|
Jeg er i en speciel fase, hvor jeg dagligt føler mig frustreret over at aflevere min søn i pasningsordninger (først en dagplejemor, som bestemt ikke havde værdisammenfald med mig - og nu i privat korrekt, "sød" vuggestue), der er blottet for spirituelle tilgange. Der findes måske et bredere udbud, når det drejer sig om børnehaver. Men for små børn har jeg har ledt og ledt - i blinde. Hvor kan jeg lade min søn vokse og udvikle sig sundt i samspil med andre uden for hjemmet? Jeg føler en stærk tillid til, at den nye tid og bevidsthed skal vokse med børnene - og ikke kun ved at fikse og genoplyse voksne, der herefter spreder ringe i vandet. Problemet er at finde steder, hvor de små børn ikke bliver præget og rettet "ind i kassen"/normen etc., men frit kan blive mødt som viise spirituelle væsner. Jeg googlede "spirituel vuggestue" og faldt over link til brevkassen her, og Kiirsten Pedersens svar til "væske i ørerne" (da min søn netop har fået mellemørebetændelse for første gang) - og blev fascinereret over dette spørgsmål, som kunne være skrevet af mig - og Kiirstens gode svar. Så nu skriver jeg.
Hvor kan jeg finde en sund, ligeværdighedsorienteret, spirituel, kærlig "trivelseshave" til små børn?
Jeg føler mig klar til at flytte efter det - hvilket mit job og kærlighedsliv tillader.
Kærlig hilsen
Kirsten
Kære Kirsten.
Jeg forstår godt dine frustrationer.
Samtidig læser jeg også, at du trods disse har tillid til at universet (ny tid og bevidsthed) - sørger for den rette spirituelle tilgang for dit barn. Alligevel er det absolut fint at gøre noget selv.
Jeg vil i første omgang foreslå dig at søge efter Rudolf Steiner vuggestuer. Der er jeg sikker på, de har det, du søger. Fysisk, psykisk, spirituelt. Selv kosten, er der positivt fokus på.
Hjemmesiden hedder: Sammenslutningen af Rudolf Steiner Børnehaver og Vuggestuer.
Der er en i Svendborg, muligvis dagpleje (Askelæ, Engdraget 31, 5700 Svendborg, tlf. 62 21 64 94), og der ligger faktisk en hel del i Odense.
Henvend dig og mærk efter.
Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke.
Kærlig hilsen
Gisse
Livsstilkonsulent
|