|
Jeg har en søn som nu er 17 år, han fik en hudsygdom i begyndelsen af 1996, sygdommen bestod af store væskende sår på fodsålerne, disse spredte sig til begge fødder og det blev blot værre og værre, vi rendte hos hudlægen og hospitalet, tilsidst måtte hans far bære ham ud i bilen og derfra ind i klasselokalet, han måtte gå med krykker for overhovedet at kunne bevæge sig ud, derhjemme kravlede han rundt på sine knæ. Det var frygteligt og utroligt frustrerende at stå der og ikke kan gøre noget for ens eget barn.
Skrevet af: Martha Gotfredsen
En fredag, det var sidst i oktober mdr. var vi inde på hospitalet, hvor jeg oplevede at en overlæge og en 1. reservelæge stod og skændtes om hvordan de synes min søn skulle behandles, den ene ville have ham indlagt og den anden ville have at jeg kørte ind på hospitalet med ham hver dag kl. 08.00 så han kunne få tjærebade og andre ulækre bade.
Jeg var ulykkelig da jeg kørte hjem med ham igen, vi var ikke kommet nogen løsning nærmere - da vi kom hjem sidst på eftermiddagen sad en af vores naboer sammen med min mand og drak kaffe, jeg fortalte hvad der var sket, så sagde naboen - prøv lige og tag en snak med ham her - det var irisdiagnostiker Brian Andreasen, som bor i Brovst v. Ålborg, jeg sagde tak og ville tænke over det, jeg synes det var lidt langt væk og dyrt var det nok også.
Jeg fik ringet til Brian Andreasen fredag aften ved 18.00 tiden, jeg begyndte kort at forklare hvad jeg ringede om, han første spørgsmål var: har han nogen sinde været på et hospital?
Ja, det havde han, så sagde han: jeg har ikke tid det næste 14 dg. (han skulle ud at rejse), men kom i morgen tidlig kl. 10.00 så kan jeg nå at kigge på ham inden jeg rejser.
Lørdag morgen kl. 08.00 drog min søn og jeg til Ålborg. Det var en oplevelse som jeg sent/aldrig glemmer, 3 timer brugte han, og vi drog hjem med spænding, glæde og en masse naturprodukter - mad, tabletter og en flaske mikstur, som jeg desværre ikke kan huske hvad hedder, min søn skulle holde sig fra slik, hvidt brød, oksekød, svinekød og kun spise meget lidt kød i det hele taget i 3 mdr. ca. så skulle det nok hjælpe ham.
Vi begyndte behandlingen, der gik 14 dg. så begyndte sårene at danne tørre skorper, så han kunne have strømper på igen, yderligere 14 dg. efter kunne han tage ud og spille lidt basketball som Brian havde lovet ham og som den dag i dag er min søns store lidenskab.
I dag fejler han ikke noget, spiser alt hvad han har lyst tid, kød, slik og andre produkter uden problemer. Det var en dejlig ting at kunne se sit barn begynde at blive sit gamle jeg igen.
Jeg synes det er noget man bør støtte og ham har jeg vist til flere af vores venner og bekendte som jeg ved også har haft glæde af ham.
|
Fra Læser til Læser 
