|
Har jeg spirituelle evner? |
|
|
|
|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
søndag 05. marts 2006 |
|
Hej Brevkasse.
Jeg er 45 år og interesserer mig meget for det spirituelle. Jeg vil blive glad, hvis I kan se, om jeg skulle have nogle spirituelle evner, som jeg kan begynde at udvikle. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg føler, at jeg som barn havde nogle evner, men at de af en eller anden grund er lukket ned; er det rigtigt?
På for hånd tak.
Venlig hilsen
Den Forvirrede
Til Den Forvirrede.
Navnet er redaktionen bekendt. Når ordet spirituelle evner anvendes, er det nødvendigt at skille tingene ad, siden spirituel udvikling egentligt betyder personlig udvikling. Ofte blandes disse begreber sammen. Du har fra barnsben haft clairvoyante evner. Hvilket er ”arbejdsredskaber” til sansning af ting, der ikke nødvendigvis kan forstås med en rationel tankegang. Hyppigt anvendes ordet sansning i det sammenhæng. Du kan føle ting, som ikke er! Denne sansning sker med din klarføling. Hvilket vil sige at du har svært ved at finde ud af dine egne følelser og andre menneskers følelser. Samtidigt blandes dette hyppigt sammen med besøg fra den åndelige verden. Som du ser er der mange ting, der kan blive blandet sammen!
Læs evt. Sjælens Univers af Kofod og Krarup. Samtidigt er det vigtigt, at du er meget opmærksom på at du kan orientere dig i tid, rum og sted. Sagt på jævnt dansk: få yderligere ”plantet” begge ben i jorden. Du vil kunne finde inspiration i Louise Hays bøger vedr. begrebet målsætninger. Healing kunne ligeledes være et fint arbejdsredskab til dig selv. Læs: reikihealing. Søg yderligere information om dette. Læs evt. Reiki håndbogen.
Med venlig hilsen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Erlinng Chriistensen
www.erlinngchriistensen.dk
|