|
Spisesituationer temmelig anstrengende |
|
|
|
|
Skrevet af Erlinng Chriistensen
|
|
onsdag 28. februar 2007 |
|
Kære brevkasse-panel.
Jeg er en lidt bekymret mormor, som har behov for at spørge jer til råds. Sagen er dén, at mit ældste barnebarn på 5 år har udviklet en form for spisevægring, der gør det temmelig anstrengende at hygge sig sammen i familien - i spisesituationer.
Vi kan starte et aftensmåltid rimelig hyggeligt. Der er forskellige ting på bordet, som skulle gøre det interessant for både børn og voksne at spise ... Men den store dreng på 5 år trækker tiden ud ... snakker og snakker ... og undgår at røre, hvad han har taget op på tallerkenen. Tv-et er slukket, og i forvejen har der været en behagelig og rolig stemning ... men efterhånden bliver forældrene dybt irriterede over, at han … igen ... samler opmærksomheden omkring sig ... ved intet at ville spise.
Alt er forsøgt tidligere ... der er kommet mange små skåle ind på bordet ... hvor børnene kunne tage frit, hvad de havde lyst til at spise ... De har prøvet at ignorere ham ... hvorefter han er gået i køkkenskabe og har fundet kiks og andet ... fordi han var sulten.
Ofte er han vågnet urolig om natten med mareridt ... måske pga. for lavt blodsukker ...
Jeg bryder mig efterhånden ikke om at sidde til bords med dem under aftensmaden ... for det ender altid ens: Han græder, de skænder, og jeg forsøger at sige, at det er bedre, han spiser den del af måltidet, han kan lide, som at tvinge ham til at spise, hvad der er på tallerkenen ... jeg gør det dog først bagefter ... er bange for at blande mig for meget ... men jeg har det dårligt med det ... og synes, der bør spørges hos professionelle. Min datter synes, det var fint, at jeg kendte denne brevkasse, og venter spændt på jeres svar. Der er ingen problemer - overhovedet - med pigens spisevaner ... hun bliver 3 år til maj.
Jeg tror, problemet er startet omkring det tidspunkt, hvor hans lillesøster kom til verden. Han led meget af søskendejalousi ... så måske har han søgt opmærksomhed på dén måde. Han er dog aldrig blevet omsorgsmæssigt eller følelsesmæssigt svigtet eller forbigået ... snarere tværtimod.
Jeg mener, han er en meget følsom og tænksom dreng, og jeg håber virkelig, at situationen vil ændre sig.
Ind imellem ser jeg ham som et indigobarn - da han har alle symptomer herpå.
Med venlig hilsen
Den bekymrede mormor
Til Den bekymrede mormor
Navnet er redaktionen bekendt. Den unge fyr har ingen spiseforstyrrelse. Har derimod fundet ud af, at han kan skabe en form for negativ kontakt på denne måde. Søg gerne pædagogisk konsulentbistand til hvordan forældre og bedsteforældre kan forholde sig i disse situationer. Ligeledes skal der ”tages nogle snakke med ham” om det at være misundelig. Søg igen pædagogisk konsulent bistand på dette punkt. God arbejdslyst.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|
