|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
torsdag 15. maj 2008 |
|
Hej Erlinng.
Jeg ved ikke, om det er den rette måde at komme i kontakt med dig på, men nu prøver jeg. Jeg har for nylig fået konstateret, at jeg har social angst og har været på et angstkursus for at konfrontere min angst. Jeg føler stadig ikke, at jeg kan stille mig frem i en forsamling og tale/fremlægge osv.
Det hæmmer mit liv rigtig meget, da jeg derved ikke kan gennemføre en uddannelse. Jeg er taget på højskole for et stykke tid siden og kommet ind på en danselinje - det er rigtig dejligt, men også meget svært for mig.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om jeg nogensinde bliver fri for min angst? Og i hvilken retning jeg skal gå for at overvinde den?
På forhånd tusind tak
Mvh. Kristina
Hej Kristina
Det fulde navn er redaktionen bekendt. Du gør nogle meget fine tiltag for at forbedre din situation - dejligt at læse. Kan du forestille dig, at den omtalte angst kan have flere ”lag”? Det kan billedligt sammenlignes med et løg, hvor lag for lag må skrælles af. I den fobi, du oplever, optræder den i nærheden af forskellige mennesker og har intensitet i samme. Du ville med fordel kunne genprøve hypnose, men med en hypnoterapeut med speciale på dette område. Du vil sandsynligvis opleve, at du må af sted nogle gange. Samtidigt går kimen til fobien længere tilbage til tider, hvor du ikke umiddelbart har nogen erindring har om dette. Du vil opleve, at jo mere erfaring, du får med at færdes med mennesker, jo bedre vil du blive til at håndtere problematikken. Bliver spændende at se, hvordan du vil have det i løbet af en kortere periode. Dette beror jo naturligvis på dine valg og det som er blevet forslået.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|