Din Alternative Portal

Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Søren Pind PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Charlotte Rachlin
tirsdag 20. juni 2006


Med en travl karriere som politiker og en kommende rolle som far, har Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind nok at se til.

Skrevet af Joan Kastrup

Søren karakteriserer sig selv som en åben person, der nyder at møde forskellige mennesker. Derfor inviterede Alterne ham til et besøg hos Sussie Janum, hvor han fik akupunktur og zoneterapi- en oplevelse, der for Søren ikke bare var alternativ, men også ny!

Efterfølgende fik jeg en hyggelig snak med Søren om den alternative verden.


Hvad er din holdning til alternativ behandling?

Jeg må indrømme, at jeg har en umiddelbar skepsis i forhold til det … Dog tror jeg ikke, at det er en tilfældighed, at kineserne i flere tusind år har brugt akupunktur. Jeg kender mennesker, der mener, at de er blevet helbredt ved hjælp af akupunktur. Zoneterapi har jeg også hørt om gode resultater med. Når man taler om den alternative verden, er der en gråzone. Jeg tror det er op til den enkelte person at finde sin egen grænse.

Gennem de senere år er den alternative verden kommet mere og mere ind i vores bevidsthed. Synes du, at det er godt med en debat for at definere gråzonen indenfor alternativ behandling?

Ja, helt sikkert! Holdningsmæssigt skelner jeg dog mellem behandlinger som akupunktur og zoneterapi og fænomener som clairvoyance. I forhold til clairvoyance er jeg meget mere skeptisk.


Læge, alternativ behandler eller en kombination?

Som udgangspunkt vil jeg vælge en læge. Jeg har fundet ud af, at livet over de 30 i høj grad handler om sygdom, hvilket kan være enormt frustrerende! Førhen havde jeg en forestilling om at læger var folk, der diagnosticerede, behandlede og helbredte mennesker. Sådan foregår det jo bare ikke altid! De sidder altså ikke alene med de vises sten, man opdager, at der også er andre muligheder end lige det traditionelle sundhedsvæsen. Problemet er så netop, at den alternative verden er en gråzone, der kan være uoverskuelig at bevæge sig ind i.

Hvad synes du om akupunktur og zoneterapi nu, hvor du har prøvet det?

Selvom jeg var bevidst om, at akupunkturen indebar nåle, må jeg indrømme at smerten kom lidt bag på mig! Det var selvfølgelig kun i selve øjeblikket. I den periode, hvor nålene sad og arbejdede lå jeg og slappede helt af.

Zoneterapien derimod var rigtig dejlig! Det er spændende, hvordan man kan påvirke forskellige steder i kroppen ved dejlig fodmassage! Det var en god oplevelse!

Har du kunnet mærke nogen forandring i din krop efter dit besøg hos Sussie Janum?

Om aftenen efter behandlingen var jeg enormt træt, men derudover har jeg ikke følt nogen særlig forandring. Det er jo også en behandling som bør gentages flere gange for at opnå effekt. Det er nok svært at vurdere ud fra en enkelt behandling.

Hvordan er din holdning til offentligt tilskud til alternative behandlinger?

Jeg mener, at det bør være som ved andre videnskabelige behandlinger: Hvis man kan dokumentere en effekt, så skal der gives tilskud. Zoneterapi har jo f.eks. været meget omdiskuteret, man mener ikke man kan måle en generel effekt. 55 % garanteret effekt, mener man ikke er dokumentation nok.

Hvad er dit forhold til naturen?

Jeg kommer jo oprindelig fra Bornholm og elsker den danske grønne natur med den friske luft og havet omkring os! Desværre har jeg lidt svært ved at komme ud at nyde den efter en lang arbejdsdag.

Som politiker har du en travl hverdag, der kræver overskud for at få alt til at gå op i en højere enhed. Hvordan lader du op og holder dig i form?

Jeg nyder at komme ud at røre mig. Fysisk træning og frisk luft klarer mit hoved! Førhen løb jeg en del, nu begynder jeg faktisk snart til boksetræning!

Efter at have afrundet mødet med Søren Pind på en café over en kop kaffe, begiver vi os ud i den københavnske trafik. Søren haster videre til sin næste aftale og jeg går en tur nede ved havnen, for frisk luft klarer også mit hoved - og i modsætning til politikeren har jeg tid til at komme ud at røre mig lidt midt på en travl hverdag!

Sidst opdateret ( torsdag 05. juni 2008 )
< Forrige Næste >