Forsøgspersoner søges i Østjylland

Som en fortsættelse af det foregående kort, Tårnet, rummer Stjernen den gryende mulighed for at lade ens stjerne stige til vejrs og føle freden og roen indeni. Det er stilheden efter stormen. Den følelsesmæssige storm.

Trumf nr. XVII

Det er den indre ro. Stjernen repræsenterer en tillid til, at livet fortsat vil byde på ny energi og gunstige situationer. Helhed, åbenhed og helbredelse nu, hvor egoet (tårnet) er blevet lagt i ruiner og man kun har taget det med sig, der har blivende værdi. I modsætning til skikkelsen på billedet Kunst/Mådehold (den første person i arkanaen, der beskæftiger sig med vandet i bægeret), er skikkelsen på kortet Stjernen nøgen. Dette er en henvisning til frigjortheden fra det bestående, genfødslen, fornyelsen, efter lynnedslaget i tårnet.

På kortet ses en smidig kvindeskikkelse med langt, bølgende hår hælde vand fra store bægre, som hun holder i sine hænder. Hun leger med vandet. Fylde bægre, tømme bægre, hælde i, hælde over … blande. Bag hende ses en kæmpe planet og universet – kosmos er kommet så tæt på, at det næsten kan berøres. Kvinden står på bredden af en sø og for hendes fødder ligger en bunke krystaller. I højre side ses erkendelsens og sandhedens roser og over dem flyver forvandlingens sommerfugle.

Planeten i centrum af kortet er Selvet, der efter frigørelsen fra egoets snærende bånd nu stiger op over horisonten. Nu er mennesket blevet renset og frigjort, således at det kan være kanal for en højere inspirationskilde/intelligens. Det smukke ved Stjernen er, at mennesket ikke længere holder sin viden og visdom for sig selv, men gavmildt pjasker vandet (= følelserne) fra sine bægre ud i omgivelserne. Det lange hår virker som en antenne, der udvider skikkelsens opfattelsesevne, så hun også kan opfatte det, der normalt er skjult for det fysiske menneske. Erkendelserne, der bliver hende til del derved, strømmer igennem hende, ned i jorden, hvor de krystalliseres. Dvs. de bringer klarhed, selverkendelse og nye visioner frem i den fysiske virkelighed. Energien i kortet går således både ud og ind, op og ned. Gennem dette og de næste 2 kort (Månen og Solen), træder mennesket ind i en ny dimension af formløs energi, som det skal lære at begå sig i. Det er selve det at stole på, at det ubevidste bringer det gode med sig og at man kan stole på det. Herigennem forvandles uvidenhedens mørke til transformationens lys. Bevidstheden om, at i os er universet i al sin skjulte umådelighed. Dette fører en dyb og inderlig glæde med sig. I Stjernen har vi en indre, lyksalig oplevelse af os selv, der ligger fjernt fra egocentricitet eller selviskhed.

Dukker Stjernen op omvendt i et oplæg, så er det et tegn på, at man udelukker sig selv fra den ro, som kortet retvendt repræsenterer. Så opleves svaghed, frygt, mangel. En dyb usikkerhed, der til tider kan ses som overlegenhed (vi husker, at kortet retvendt repræsenterer fravær af ego og derfor omvendt vil kanalisere sig ud som en forestilling om, at man er mere end man er). I det omvendte Stjernekort er der ikke adgang til underbevidsthedens visdomskilder. Man har svært ved at føle livsgnisten i sig selv, og derfor fortæller et omvendt kort her om træthed og modløshed i forskellige grader – med depression som den værste. Er det et projekt, du trækker det omvendte kort på, er det et godt råd om at opgive at gennemføre det, fordi det ikke er levedygtigt nok.

Eksempel: En midaldrende kvinde opsøger tarotkortene for at få råd om sit privatliv. Hun føler, at hendes liv er livløst og uinspirerende. Og hun overvejer alvorligt at lade sig skille fra sin mand gennem mange år. Oplægget – det keltiske kors – fortæller hende, at hendes situation skyldes, at hun bruger ensomhed som skjold mod nærvær og varme og at hun derfor let tiltrækker mennesker, der ikke er i stand til at give hende den nærhed og varme, som hun længes efter. Det, hun derfor skal have løst først, er sin egen modstand mod at få mennesker for tæt på sig. Hun skal ud og oplære sig selv i at begå sig blandt andre mennesker.

Og her kommer Stjernen ind i omvendt position for at fortælle om hendes egen plan for, hvad der vil være godt: Den angst for nærhed, hun har, overtager hendes handlinger og hun er overbevist om, at det der skal til er, at hun kontrollerer sin utilfredshed og undertrykker sine følelser. Men da frygten for nærhed overfor andre mennesker også omfatter det at være nær ved sig selv, har denne kvinde slet ikke kontakt nok med sit følelsesliv til at kunne foretage velbegrundede valg og hendes umiddelbare handling vil være bare at lade stå til og lade tilfældet råde. Hendes egen ide om, hvad der skal til, er ikke i overensstemmelse med hendes højeste ønske, der er drømmen om at finde sin rette plads i livet og selv være sin egen lykkes smed. Hun ønsker faktisk at handle, men ved ikke, hvad hun skal gøre.

At gå ud og være selskabelig og lære at begå sig blandt andre mennesker, er et stort skridt for denne kvinde. Men hun beslutter sig for at gøre det. I skrivende stund har hun været omkring flere aftenskolekurser omkring ting, hun i mange år har udskudt af ”hensyn” til familien (men faktisk af hensyn til sin egen angst for at blive mødt med kritik). Hun har skabt sig et liv med indhold og ganske langsomt er hun nu ved at finde sit eget værd – og lade sin egen Stjerne stige. Både i sin egen og andres bevidsthed. Og miraklet sker: Hendes mand bliver mere nærværende for hende, idet han reagerer på hendes større uafhængighed af ham og derved føler sig mere fri. Hun har fået fornyet håb om et indholdsrigt liv sammen med ham og tænker ikke længere på skilsmisse.