sindets behov for afspænding.
Trommespil (håndtrommer) er en anden velegnet metode til at skabe stilhed i sig. De har derudover den fordel, at de balancerer højre og venstre kropshalvdel og derved forbedrer den følelsesmæssige balance. Her er det ikke vellyden, men den skiftende rytme mellem højre og venstre hånd, der gør forskellen.
Dette er bare nogle få forslag til, hvad du kan gøre – eksperimenter dig frem. Indre ro stammer fra, at krop og sind begge er blevet tilgodeset, så der ikke er uro nogen af stederne. Det kan du jo bruge som fingerpeg til at finde netop DIN metode.

Med venlig hilsen
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut

www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( fredag 31. december 2010 )
 
< Forrige   Næste >